Udstødt

Mit navn er Lily. Jeg er en ganske normal pige, altså udover at jeg er forældreløs og har en bror der hader mig. En dag da min bror og hans venner vil dræbe mig i "søen", vælder der en stor kræft ind i mig, og jeg får vredet mig ud af deres greb, og kaster min bror tværs gennem luften. Og derefter besvimer jeg ...
Vent, hvor kommer den kræft fra?
Spørgsmålet lurer i mit baghoved, men jeg har ikke tid til at tænke det ordenligt igennem, for da jeg vågner, ligger jeg i Kapsers seng! Ja, hvem er Kasper? Det er såmænd bare min brors bedste ven ... tja, hvad kan jeg sige? Måske er jeg ikke så normal alligevel ...

23Likes
19Kommentarer
2017Visninger
AA

1. Prolog

Jeg vandrede …

Ligesom mine forfædre, rundt og rundt uden nogen vil se på mig, eller komme tæt på … jeg var en Udstødt.

Ene og alene i denne verden, mig og mine tanker.

Hvorfor blev mine forfædre forbandet… hvorfor?

Jeg ville stoppe det, for mine efterkommers skyld … men først må jeg finde hende.

Hende som kunne ophæve forbandelsen.

Den største Udstødte af os alle …

Jeg vil få stoppetdether.

Og når det sker, vil hendes verden smuldre.

Hver Udstødt lever det dobbelte af hvad et normalt menneske lever, og mere til hvis de stjæler et menneskes leve år.

Der var ikke mange Udstødte i denne verden, men der kommer flere, jeg vil lede efter dem, få samlet en hær, få hende til at stoppe dette rædselsfulde liv.

Der er ikke mange Udstødte, fordi det engang var det en hobby for mennesker at jage os, som vi i dag jager dem.

Men der er nogle Udstødte der er så heldige at de ikke er så frastødende som andre … og andre er for eksempel mig.

Jeg er alene, ensom … en enspænder.

Jeg ville gå efter at komme fri af forbandelsen … og så ville jeg slå hende ihjel. Stoppe hende hvis hun nu vil prøve at kaste forbandelsen over os igen.

Hun vil fortryde!

Jeg gik videre gennem skoven, jeg må finde et bytte at slå ihjel, få noget næring.

Min mave rumlede højlydt.

Jeg satte i løb.

Det gode ved denne forbandelse, er at jeg er en blanding af de mange fantasi historier mennesker læser.

Jeg har en vampyrs evner, jeg kan hamskifte til forskellige dyr, jeg skal have blod ligesom Dracula, jeg kan snakke med de døde, læse aura'er og mange andre seje ting. Sej kombination, efter min mening.

Men alt andet er det rene helvede.

At være alene.

Det er sjældent at jeg får menneskeblod, men når jeg gør, skylder det jo et liv … fordi jeg ikke kan styre min tørst.

En gren knækkede til højre for mig … kronhjort.

Jeg stoppede …

Den havde en underlig aura, den havde dræbt … en hund og …  

En anden duft ramte mig som et lyn … menneskeblod ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...