You will learn to like it {1D}

Anastasia (eller Ann) er 17 og bor i London. En dag bliver slæbt med til en One Direction koncert af sin veninde og lillesøster. Efter koncerten møder hun bandet som viser interresse for hende. Dog virker det ikke som om hun viser den samme interresse.

Vil desværre ikke afsløre mere :P
Håber i vil læse den. Husk dog på det er min første Fanfiction :)

7Likes
23Kommentarer
1454Visninger
AA

4. Tvunget tur

Jeg hoppede op af forskrækkelse, da jeg hørte en bil dytte uden for mit hus. Jeg tog min taske og kiggede en ekstra gang i spejlet, før jeg gik nedenunder. Da jeg var kommet halvvejs nede ad trappen, ringede det på døren. Pil kom spurtende bag fra mig og overhalede mig og åbnede døren. ”Hej” Sagde Harry og kiggede på mig. ”Wow du ser godt ud” Sagde han og rakte en hånd frem til mig. Jeg tog imod den. Han trak mig tættere på. ”… og dufter også godt” Sagde han og begyndte at grine. ”Tak” Smilede jeg og slog ham let på overarmen. Pil kom hen og gav mig en krammer, før vi gik ned til bilen. Eller rettere sagt bussen tænkte jeg og tog Harrys hånd til hjælp, da jeg steg op i bussen. ”Hej” Sagde de andre, da jeg stod ind i bussen. ”Hej” Svarede jeg og satte mig hen til Liv. ”Tak” Mimede hun og krammede mig. ”Så lidt” Mimede jeg tilbage og smilte. ”Glæder damerne sig?” Spurgte Louis og fik os andre til at grine. ”Ja” Svarede jeg, og prøvede at lade være med at grine. På turen der hen var det mest Liv, der snakkede med dem. Dog fik jeg også nogle ord indført.

”Så er vi her” Råbte chaufføren, og afbrød vores samtale. ”Ej hvor er det her bare fedt” Sagde Liv og rejste sig. Jeg rejste mig også og fulgte efter hende. Drengene kom lige bag os og grinte af et eller andet, jeg ikke kunne høre hvad var. ”Hvad?” Spurgte jeg og vendte mig om. ”Ikke noget” Svarede Louis og skubbede mig blidt videre. Gad vide hvad de grinte over? tænkte jeg og fortsatte ud. ”Wow” Var det eneste jeg kunne sige, da vi steg ud af bussen og så diskoteket. ”Ja ikke” Sagde Harry og lagde sin hånd på min arm. Jeg trak hurtigt armen væk fra hans hånd og skyndte mig hen, til Liv.  

Lyset blinkede helt vildt og tågen snoede sig om en. Vi gik hen til en sofagruppe der stod ved en hjørne, og satte os. Der var tre sofaer. Det blev mig og Liv i en sofa. Zayn, Niall og Louis i en anden og Harry og Liam i den tredje. ”Jeg tror jeg går op og tager noget at drikke. Nogen der vil med?” Spurgte Niall og rejste sig. ”Jeg går med dig” Sagde Louis og sprang op fra sofaen. ”Kom” Sagde Liv og sprang op fra sofaen og rakte mig sin hånd. ”Hvad?” Spurgte jeg og lod mig trække op. ”Skal vi ikke danse lidt sammen” Spurgte hun og trak mig ud på gulvet.

Det ene fede dansenummer efter det andet, strømmede ud af højtalerne og mig og Liv dansede vildt til dem alle. Efter at have danset i noget tid kunne jeg mærke at jeg trængte til en pause. ”Jeg går lige hen og sætte mig lidt” Råbte jeg, for at overdøve musikken, så beskeden kunne komme frem til Liv. ”Ok” Råbte hun tilbage og dansede så videre. Jeg gik ligeså stille hen til sofaen og satte mig igen. ”Du er godt til at danse” Sagde Harry, som også havde forladt dansegulvet. ”Tak” Mumlede jeg og kigge på ham, da han satte sig ved siden af mig. Jeg rykkede mig lidt væk fra ham, og fik et underligt blik fra ham. ”Jeg bider ikke!” Konstaterede han grinene og kiggede på mig med sine store øjne. ”Det troede jeg da heller ikke” Mumlede jeg og kiggede ned på mine hænder. ”Har jeg gjort noget?” Spurgte han lidt mere alvorligt nu. ”Nej” Svarede jeg hurtigt og kiggede over på de andre, der dansede helt vildt. ”Nå men hvis der ikke er noget galt, vil jeg gerne bede om en dans” Sagde han og rejste sig. Han rakte mig hans hånd og jeg kunne ikke andet end at stirre på den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...