You will learn to like it {1D}

Anastasia (eller Ann) er 17 og bor i London. En dag bliver slæbt med til en One Direction koncert af sin veninde og lillesøster. Efter koncerten møder hun bandet som viser interresse for hende. Dog virker det ikke som om hun viser den samme interresse.

Vil desværre ikke afsløre mere :P
Håber i vil læse den. Husk dog på det er min første Fanfiction :)

7Likes
23Kommentarer
1392Visninger
AA

3. Harry

”Må jeg gerne låne din lyseblå top?” Råbte Liv til mig, henne fra mit skab. Liv havde en tendens til altid, at rode mit skab igennem, når hun var på besøg. ”Jaja, og kan jeg få dig til at kaste min koralfarvede T-shirt, og mine blå cowboy bukser her hen?” Spurgte jeg og satte mig op. Liv kastede tøjet hen til mig og ramte enden af min seng. Jeg kravlede ned til fodenden og begyndte at tage tøj på. ”Også denne her?” Spurgte hun og holdte en nederdel op, så jeg kunne se den. ”Du tager sku bare hvad du har lyst til” Svarede jeg og begyndte at tage mine bukser på. Hvilket er ret svært når man ligger i en seng.

Da vi havde klædt om og lagt makeup, gik vi nedenunder for at få lidt morgenmad. ”Godmorgen piger, hvor ser i dog fine ud” Sagde min mor, da vi trådte ind i køkkenet. ”Tak” Smilede Liv, og satte sig ned ved bordet. ”Godmorgen lille trold” Sagde jeg da min lille søster kom ind i køkkenet. Hun lignede helt vildt en lille trold, med hendes pjuskede hår og hendes krøllede pyjamas. ”Haha” Svarede hun bare, og satte sig ned ved bordet. Da vi var færdige med at spise, tog mig og Liv vores cykler og cyklede ned, til byen. Da vi havde shoppet i nogle timer, kunne jeg mærke at jeg var blevet sulten. ”Liv skal vi ikke tage en lille pause og gå hen og spise et eller andet” Spurgte jeg Liv igennem et lille hul, ind til omklædningsrummet. ”Jo jeg skal bare lige have denne her af” Svarede hun. Efter hun havde fået den af gik vi ud af butikken og ud på gaden. ”Nå hvor skal vi gå hen?” Spurgte hun og kiggede lidt rundt. ”Det ved jeg ikke. Øhmm …, hvad med der?” Spurgte jeg og pegede på en lille restaurant. ”Det kan vi da godt” Svarede hun og begyndte at gå der over.

”Parfumepige” Hørte jeg en bag mig kalde. Jeg kiggede på Liv, som smilene vendte sig om. Jeg vendte mig også om, og så ham komme gående hen mod os. ”Åh nej” Mumlede jeg og begyndte at sætte tempoet lidt op. ”Du kan tro nej” Sagde Liv og greb mig i armen. ”Det mener du ikke” Sagde jeg og sendte hende et ondt blik. ”Åh jo jeg gør” Svarede hun, og begyndte at trække mig med. Jeg prøvede at stritte i mod, men heller ikke denne gang, kunne jeg komme fri. Er jeg virkelig så slap? tænkte jeg og kom til at stoppe op. Dette gjorde, at den næste gang Liv trak hårdt i mig, faldt jeg på numsen. ”Av” Skreg jeg og lagde en hånd på min numse. Den dunkede og gjorde ondt. Hurtigt kom en hånd ned mod mig og jeg tog imod den. ”Tak” Mumlede jeg og kiggede på Harry som trak mig op. Jeg kiggede undrende på ham, fordi han ikke slap min hånd. Da han så mit blik, slap han den omgående og kiggede lidt ned. ”Hej” Sagde Liv, som var kommet op på min ene side. ”Hej” Svarede Harry og smilede og tog hovedet op igen. ”Hvor var i på vej hen?” Spurgte han og kiggede på mig. ”Vi var bare på vej hen, for at få noget at spise” Svarede jeg og kiggede på Liv, som strålede som en lille stjerne.

Selvfølgelig begyndte Liv at stå og små sludre med ham. Jeg gik lidt væk fra dem, og satte mig på en bænk. ”Ann” Sagde hun pludselig og vinkede mig hen. Jeg gik hen til dem. ”Hvad er der” Sagde jeg og så på hende. ”Harry har lige inviteret os med til en fest” Sagde hun og hoppede af glæde. Jeg vendte mig mod Harry. ”Hvad?” Udbrød jeg. ”Øhmm… Jeg må desværre sige nej tak” Sagde jeg og skyndte mig, at vende mig om og gå. ”Liv kommer du, jeg er sulten” Råbte jeg bagud og så hende stå og skrive på et papir, som hun herefter gav Harry. Bagefter kom hun løbene hen til mig og vi gik over til restauranten.

Da vi var kommet ind på restauranten og havde fået vores mad, kunne jeg ikke holde det inde mere. ”Hvad var det du gav ham” Spurgte jeg og kiggede på hende. ”Det var ikke noget” Sagde hun og kiggede ned i sin mad. Nu vidste jeg hun havde gjort noget, for hun begyndte at sidde og skubbe maden rundt på tallerkenen. ”Du må ikke blive sur vel” Sagde hun lidt efter, med en lille stemme og kiggede undskyldende på mig. ”Hvad har du gjort” Sagde jeg og fik nogle bange anelser. ”Jeg gav ham måske mit og dit mobilnummer og min adresse” Sagde hun. ”A Hvad gjorde du” Udbrød jeg og fik en næsten hele restauranten, til at kigge på os. ”Det må du undskylde” Svarede hun stille og kiggede bedene på mig. Efter vi havde spist, cyklede vi direkte hjem og jeg snakkede ikke til hende, en eneste gang på hjemturen. Hvordan kunne hun finde på at gøre det, hun vidste at jeg ikke er så glad for dem, og helst heller ikke vil have noget med dem at gøre tænkte jeg, da jeg gik ind til mig selv.

Da jeg var kommet indenfor, gik jeg direkte op på mit værelse og lagde mig i min seng. ”Bip bip” kom det fra min mobil. Jeg rejste mig og gik hen til mit skrivebord som var der jeg havde lagt den. ”Undskyld” Dukkede der op, efter jeg havde låst den op. En ny besked dukkede hurtigt op efter den første. ”Vil du ikke please tage med til festen, for min skyld. Så behøver du ikke at give mig nogen fødselsdagsgaver, i de næste 5 år :D” Havde hun skrevet. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hun angrede virkelig. Jeg tog mig sammen og skrev tilbage til hende. ”Ok men så også kun denne ene gang” Skrev jeg og vidste, at nu var den sendt. ”Du er den bedste” Dukkede op få sekunder efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...