Vejen gennem skoven.

Det er meget inspireret af magi og overnaturlige evner.

3Likes
7Kommentarer
744Visninger
AA

2. En ny verden.

Vi havde reddet i flere timer, da vi så noget lys længere fremme. Jeg pegede og han nikkede. Vi måtte intet sige, det kunne tiltrække de store pantere. Da vi kom til lysningen troede jeg ikke mine egne øjne, det var et helt andet land. ”Velkommen til Cleotopia, deres kongelige højhed. Det er opkaldt efter din mor, hun tog livet på sig selv, efter at have mistet dig” Han steg af hesten og bar mig også ned. Jeg stod lidt og kiggede. ”Her er smukt!” Jeg smilede til ham. ”Lad os hvile lidt deres højhed” Jeg nikkede. ”Vil du ikke lade være med at kalde mig ’deres højhed’?” Jeg så på ham. Han nikkede.

Vi lagde os op af en sten, jeg lukkede øjnene og faldt straks i søvn. Da jeg vågnede igen var det ved at blive mørkt. Jeg så at Michael var væk. Jeg så rundt. ”Vi må se at komme af sted.” Det var Michaels stemme. Jeg rejste mig op og nikkede. Jeg stod lidt og klappede Snehvides hals, da Michael løftede mig op på hesten. Han satte sig selv op og tog tøjlerne. Vi red i nogle minutter før jeg kunne se slottet. Han pegede. ”Det er der de bor!” Jeg nikkede. ”Hvor længe tager det cirka at ride derhen?” Jeg så på hans nakke. Den var blevet solbrun. ”Det tager omkring en time.” Jeg nikkede. ”Prinsesse Mathilde. Hvor gammel er De egentlig?” Jeg sagde sagte. ”Fjorten og et halvt.” Han nikkede. ”De har en søster på fjorten også. Men hvornår har De fødselsdag?” Jeg sagde igen meget lavt. ”Den tolvte juli” Han nikkede igen. ”Så er hun din tvilling.”

Efter omkring en time nåede vi den snoede vej op til slottet. Snehvide gik som var hun født til det, det var hun nok også, men man mærkede også trætheden i hendes ben. ”Lad hende bare går ved siden af os, vi kan godt gå selv resten af vejen. ”Men, Mathilde det..” ”Nej! Jeg vil ikke have hun skal ødelægges i benene, det har været en hård dag for hende!” ”Som De befaler!” Han gik ned, og jeg hoppede slev, han så overrasket på mig. Jeg tog tøjlerne til Snehvide og sagde en lyd med munden. ”Kom så Snehvide” Hun gik roligt med, og jeg klappede hende roligt på halsen. ”Godt Snehvide!” Hun prustede og gned sit hoved mod mit. Da vi endelig nåede slottet var Michael udmattet. Jeg selv var i god form, så det var ikke så slemt med mig. Han sagde noget til vagterne og de åbnede den store port. Jeg lagde mærke til at de bukkede for mig. Da vi kom ind i den store sal hvor kongen sad, stod jeg, til at starte med, bare ved den store dobbeltdør, men så vinkede han mig hen til ham. ”Er du min datter Mathilde?” Jeg åbnede munden, men Michael bukkede og svarede for mig: ”Hun er din datter, hun sagde verset af den ædle bog og hun har modermærket, hun er fjorten år, og har fødselsdag den tolvte juli!” Jeg kiggede på Michael. Kongen svarede med dyb og rungende stemme: ”Velkommen hjem Mathilde!” Han rejste sig langsomt fra stolen og gik med tunge skridt hen for at omfavne mig. Han stod længe og holdt om mig, før jeg mærkede tårerne løbe af mine kinder, endelig fandt jeg mine forældre. Jeg lagde armene om hans mave, så langt jeg nu kunne nå, og hulkede ind mod hans bryst. ”Tak.. Far!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...