Mere end venner? ~ One Direction

17-årige Aline Porter er fra landsbyen Holmes Chapel, Cheshire i England. Hendes nabo er den nu berømte Harry Styles. De to har kendt hinanden lige siden de blev født. De er bedste venner, men Harry skal jo rejse rundt med bandet og give kocerter og alt det, så holder venskabet stadig, eller bliver deres bånd ligefrem stærkere?

18Likes
25Kommentarer
2556Visninger
AA

10. What Happened?

Det var rart at være alene sammen med ham. Vi kunne virkelig være 100% os selv. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at han sad lige ved siden af mig, og at der faktisk kun var en plasticskål med popcorn imellem os. Jeg havde lyst til at forsvinde helt ind i hans grønne øjne, men han kunne sikkert ikke lide mig på samme måde som jeg kunne lide ham og det gjorde mig trist. Engang imellem kiggede jeg over imod Harrys værelse og så at drengene sad og holdt øje med os. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det. Det var så mærkeligt at de var så nysgerrige. Jeg mente.. Det kunne da ikke interessere dem så meget, kunne det? Det kunne være fordi de troede der var mere imellem os, og at de håbede på at vi gjorde noget som kunne bevise det, men det kom nok ikke lige til at ske.

Da filmen var færdig besluttede vi os for at gå udenfor, gå en tur og få noget frisk luft. Jeg gik ned ad trappen med ham lige i hælene og så ud i entreen hvor jeg begyndte at tage mit overtøj på. Da han bukkede sig ned for at binde sine sko, stod jeg og betragtede ham, for jeg havde nu også fået mine sko på. Da han rettede sig op igen skyndte jeg mig at kigge et eller andet tilfældigt sted hen, så han ikke opdagede jag faktisk tod og kiggede på ham. Jeg kunne bare ikke lade være. Jeg elskede virkelig hans krøllede hår, hans ansigt, hans smil, hans grønne øjne og hans læber. Hans læber som jeg rørte ved med mine egne. Det var så bare i en drøm. Jeg ville godt prøve i virkeligheden, hvis han havde det på samme måde. Det var det eneste der skulle til. At han også havde de samme følelser for mig og også havde lyst til at kysse mig.

Vi trådte ud i kulden, og jeg fik med det samme kuldegysninger. Vi gik ned imod en skov der lå ikke så langt væk fra vores huse, faktisk lige nede for enden af vejen, begyndte der en sti, som førte ind i skoven. Der var virkelig smukt inde i skoven. Solen skinnede, alt var hvidt og så gik jeg sammen med ham jeg var så totalt forelsket i lige ved siden af mig. Ingen af os havde noget at sige, så vi gik bare i tavsheden. Der var dog ikke helt stille, for der sad et par enkelte fugle oppe i træerne.

Da vi havde gået i et stykke tid, fandt vi en bænk hvor vi satte os og kiggede på de nøgne grene på træerne. Ikke helt nøgne, der var jo et lille lag sne på. Det lignede at det bare var forsigtigt drysset på. Som sukker. Jeg sukkede en enkelt gang og jeg tror han lagde mærke til det, for han kiggede på mig og begyndte så at smile.

"Her er virkelig smukt.." Sagde jeg, men det lød næsten som en hvisken. Var det virkelig det eneste jeg kunne sige? Ja, det var det så åbenbart. Jeg kiggede en enkelt gang på ham, og jeg så at han kiggede på al den sne. Han nikkede et par gange som et svar. Han ville nok ikke bryde tavsheden.

Vi havde nu siddet der et stykke tid og han rejste sig op og begyndte stille og roligt at gå hen ad stien der førte tilbage til vejen. Jeg rejste mig hurtigt op og småløb efter ham, for jeg ville ikke have at han skulle efterlade mig helt alene herude i skoven. Jeg turde nemlig ikke være her helt alene. Det ville være skræmmende for mig.

Imens vi gik kunne jeg mærke hans blik hvile på mig og han betragtede mig. Jeg begyndte at rødme en smule. Jeg var ikke vant til at blive kigget sådan på, men det var ikke ubehageligt, det var bare.. mærkeligt. Jeg kiggede på ham, gengældte hans blik og vi stoppede begge op. På samme tid. I et langt øjeblik stod vi bare og stirrede bare på hinanden. Så pludselig havde han hans hænder på hver side af min kind. Han lænede sig frem imod mig og jeg lænede mig frem imod ham. Jeg stillede mig på tæer for at han kunne nå mine læber og så skete det. Vi kyssede. Det var det jeg havde ventet på så længe. Hans læber var ligesom i drømmen. Utroligt bløde. Det var et rigtig langt og intenst kys. Jeg nød det virkelig og det håbede jeg også på at han gjorde. Jeg havde aldrig haft den følelse før. Jeg kunne pludselig mærke sneen dale ned over os. Det var et rigtig romantisk øjeblik, og så trak han sig væk og det samme gjorde jeg.

Ingen af os sagde noget på vejen hjem. Ingen af os sagde farvel, da vi gik hvert til sit. Da jeg kom indenfor styrtede jeg bare op på mit værelse, dog havde jeg fået jakke og sko af. Jeg smækkede min dør i og låste den for en sikkerheds skyld, hvis nu mine forældre var hjemme og havde hørt mig. Jeg gik hen og trak gardinerne for. Og så brød jeg ud i glæde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...