Mere end venner? ~ One Direction

17-årige Aline Porter er fra landsbyen Holmes Chapel, Cheshire i England. Hendes nabo er den nu berømte Harry Styles. De to har kendt hinanden lige siden de blev født. De er bedste venner, men Harry skal jo rejse rundt med bandet og give kocerter og alt det, så holder venskabet stadig, eller bliver deres bånd ligefrem stærkere?

18Likes
25Kommentarer
2551Visninger
AA

4. The Surprise

Jeg løb rundt i skoven, der hvor jeg egentlig aldrig havde kunnet lide at være - indtil nu, hvor solen skinnede ned imellem trækronerne. Jeg løb rundt i skoven i en fin hvid kjole, med et par søde blonder. Jeg vidste ikke hvad det var jeg løb efter, indtil jeg fandt det. Der stod han, Harry Styles, op ad et træ og ventede på mig. På mig? Nå ja, jeg var jo hans bedste ven, så kunne han jo lige så godt vente på mig. Det eneste jeg hørte var fuglenes kvidren, vores åndedræt og vores bankende hjerter.

Jeg havde en god fornemmelse, da jeg gik med modige skridt hen imod ham. Det var lang tid siden jeg havde set ham. Jeg åbnede munden og ville sige hvor meget jeg havde savnet ham, men jeg kunne ikke. Det var som om Jeg troede min hals var snøret sammen, men det var den slet ikke. Jeg havde ingen dårlige fornemmelser, men jeg kunne ikke tale.

Da jeg nåede helt hen til ham, åbnede jeg armene for at omfavne ham, men han gjorde ikke det samme. Ikke det samme som han plejede at gøre når vi så hinanden. Nej, denne gang tog han mine hænder i sine og kiggede meget intenst på mig og lige ind i mine øjne. Jeg kiggede ind i hans grønne, grønne øjne. Jeg havde det som om jeg blev suget ind i dem, ind i en verden af højt grønt græs, hvor jeg stod sammen med ham, ligesom jeg gør nu. Jeg vidste ikke hvad der foregik, indtil det skete. Da vores læber mødtes i et langt og rart kys. Hans læber var utroligt bløde.

Jeg vågnede med et sæt. Det var bare en drøm. Jeg undrede mig meget over at jeg virkelig havde sådan en drøm. Jeg vidste ikke om jeg skulle græde fordi drømmen var slut, eller om jeg skulle være glad for at den var slut. Jeg havde aldrig nogensinde tænkt på, at jeg ville komme til at have sådan en drøm. Og så lige om min bedste ven. Det kunne da ikke passe? Kunne det virkelig?

Jeg ryster lidt på hovedet og opdager at jeg bare ligger i min seng og for en gangs skyld har jeg det meget varmt. Rummet er varmt. Jeg hiver dynen af mig, går hen til det store vindue og trækker gardinerne fra. Jeg havde faktisk en okay, god udsigt lige over til Harrys have, og hvis jeg kiggede skråt til højre og ligeud, så omkring ikke så mange meter væk, var der en altan til Harrys værelse. Hver aften når han var hjemme, plejede vi at snakke sammen. Det var noget jeg aldrig ville glemme. Jeg kiggede en enkelt gang over i hans vindue og blev skuffet. Lyset var ikke tændt, så han kom nok ikke lige hjem i dag. Jeg sukkede højlydt og bevægede mig hen imod døren og ud i gangen. Jeg gik ned ad gangen, hvor jeg så kom til trappen og gik nedenunder. Der er ingen ude i køkkenet. Jeg gik hen og kiggede på kalenderen, hvor jeg finder en seddel. På den lille seddel stod der:

"Mig, far og Marcus er ude på juleshopping. Det kommer til at tage noget tid. Jeg elsker dig. Mor."

Jeg krøllede sedlen sammen og gik hen til skraldespanden for at smide den ud. Skraldespanden var fyldt, men der var nok plads til en lille sammenkrøllet seddel. Jeg bandt en knude i skraldeposen og gik hen imod hoveddøren. Jeg tog hurtigt mine sutsko på, låste døren op og gik ud, for at smide den ud i en slags lille container i vores forhave. Jeg hørte fire bildøre smække og vendte mig om og kiggede over imod nabohuset. Jeg så fem drenge. Den ene var Harry. Vent, hvad?! Harry?! Det kunne det da ikke være! Kunne det? Jeg løb ind i huset, smækkede døren efter mig og løb ind i stuen, hvor der er et vindue, så man lige kan nå og kigge derover. Jo, den var god nok. Det var Harry.. Og Niall, Zayn, Louis og Liam. Var det i dag, som Harry nævnte som snart? Jeg var utroligt glad, men jeg kunne jo ikke bare lige sådan komme brasende, når der var fire andre drenge som jeg overhovedet ikke kendte. Det ville være mærkeligt.

Imens jeg kiggede ud ad vinduet, så jeg at hans stil da ikke havde forandret sig. Jeg kunne se at Harry sagde noget til de andre drenge og pludselig pegede han over imod vores hus. Det sidste jeg så inden jeg lod gardinet dække vinduet igen var at de andre drenge kiggede over imod mit hus og begyndte at smile og pifte lidt og at Harry slog dem alle lidt på skuldrene.

Jeg lænede mig op ad væggen, for jeg var så glad for at han endelig var kommet hjem. Jeg styrtede op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg åbnede lidt forskellige skuffer i min kommode, og tog noget tøj på, som man ikke helt rigtig kunne kalde for afslapningstøj. Det var cowboybukser, hvide sokker, en hvid t-shirt med et print på som Harry havde givet mig og en cowboyvest. Jeg fandt så min hårbørste frem og redte mit hår igennem. Jeg ville ikke sætte det op, så jeg gik bare ned i køkkenet og spiste hurtigt morgenmad.

I omkring ti minutter stod jeg og overvejede om jeg skulle gå over til ham, og i den tid det tog fandt jeg grunde til at jeg skulle og hvorfor jeg ikke skulle. Til sidst blev jeg enig med mig selv om at han skulle komme herover, for det var jo trods alt ham der havde glemt at sige farvel til mig, men samtidig sendte han jo også et brev. Jeg sukkede og kiggede ned på mine fødder. Endelig besluttede jeg mig så for, at jeg ville vente og se, for det kunne jo være at han skulle have noget tid sammen med sin familie og sådan.

Jeg satte mig ned på en af stolene i køkkenet. Jeg slog en gang imellem min fod ned i gulvet, i en eller anden helt tilfældig rytme imens jeg tænke på den drøm jeg havde. Den drøm hvor jeg kyssede Harry. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle ham om den eller ikke. Vi plejede jo at snakke om alt inden han blevet berømt, men det er jo fortid og jeg ved jo stadigvæk ikke om jeg kan stole på ham. 

Pludselig kunne jeg høre at det ringede på døren og jeg gik i panik. Hvad skulle jeg nu gøre? Var det Harry? Var det kun ham eller havde han også sine nye venner med? Var det hans nye bedste venner? Jeg gik bare hurtigt i panik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...