Mere end venner? ~ One Direction

17-årige Aline Porter er fra landsbyen Holmes Chapel, Cheshire i England. Hendes nabo er den nu berømte Harry Styles. De to har kendt hinanden lige siden de blev født. De er bedste venner, men Harry skal jo rejse rundt med bandet og give kocerter og alt det, så holder venskabet stadig, eller bliver deres bånd ligefrem stærkere?

18Likes
25Kommentarer
2593Visninger
AA

5. My Best Friend

Jeg bed tænderne sammen og skubbede alle de panikkende tanker væk. Jeg rejste mig fra stolen og gik med meget usikre skridt hen imod hoveddøren. Personen eller personerne der stod udenfor ringede endnu engang på. Jeg stod foran døren og tænkte på hvad jeg skulle gøre når jeg åbnede døren. Jeg lagde mit ansigt i afslappede folder, tog fat i håndtaget og åbnede døren.

Der stod han. Harry Styles. Min bedste ven. Ham som jeg har ventet på skulle komme hjem. Jeg kigger med store øjne på ham. Det er kun ham der er kommet, men ude af øjenkrogen kan jeg se at de andre står og kigger på. De ville sikkert gerne se mig og se min reaktion, da Harry kom.

"HARRY!" Det var det. Jeg råbte det nærmest, nu ville han sikkert løbe sin vej, men han blev stående og smilede. Jeg var ved at sprænges af lykke og jeg kastede mig i armene på ham. Jeg lod mine arme kaste sig om hans hals, og der stod vi så og krammede. Jeg havde lyst til at græde, så lang tid siden var det siden jeg havde set ham og ærligt talt, så havde det været forfærdeligt ikke at have sin bedste ven lige ved siden af. Jeg begravede mit ansigt nede i hans nakke, og jeg kunne mærke et par tårer der trillede ned ad mine kinder og landede i mit røde hår. Jeg lukkede mine øjne i og håbede at han nød krammet ligesom meget som mig. På en eller anden måde kunne jeg mærke at han duftede til mit hår. Jeg havde også næsten lige været i bad, så det var nok det.

Stille og roligt trak han sig væk, for at se mit ansigt. Jeg kiggede på ham og kunne se, at hans øjne var fulde af tårer, men han lod dem ikke komme ud og trille ned ad hans kind. Han tørrede mine tårer væk med den ene hånd og kiggede bare på mig. "Hej," sagde han med et stort smil. Jeg gengældte hans store smil, med et lille smil.

"Min bedste ven er tilbage," hviskede jeg. Jeg kunne næsten ikke tale, for ellers ville min stemme bare lyde meget hæs og det ville jeg ikke have. Som svar nikkede han til mig. Ud ad øjenkrogen kunne jeg se de andre bare kigge på og de smilede. Liam krammede Louis. Jeg ved ikke om det var fordi han græd over at vi så hinanden igen, eller om han faktisk bare grinede ad os. Jeg var ligeglad. Jeg havde fået min bedste ven tilbage og jeg var lykkelig.

"Må jeg komme ind?" spurgte han og kiggede på mig. Han smilede stadig. Jeg ved ikke lige hvorfor, for alt det følelsesladede er jo overstået, så hvorfor det stadig? Jeg nikkede og bakkede indenfor. Han fulgte med ind og lukkede døren efter sig. Jeg tøffede op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg gik ud fra at han fulgte efter, for pludselig kunne jeg mærke hans åndedræt i nakken. Det havde jeg ikke prøvet før, og jeg fik helt kuldegysninger ved at han åndede mig i nakken.

Jeg satte mig på min seng, og han satte sig ved siden af, lige lovlig tæt på end jeg huskede at han gjorde før han tog afsted. Mine gardiner var ikke trukket for, så da jeg kiggede ud ad vinduet og over på hans altan, stod de fire drenge der og kiggede nysgerrigt herover. Jeg fniste og kiggede på Harry, som stirrede på mig, men ikke på den der ubehagelige måde. Nej, det blik kendte jeg ikke. Han havde forandret sig, men nok ikke på den måde jeg troede. Jeg prikkede ham i siden og han reagerede med det samme. Jeg kiggede over imod altanen igen, hvor de stadig stod og kiggede. Jeg ved ikke hvordan Harry reagerede, men han gik ihvertfald hen og trak gardinerne for. Han blev stående og vendte sig så om mod mig. Han smilede en smule. Jeg gengældte smilet. 

"Nå.. Hvordan var det så at rejse rundt og blive forfulgt af fans?" spurgte jeg på den mest drillende måde jeg kunne. Han begyndte at grine og kiggede på mig før han svarede: "Tjo.. Det var virkelig fedt at rejse rundt, men alle de skrigende fans gjorde mig faktisk lidt småskør. Hvordan går det med dig?

Jeg skulle lige have et øjeblik til at lade informationerne sive ind i mit hoved og jeg grinte så en smule. "Der er ikke sket så meget siden du rejste, udover at jeg modtog dit brev i går," sagde jeg og så var der jo også lige den drøm hvor jeg kyssede dig. Jeg sagde det ikke, for det ville virke alt for upassende, så jeg tænkte det bare inde i mit lille hoved.

"Slet ikke nogle nye kærester eller noget?" spurgte han. Jeg kiggede bare ned på mine hænder og jeg kunne høre smilet i hans stemme. Jeg rejste mig op og gav ham en lille knytnæve på brystet og rystede så på hovedet. Jeg synes det hele var lidt mærkeligt. Han opførte sig ikke helt som han plejede, så ja.. det var bare mærkeligt.

"Hvornår skal jeg så møde dine venner, som lurede?" Spurgte jeg grinende. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan de stod og gloede ind i mit vindue. Han grinede med mig og rystede lidt på hovedet.

"Tja. Jeg tror gerne de vil møde dig, siden de stod og gloede ind. De snakkede også meget om dig på køreturen hertil," sagde han grinende og så gik vi ned ad trappen og tog vores overtøj og sko på. Så gik vi stille og roligt over imod hans hus. Det føles lidt som en uendelig lang tur, for vi sagde ikke et ord. Vi nød vidst bare hinandens selskab. At vi endelig var sammen igen. Ikke kæreste-sammen, men sammen som de to bedste venner.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...