Mere end venner? ~ One Direction

17-årige Aline Porter er fra landsbyen Holmes Chapel, Cheshire i England. Hendes nabo er den nu berømte Harry Styles. De to har kendt hinanden lige siden de blev født. De er bedste venner, men Harry skal jo rejse rundt med bandet og give kocerter og alt det, så holder venskabet stadig, eller bliver deres bånd ligefrem stærkere?

18Likes
25Kommentarer
2622Visninger
AA

7. In Love Or Not?

Jeg løb. Ikke i skoven, men på stranden. Jeg løb meget tæt på vandet, og hver gang vandet skyllede op på mine tæer, fik jeg kuldegysninger. Det var meget koldt. Solen skinnede på stranden og med ét var alt mørkt. Pludselig blev der tændt et projektørlys, men det var ikke over mig. Jeg kiggede ligeud, der hvor stranden havde været, og der stod han endnu engang. Harry Styles. Han stod og kiggede på mig. Da han så jeg fik øje på ham smilede han til mig, og gjorde tegn til mig om at jeg skulle komme over til ham. 

Jeg gik med fine, yndige skridt hen imod ham. Eller ihvertfald så yndigt det nu kan se ud når man går i sand. Jeg kunne mærke det begyndte at blæse, så sandet fløj lidt rundt omkring. Jeg smilede stort til ham og han gengældte mit smil. Han begyndte at gå hen til mig og vi mødtes på midten. I et øjeblik stod vi bare og kiggede på hinanden og så trak han mig ind til sig og så kunne jeg mærke hans læber imod mine i det samme lange og intense kys. Jeg kunne mærke at han trak sig væk fra mig, men holdt stadig om mig. Han skulle til at sige noget til mig...

Jeg vågnede ved at jeg næsten ikke kunne få vejret. Ikke igen. Ikke flere drømme om at jeg kyssede Harry. Jeg ville ønske det stoppede, men prøvede drømmene at fortælle mig noget? Umuligt.

Jeg rejste mig op fra sengen, gik over til mit vindue og trak gardinet en lille smule væk, så jeg kunne kigge over til Harry. Lyset var tændt og jeg kunne se Harry stå ude på altanen. Jeg vidste ikke om han holdt øje med mig, for engang imellem kunne jeg se hans blik flakke herover, og så tilbage på noget andet. Jeg var nysgerrig for at vide hvorfor han stod derude. Det var jo så koldt, så hvorfor gøre det om morgenen, hvor det sikkert er endnu mere koldt. Jeg bankede en enkelt gang på vinduet og styrtede så over i min seng, for jeg var sikker på at han kiggede over imod mit vindue. Selvfølgelig kiggede han, når han havde hørt det.

Jeg gik over til min kommode, hvor jeg hurtigt fandt noget tøj. ikke noget specielt. Jeg elskede den trøje jeg havde på. Den var rød og med en sød snemand på. Jeg kunne ikke huske hvor jeg havde den fra, men den var så sød, og jeg nænnede ikke at smide den ud.

Da jeg kom nedenunder, sad min far og min lillebror ved bordet. Jeg undrede mig over hvor min mor var, men jeg var så træt, at jeg ikke lige kunne spørge. Jeg kunne ikke finde noget specielt lækkert i skabene og i køleskabet, så jeg lavede mig bare en kop te, og så kunne jeg altid tage noget at spise senere. Jeg tog teen med op på mit værelse, for jeg havde ikke lyst til at sidde i stilheden nede i køkkenet sammen med min far, som alligevel bare læste i avis, og min lillebror, som hele tiden lavede lyde og legede med sin mad. Jeg kunne ikke rigtig holde det ud og jeg var også 17 år, så det var heller ikke lige det fedeste at være sammen med sin far og sin lillebror.

Jeg satte mig i min stol ved skrivebordet, satte min te på bordet og tændte for min computer. Jeg gik ind på Facebook, bare lige for at se hvordan alle andre havde det og valgte så at logge ud. Jeg gik ind på YouTube, hvor jeg søgte efter noget af One Directions musik. Pludselig hørte jeg en mærkelig lille lyd. Det var som om det sagde 'bib'. Jeg fandt ud af at det var min mobil, og jeg begyndte at lede efter den. Jeg rodede i mine skrivebordsskuffer og fandt så til sidst ud af at den lå på min kommode. Al det spild ved at kigge i mine skuffer og så ligger den bare der på min kommode. Jeg fnøs en enkelt gang, men tjekkede så hvem det var jeg havde fået en sms fra. Det var fra Harry. I sms'en stod der følgende: #Hey Aline! :-) Drengene og jeg tænkte på om du ville komme over og hænge ud. Senere kunne vi alle tage ud og spise eller noget?#

Jeg smilede over sms'en, trykkede på svar-knappen og begyndte at skrive #Ja, det lyder super. Hvornår skal jeg  komme?# Efter jeg havde skrevet, trykkede jeg på send-knappen, lagde mobilen på bordet og ventede på at få et svar. Jeg håbede på at jeg måtte komme med det samme, for jeg kunne ærligt talt ikke vente med at se Harry. Vent lidt! Kunne ikke vente med at se ham? Drømmene? Var jeg forelsket i min bedste ven? Det kunne godt lade sig gøre, men det ville være forkert, for han var sikkert ikke vild med mig alligevel, så det ville være spild af tid at begynde at flirte med ham og finde ud af om han havde de samme følelser for mig. Det ville vel også ødelægge vores venskab hvis vi havde følelser for hinanden eller ville det gøre det stærkere? Vi ville jo sikkert blive knust, når vi slog op. Jeg havde haft et par kærester, og når de havde slået op med mig, kom jeg altid til Harry som trøstede mig. Hvis vi nu kunne lide hinanden, ville det jo faktisk også være et plus at komme sammen, for vi vidste jo stort set alt om hinanden.

Mine tanker blev afbrudt ved at min mobil bippede. Jeg havde fået svar. Med lidt svedige hænder åbnede jeg sms'en og læste hurtigt svaret igennem. #Du kan komme over nu, hvis du har lyst? (-;#. Endnu engang trykkede jeg på svar-knappen og skrev mit svar, hvorefter jeg sendte den. #Jo, jeg kommer nu. ;-) Ses#.

Og så redte jeg lynhurtigt mit hår igennem og styrtede ned ad trappen og før min far reagerede og spurgte hvor jeg skulle hen, havde jeg fået sko på og mit overtøj, og så var jeg allerede smuttet ud af døren. Lige da jeg kom ud, blev jeg næsten lammet af den kulde og hver gang jeg trak vejret, kom der små hvide røgskyer ud af min mund og næse. Da jeg kunne mærke mine fødder igen, begyndte jeg at gå over imod Harrys hus.

Jeg kiggede ned på mine fødder, og opdagede at det havde sneet, så der lå mere sne på fortovet. Faktisk så elskede jeg sne. Måske ville drengene have sneboldkamp senere. Det kunne vel være meget sjovt. Jeg begyndte at fnise for mig selv. Men ingen måtte sule hinanden. Så ville det ikke være sjovt længere. Så ville det bare udvikle sig til noget ondt og jeg ville nok ikke kunne opholde mig udenfor sammen med dem længere. Jeg holdt mig bare til tanken om en hyggeligt sneboldkamp. Da jeg kom op til døren bankede jeg en enkelt gang på døren og se var han der. Eller jeg troede det var Harry, men den der åbnede var Louis. Jeg havde læst og hørt at de to var rigtig gode venner.

"Hej Aline," sagde Louis med et stort smil og lod mig komme ind. Jeg nikkede som hilsen og gengældte hans smil hvorefter jeg trådte indenfor i den dejlige varme og der fulgte en fantastisk duft med. Det duftede af pandekager og kakao. Jeg tog mit overtøj af og satte mine sko på gulvet, og gik ud i køkkenet hvor de andre drenge sad og spiste.

"Hej alle sammen," sagde jeg og smilede et stort smil. De alle sammen nikkede tilbage som hilsen og jeg kiggede en enkelt gang på dem alle sammen og gemte Harry til sidst. Det var anden dag han var hjemme, og jeg var så glad for at han endelig var hjemme. Det ville nok ikke blive helt det samme som før, nu da han har de fire andre venner, men dem var jeg ligeglad med.

Mine tanker blev afbrudt af Harry som gav mig en tallerken og en kop kakao. Jeg tog en pandekage og kom noget sirup på, foldede den og begyndte at spise. Imens vi spiste var der ingen der sagde noget. Pandekagerne smagte virkelig godt. Engang imellem - når ingen lagde mærke til det - kiggede jeg på Harry, som sad overfor mig. Men det var altid kun et kort øjeblik, for så var der sikkert en der lagde mærke til det.

En af gangene jeg kiggede på ham, skete der noget med mig. Noget mærkeligt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...