Mere end venner? ~ One Direction

17-årige Aline Porter er fra landsbyen Holmes Chapel, Cheshire i England. Hendes nabo er den nu berømte Harry Styles. De to har kendt hinanden lige siden de blev født. De er bedste venner, men Harry skal jo rejse rundt med bandet og give kocerter og alt det, så holder venskabet stadig, eller bliver deres bånd ligefrem stærkere?

18Likes
25Kommentarer
2557Visninger
AA

9. Finally Alone

Jeg vågnede ved at høre noget ramme mit vindue. Mine øjne åbnede sig meget hurtigt og jeg styrtede over til vinduet, men der var ingenting. Nu da jeg var vågen, ville jeg sikkert ikke kunne falde i søvn igen, så jeg valgte derfor at stå op istedet for.

Jeg gik ned i køkkenet. Der var ingen. Jeg vidste ikke om de stadig sov, eller om de var taget et eller andet sted hen, men jeg fik svar da jeg gik hen til opslagstavlen. Der hang en lille seddel hvor der stod:

Kære Aline. Mor, Marcus og jeg er taget over til nogle venner. Vi kommer nok ikke hjem før i aften. Glædelig lillejuleaften. Kærlig hilsen far.

Så de var taget afsted og kom ikke hjem før i aften? Dejligt, så kunne jeg måske få en chance for at være alene sammen med Harry inden juleaften. Det ville være rart. Nu havde vi jo været omringet af de andre drenge, og jeg måtte sige, at jeg faktisk var blevet rimelig gode venner med dem. Specielt Niall. Jeg vidste ikke rigtig lige hvordan det gik til, men det skete at vi snakkede meget sammen.

Jeg skyndte mig op på værelset, for at få noget tøj på, istedet for mit nattøj, selvom det var ret hyggeligt bare at rende rundt i det, men hvis jeg skulle være sammen med Harry, ville jeg gerne se lidt mere morgenfrisk ud end nu. Da jeg kom op på værelset, trak jeg en af skufferne i min kommode ud og fandt en lidt afslapnings t-shirt, som ganske enkelt var hvid. Den var lidt for stor til mig, men det gjorde lige meget. I en anden skuffe fandt jeg et par lyse cowboybukser og til sidst et par hvide sokker. Jeg redte hurtigt mit hår igennem, og satte det op i en hestehale.

Jeg gik hele tiden hen til min mobil, fordi jeg gerne ville sende ham en besked, for at spørge om han ville være sammen med mig i dag - alene. En hel masse tanker fløj igennem hovedet på mig. Hvad nu hvis han ikke ville? Hvad nu hvis han ved at jeg er forelsket i mig, og ved hvad jeg prøver på? Skal han være sammen med de andre? Ville han mon sige nej, fordi han ikke gad se mig mere? Jeg begyndte at gå i panik, så meget, at jeg faktisk sendte en besked til ham hvor der stod: #Hej Harry! Skal du evt. noget i dag? ;-)# Da jeg trykkede på send-knappen og den havde sendt, kunne jeg ikke lade være med at gå frem og tilbage på mit værelse. Min hestehale dinglede fra side til side hver gang jeg tog et skridt og hver gang jeg vendte mig om, for ikke at gå ind i noget.

Der gik mindst fem minutter før min mobil begyndte at bippe, og jeg havde fået en sms. Jeg stivnede fuldstændig, for jeg var meget nervøs for, hvilket svar jeg havde fået. Jeg gik med svedige hænder hen til min mobil, åbnede beskeden læste den igennem, og sukkede så af lettelse. I beskeden stod der: #Nej. Skal jeg komme over? :-)# Jeg var glad for at han selv spurgte om han måtte komme og jeg sendte bare et hurtigt 'ja' til ham. Jeg smilede over hele ansigtet, og nu ventede jeg bare på at han kom. Jeg havde allerede tænkt over hvad vi kunne lave, men jeg var ikke helt sikker på om han ville lave det samme.

Pludselig kunne jeg høre en der bankede på døren og ringede på ringeklokken. Jeg skyndte mig ned ad trappen og hen imod entreen. Jeg styrtede hen imod døren og åbnede døren. Der stod vidunderet. Når jeg kiggede ligeud, så jeg ind i de grønne øjne, som fik mig til at glemme alt og alle. Når jeg så ind i dem, blev alt helt sort, og der var kun ham og mig til stede. Jeg rystede svagt på hovedet, og åbnede døren mere for at han kunne komme ind. Jeg lukkede døren efter ham. Jeg kunne mærke at mine hænder begyndte at blive svedige pga. at han var i nærheden af mig.

"Jeg har et forslag til hvad vi kan lave," sagde jeg med en nervøs stemme. Normalt lavede vi aldrig så meget når vi var sammen, men denne gang synes jeg det hele skulle være lidt hyggeligt.

"Hvad havde du i tankerne?" spurgte han og smilede charmerende til mig. Var han forelsket i mig? Det ville være perfekt, men det smil der kendte jeg. Han havde lavet det mange gange, også overfor andre som f.eks. hans mor.

"Vi kunne se 'Love Acutally' og så kunne vi lave popcorn til?" Det var det bedste jeg kunne finde på, som vi kunne lave. Love Actually var vores begges yndlingsfilm, så det var jo perfekt, og hvorfor ikke se den? Den var sød og.. romantisk. Jeg bed mig i læben, og ventede på hans reaktion. Jeg var så nervøs når jeg var alene med ham. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle opføre mig. Jeg var så forelsket i ham, at jeg faktisk heller ikke vidste hvad jeg nu skulle sige, hvis han sagde nej.

"Jo, hvis du selv har lyst," sagde han og smilede stadig charmerende til mig. Jeg nikkede som svar og gik hen imod køkkenet, hvor vi garanteret havde en pakke med popcorn, og hvis vi ikke havde ville jeg gå en smule i panik. Jeg ved ikke hvorfor jeg ville gå i panik, men det ville jeg bare.

Ude i køkkenet gik jeg hen til et af skabene, hvor vi gemte alle vores usunde ting. Jeg åbnede forsigtigt skabet. Det var lige før jeg ikke kunne nå håndtaget, men jeg havde altid været lille, så det var ikke noget nyt. Jeg så dem. De stod oppe på den øverste hylde. Deroppe hvor jeg ikke kunne nå. Jeg kunne mærke at Harry kom hen til mig bagfra. Jeg kunne mærke hans kropsvarme. Jeg mærkede at mit hjerte begyndte at banke meget hurtigere end normalt, og jeg bad til Gud om at han ikke ville lægge mærke til det. Hans hånd var tæt på at strejfe min, da han rakte ud efter popcornene, og det fik mit hjerte til næsten at stoppe eller ihvertfald springe et slag over. Han tog popcornene ned og gav dem til mig. Jeg åbnede pakken, lagde den i microovnen og fik sat tid på. Så gik jeg hen til Harry igen, eller i nærheden af ham og satte mig op på køkkenbordet. Han hoppede op på køkkenbordet og satte sig ved siden af mig. Der sad vi så i fuldstændig stilhed. Ikke helt stilhed, der var stadig microovnen der summede og pludselig kunne man høre dem poppe. Vi sagde ikke et ord. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

Da popcornene var færdige og vi havde fået dem i en skål, tilbød han at tage skålen og så bevægede vi os op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg satte hurtigt filmen på og satte mig tilbage i sengen, hvor han sad. Jeg gik en lille smule i panik, for jeg skulle sidde ved siden af ham. For ikke at gå i panik tog jeg en lille håndfuld popcorn og kom en efter en ind i min mund. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...