The Perfect Chaos - 1D

Jessica har et godt liv, hun er glad og tilfreds og sommerferien er lige på trapperne.
Alt går glat, lige indtil hun kommer ud for en bilulykke.
Hun vågner op på et hospital og kan overhovedet ikke huske noget.
Hun kan ikke huske noget om sin kæreste, men da hun begynder at lærer ham og hans venner at kende og falder for den forkerte, hvad sker der så?
Følg med og se hvad der sker!
Det bliver en sommerferie hun aldrig glemmer!

Historien er til One Direction konkurrencen, En sommerferie jeg aldrig glemmer, så det er meget vigtigt i hjælper mig med at dele, like og sætte den på favorit!
Det ville virkelig betyde meget for mig!
- Tak på forhånd :-)

14Likes
6Kommentarer
1788Visninger
AA

4. Bedstevenner

Jeg vågnede op, glad og frisk. Jeg havde fået nogen dage til at sunde mig, jeg havde ikke fundet ud af så meget om mit liv endnu. Niall havde ladet mig slappe af og vende mig til tanken om at jeg ikke har nogen forældre, en bortrejst søster og bor alene. Min mobil begyndte at spille musik og Katy Perry – Teenage Dream fyldte rummet. Jeg smilede og svingede benet udover sengekanten. Jeg kiggede på mobilen, det var alarmen, klokken var 10.00. Jeg gik nedenunder iført nattøj, min make-up fra dagen før var der stadig, den var næsten væk og ikke i top, men den gik an til jeg havde fået noget mad. Jeg satte håret op i en høj hestehale og gik nedenunder.

”Godmorgen smukke” sagde Niall glad og smilede til mig.

”Godmorgen” svarede jeg og smilede igen. Smuk, ville jeg nu ikke lige have sagt. Jeg gik hen og tog mælken i køleskabet. Jeg fandt en skål og noget morgenmad og begyndte at spise. Niall satte sig ved siden af mig og begyndte også at spise. Jeg stoppede og kiggede på ham.

”Hvad er der?” spurgte han forvirret.

”Har du ikke allerede spist?” spurgte jeg ham og løftede det ene øjenbryn. Han smilede stort.

”Jo, men jeg blev sulten af at se dig spise” svarede han og trak på skuldrende som om det var helt normalt. Jeg vidste hvor meget han kunne spise, det var helt utroligt. Han spiste 3 skåle morgenmad, på den tid jeg spiste min første. Jeg rystede på hovedet af ham.

”Du har spist, og du har lige spist igen, 3 skåle morgenmad, nu håber jeg, du er mæt, Nialler” sagde jeg og begyndte at grine. Han grinte bare af mig og tog et stykke franskbrød. ”Jeg går i bad nu”.

”Hey Jess, mine venner kommer over om 2 timer cirka. Jeg tror bare vi ser en film, er det cool?” spurgte han. Hans venner? Dem han havde fortalt mig om, de der One Direction fyre? Underligt nok havde jeg ikke hørt så meget om dem, Niall havde forkælet mig og hele tiden spurgt ind til mig, så jeg havde ikke fået så meget med af hans liv.

”Det lyder fint. Dine venner? Det er dem du er i band med ikke? One Direction. Du bliver nød til at fortælle mig om dem, alt jeg ved, er at i er et mega berømt Boy band, som alle pigerne dåner over” sagde jeg og lod som om jeg besvimede. Niall begyndte at grine.

”Åh nej, jeg har jo glemt alt om dem! Jess, det er også dine venner, dine bedstevenner faktisk. Her” sagde han og tog et billede ned fra køleskabet. Jeg havde ikke lagt mærke til det før, det var et billede af Niall og 4 andre drenge. Først lagde jeg ikke mærke til det, men jeg var også på billedet, Niall stod med armen rundt om mig. Han startede fra venstre af. ”Se, det er dig og mig. Ham der står ved siden af mig, det er Liam. Ham ved siden af det er Louis. Ham ved siden af Louis, det er Zayn og ham ved siden af Zayn, det er Harry” forklarede Niall. Wow, det var lækre. Specielt Harry, sødt smil.

”Er jeg bedstevenner med dem?” spurgte jeg. Jeg gad godt lære ham Harry at kende.

”Ja, de kommer i dag” sagde Niall og smilede. ”Når de kommer, så kan du lære dem at kende... Ja igen altså, men de ved godt hvad der er sket, jeg har fortalt dem det”. Hmm... Fedt nok, berømte venner.

”Jeg smutter i bad!” sagde jeg og løb op af trappen. Det varme vand fik mig til at slappe af. Jeg fik hurtigt tørret mit hår, lagt noget make-up og gik i gang med at kigge mit tøj igennem. Det så ud som om jeg var vild med farverne grøn og blå. Jeg kunne ikke besluttede mig og tog en stram turkis t-shirt på. Jeg fandt nogle stramme sorte shorts og nogen sølv armbånde. Jeg satte mig foran spejlet og begyndte at glatte mit pandehår. Jeg havde allerede gjort værelset til mit eget, jeg havde pakket mit tøj ud, mit udvalg af make-up og hår ting lå ved sminke bordet og spejlet og her duftede sødt af min parfume. Jeg smilede for mig selv, jeg kunne godt lide det her sted.

Jeg gik hen og åbnede skabet. Det var et walk in closet, på venstre side kunne man hænge tøjet og på højre side var der en kommode til undertøj og sokker. Ovenpå kommoden, var der anrettet så ens smykker kunne hænge. Længere fremme, henne for enden var der en reol. Den var inddelt i små rum og på venstre side var rummene fyldt med tasker og på højre side var rummene fyldt med sko. Jeg gik de første par dage uden at vide at det var der, men så tog min nysgerrighed over, og jeg kiggede ind. Jeg må have lignet en idiot, kæben var helt nede og rører jorden. Jeg var løbet ned til Niall som begyndte at grine, han troede jeg havde fundet det for længst. Hvor var det tarvligt at han ikke havde sagt det, men jeg tilgav ham, eftersom han også skulle vende sig til, at jeg ikke kunne huske ting. Der stod nogen ting derinde i forvejen, som Niall sagde, var mine. Det havde været mit gæsteværelse.

Jeg gik ind og fandt min kuffert frem, den stod under der hvor tøjet hang. Der var også 2 mindre tasker, men så fik jeg øje på en tredje taske. Jeg tog den ud og betragtede den. Den lignede en computertaske og rigtigt nok var der en computer nede i tasken. Jeg skyndte mig at tage den med hen på sengen. Jeg tændte den og ventede. En bruger dukkede op på skærmen, det var min, der stod Jessica og der var et billede af mig. Jeg klikkede på den og sitrede af spænding, hvad ville jeg mon finde?

Alt spændingen forsvandt da computeren bad om et kodeord. Jeg sukkede og prøvede desperat alt jeg kunne komme i tanke om. Blå, grøn, Jessica, Hudson, One Direction osv. Intet virkede. Øv! Jeg kunne måske have fundet ud af vildt meget om mig selv. Hey måske ved Niall det!

Jeg spænede ned til Niall med computeren under armen. Jeg løb hen mod stuen, fordi jeg kunne hører tv’et kører. Jeg løb ind i rummet og standsede, da jeg fik øje på Niall og 4 andre drenge. Vi gloede lidt på hinanden uden at nogen sagde noget, men jeg var jo også kommet løbende ind i rummet. Jeg kiggede på dem, og så flækkede de af grin, hvilket også fik mig til at grine. Den ene rejste sig op, han grinede stadig. Han så utrolig godt ud, det måtte være Harry. Han kom hen i mod mig og lagde armene om mig. Vi stod og krammede.

”Hej Jess, hvordan har du det?” spurgte Harry. Jeg indåndede hans duft, og der gik noget tid før jeg indså at, han havde stillet mig et spørgsmål. Han trak sig væk og kiggede på mig.

”Jeg har det bedre nu” svarede jeg og smilte til ham, måske en lille smule flirtende. Han så et øjeblik lidt forvirret ud, men sendte mig så et charmerende smil.

”Det var godt, vi var alle meget bekymret” sagde han. Det var mærkeligt at tænke på, jeg havde det som om vi lige havde mødt hinanden, men i virkeligheden var vi bedstevenner. Han krammede mig igen. Nogen prikkede os på skuldrende og vi trak os væk.

”Må vi andre også sige hej til vores bedsteveninde, der lige har været på hospitalet?” spurgte ham der vist hed Louis. De andre drenge stod og nikkede.

”Arrgh det ved jeg nu ikke helt” svarede Harry og smilede flabet. De andre kiggede på hinanden og nikkede.

”I er selv udenom det!” GRUPPEKRAM!!” råbte de og overfaldt os. Før jeg vidste af det lå vi alle 6 på gulvet i en klump og krammede.

”Ah, drenge flyt jer. I maser mig” grinede jeg. De flyttede sig og satte sig på gulvet rundt om mig. Jeg havde fået en venskabelig følelse. Et minde om venskab dukkede op. Jeg vendte mig mod Niall. ”Jeg kan godt huske det!” sagde jeg. Jeg vendte mig mod dem én efter én. ”Niall” sagde jeg og smilede stort. ”Øh, Liam. Hmm, Zayn. Louis” sagde jeg. Jeg vendte mig mod Harry og smilede stort. ”Og Harry” sagde jeg. De krammede mig igen fra alle sider. ”Jeg er ked af det, men jeg kan ikke huske andet end jeres navne” sagde jeg og smilede trist. Liam lagde trøstende hænderne på mine skuldrer.

”Det gør ikke noget Jessi, vi får dig til at huske igen!” sagde han opmuntrende.

”Ja, Jess! Okay hør her, du kunne ikke lide gyserfilm, før du blev venner med os. Vi elsker gyserfilm og ser dem hele tiden” grinede Zayn. ”Du elsker hunde, du havde endda en. Den hed Sammie. Men du kan ikke lide katte. Du er en rigtig dårligtaber! Vi spillede engang kort og du tabte, så du puttede så meget chili i vores mad at, vi begyndte at græde” sagde Zayn og vi begyndte alle sammen at grine. Billeder af drengene liggende på gulvet med vand og tårer løbende ned af kinderne poppede op.

”Haha, det kan jeg godt huske” grinte jeg.

Drengene sad hele aftenen og fortalte mig vandvittige historier om, hvad vi havde gjort, og hvordan vi blev venner. Det var blevet midnat, og jeg var begyndt at gabe.

”Vi må hellere smutte hjem af nu” sagde Louis. De rejste sig og vi gik med dem hen til døren. Jeg krammede dem alle farvel på skift. Jeg krammede Harry, han var så dejlig. Han gav mig sådan en varm følelse indeni. Jeg tog hans hænder og vi stod lidt og kiggede på hinanden.

”Sov godt Jess” sagde Harry og slap mine hænder, han gik hen til de andre som allerede var hoppet ind i bilen. Niall gik også hen til ham. Han sagde noget til Harry, han så lidt irriteret ud, men hvorfor vidste jeg ikke rigtigt. Måske var han bare træt, det var jeg i hvert fald. Jeg vinkede til dem og gik op i seng. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...