En sommer med Louis

Jeg så frem til en hyggelig sommer med mig og min familie. Men den drøm bliver knust, da en eller anden fyr fra England skal bo his os hele sommeren. Hvad værre er, han er super kendt i Danmark. Og hvordan viser man ham rundt, når man hvor som helst kan blive overfaldet af skrigende fans og journalister?

5Likes
9Kommentarer
1379Visninger
AA

3. Tegnefilms ideer og skrigende piger.

 

Louis fik en ide, og tog sin strandtaske. Han tog et par solbriller og en T-shirt med hætte. Han tog brillerne på, og skiftede trøjer. Jeg kiggede væk imens. Han tog hætten op over hovedet, og viste resultatet. Jeg fniste. Det var en ide, som jeg kun troede fandtes i tegnefilm, men vi havde ikke andre ideer, så jeg nikkede til ham og gik ud. Far havde allerede fundet os en plads i læ og ikke så langt fra vandet. Mange piger så nysgerrigt på Louis mens vi gik, og jeg var konstant nervøs over situationen. Så kom et par af mine klassekammerater forbi. Det var Andrea og Kamilla. De gav Louis elevator blikket. ”Hvem er ham der?” Spurgte de. De hilste ikke engang. ”Det er en ven fra England. Vi skal have ham på besøg hele sommeren. ”Louis rakte velopdragent hånden frem. ”Hello. My name is Lou…” Jeg sendte ham et advarende blik. Han forstod. ”Yes. Lou Smith. It’s nice to meet you girls.”  De to hans hånd. De smilte overdrevent meget. ”Du har en sød ven, Theresa. Har han en kæreste?”

”Hvorfra skulle jeg vide det? Det er ikke sådan noget jeg spørger om. Du kunne selv spørge ham selv, ik.” Kamilla, som stillede spørgsmålet, rødmede og skulle lige til at spørge, da en lille pige råber op. ”Se! Det er Louis Tomlinsom fra One Direction!!” Alle vendte deres opmærksomhed imod Louis. Især Kamilla og Andrea. Louis begyndte at rømme sig, og jeg kunne se hans nervøse blik, bag solbrillerne.  Det var intet at gøre. ”RUN!”

Så løb vi, med intet mindre end alle strandens piger efter os. Et eller andet sted måtte det her være en sejr for Louis, men ikke i dette tilfælde. Det var hårdt at løbe i sandet, men det hæmmede også vores mange forfølgere. Jeg smed mine klip klapper, og løb hurtigere. Louis gjorde det samme. Og det havde en effekt på forfølgerne. De kastede sig over hans fodtøj, og lod os få et forspring.  Han smilte til mig. Jeg ville smile igen, men kom i tanke om den suppedas han havde fået os ud. Jeg så væk. Vi fandt en stor strandparaply, og skyndte os om bag den. Jeg håbede det ville virke. Endnu en ting som kun virkede i tegnefilm. Og den første plan mislykkedes, så hvorfor ikke også denne her. Vi holdt begge vejret. Vi sagde ikke en lyd. Pigerne kom løbene lige forbi os. Jeg kunne ikke tro det. Det virkede! Nu kunne jeg ikke lade være med at smile. Intet jeg nogensinde havde oplevet kunne måle sig med dette. At slippe væk fra en flok skrigene teenagepiger ved at gemme sig bag en paraply. Det var vildt.  Vi skyndte os hen til parkeringspladsen. Der stod min far. Han var lidt oprevet. ”Whats going on?” Spurgte han. Vi sagde ikke noget, men satte os bare ind i bilen. Far satte sig ind og kørte os hjemad. Da vi endelig kom hjem, gik vi ned i kælderen og lagde os udmattet på sengen. Vi så på hinanden, og kunne ikke andet end at grine.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...