En sommer med Louis

Jeg så frem til en hyggelig sommer med mig og min familie. Men den drøm bliver knust, da en eller anden fyr fra England skal bo his os hele sommeren. Hvad værre er, han er super kendt i Danmark. Og hvordan viser man ham rundt, når man hvor som helst kan blive overfaldet af skrigende fans og journalister?

5Likes
9Kommentarer
1380Visninger
AA

1. Dårlige nyheder.

 

Den bedste tid på året. Sommerferie! Det som alle elever drømmer om, fra første skoledag. Den dag var endelig kommet. Klokken ringede ud, og næsten som i High School Musical 2, sprang alle elever ud af det fængsel man kalder for skole. Jeg selv skulle ikke så meget i ferien. Mest være sammen med min familie. Ikke noget særligt. Eller det roede jeg da. Det var indtil jeg kom hjem. Da fortalte min far mig, at han havde en ven fra da han boede i England, som havde bedt os om at tage os af hans søn, mens han var på forretningsrejse i udlandet. Det ødelagde helt min forestilling om en familiesommer. Allerede før jeg havde mødt ham, hadede jeg ham, Men jeg sagde ikke noget. Jeg ville ikke ødelægge det for min far. Han virkede så glad, over a jeg skulle snakke engelsk det meste af min sommer. Ja, jeg kunne lige så godt have taget på sommerskole i stedet.Men det var først 2 dage inde i sommerferien vi skulle hente ham. Jeg havde ikke fået noget at vide om ham. Bare at han var søn af hans gamle college ven.

Kl. 06.45 stod vi i Kastrup lufthavn. Der er langt t køre dertil fra Odense. Og så en feriedag! Nu hadede jeg ham endnu mere. Nu begyndte en masse mennesker at komme ud fra gaten. De var enten danskere eller Englændere, der havde valgt det forkerte sted til en solskinsferie. Jeg kunne ikke fordrage deres britiske accent. Jeg syntes den var hæslig. Sådan man udtaler hver en stavelse så fornemt, som var man en eller anden konge. Så begyndte min far at vinke vildt, og råbte, ”Louis! Over here!” Den såkaldte Louis vinkede, og kom over mod os. Han virkede underligt bekendt, men jeg kunne ikke sætte min finger på hvad.  Min far gav ham hånden, og præsenterede ham. ”Theresa. Det her er Louis. Jeg håber at du vil tage godt imod ham, og holde ham med selskab.” Jeg nikkede, og satte et falsk smil op. Jeg gav Ham hånden. ”Hi. I’m Theresa Van.” Han sendte mig et varmt smil igen, og hilste med sin generende accent. ”Hello. I’m Louis Tomlinson, It’s nice to meet you.” Hans efternavn fik mig til at grine, men jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule det. Da kunne jeg huske ham. Han var med i et engelsk boyband, som alle pigerne i klassen var vilde med. Altså undtagen mig. Hvad var det nu bandet hed? Det var noget med en vej, eller noget. Jeg talte uden at tænke tanken færdig. Oh. You’re in that band. 1…..”

”Direction.” Afsluttede han. ”Yes. That’s me.” Så forlod vi stille lufthavnen, og gik hen til bilen. På hele turen hjem, hørte jeg på min far og Louis, snakke om hvordan Louis’ far havde det, og hvordan det ellers gik i England. De snakkede ikke til mig, og det passede mig fint. Då kunne jeg indhente mit tabte søvn.

Da vi kom hjem, var det første jeg skulle gøre at sætte Louis’ bagage ned i kælderen, til gæsteværelset. Bagefter skulle jeg vise ham rundt. Han kiggede beundrende på de ting jeg viste ham, selvom jeg ikke så dem som noget særligt. Så da jeg var ved at børste tænder, kom Louis ind på badeværelset. Han kiggede nervøst på mig. ”Theresa. Can you do me a favor?” Jeg spyttede tandpastaen ud i vasken, og så på ham. ”What is it?” Spurgte jeg træt. Han kiggede ned i gulvet. ”I’m a bit afraid of sleeping alone in the basement.” Jeg så undrende på ham. Jeg spurgte irriteret, ”How old are you again.” Han vendte sig uden at svare, klar over de ydmygelse han havde udsat sig selv for. Men jeg kunne ikke være hård over for ham. Han var alene i et land, hvor alle talte et andet sprog, og havde ikke nogen jævnaldrende at tale med. Jeg tog min dyne, pude, et lagen og fandt min fatboy frem, og gik ned med ham. Han sad i sin seng da jeg kom ind. Hans ansigt lyste tydeligt op, men jeg prøvede at undgå at se ham direkte i øjnene. Lag lagde mig til rette på min fatboy, og ville ikke skabe kontakt med ham. Men det ville han. ”If I tell tou how old I am, then can you tell me how old you are?” Sprugte han. Jeg sukkede lavt. “Ok. I am 15 years old. How old are you.” Han fniste. ”I am 21 years old.” Jeg satte mig hurtigt op.”Seriesly?! I thought you were 17 or something like that!” Han begyndte at grine højlydt. “That’s a long time ago, I’m afraid.” Jeg kunne ikke lade være at fnise, men det betød ikke at jeg tilgav ham for at ødelægge min sommer. Jeg lagde mig ned igen, fast besluttet på at sove. ”Sweet dreams.” Hviskede han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...