Et forsøg..

Et forsøg på en nogenlunde, sensuel kærlighedshistorie...
Jeg tror ikke den er færdig, men jeg ved endnu ikke, hvordan den skal fortsætte... Dette er bare en slags forsmag, prolog om man vil..

Jeg vil gerne have feedback og konstruktiv kritik!

11Likes
13Kommentarer
1390Visninger
AA

1. En begyndelse..

 

Jeg kunne se, at hans øjne fulgte hver og én af mine hænders bevægelser. Vi sagde intet. Han sad blot og så på mig. Så på, da jeg løftede min højre hånd og løsnede mit hårspænde, og lod mit lange, mørkebrune hår falde ned over min bare nakke. Han så på, da jeg førte mine hænder op til skuldrene og løftede det tynde stof over hovedet, så jeg nu stod med silkekjolen i hånden. Jeg lod kjolen falde ned på gulvet, og vendte mig om. Jeg stod nu med ryggen til ham, men jeg kunne stadig mærke hans blik. Det borede sig ind i nakken på mig. Det var grænseoverskridende og varmende på én gang.

Jeg førte langsomt mine hænder op til midt på ryggen, hvor jeg løsnede min bh. Jeg tog langsomt stropperne over skuldrene, først venstre, så højre. Jeg smed bh'en samme sted, som jeg havde smidt kjolen fra mig. Jeg stod stadig med ryggen til ham, da jeg lod hænderne søge ned om livet på mig selv, og længere ned, og da jeg et par sekunder senere stod helt nøgen, vendte jeg mig mod ham igen. Han sagde stadig intet, men lod langsomt blikket glide op og ned ad min krop. Hans øjne standsede, da de så direkte ind i mine. Hans alvorlige mine ændrede sig ikke en kende. Han tøvede ikke før han rejste sig op, og kom nærmere. Jeg rakte min højre hånd frem, og han tog fat i den, og trak mig ind til sig. Vi stod pludselig helt tæt, og jeg kunne høre hans åndedræt blive tungere. Han slap min hånd, og jeg fik fat om kanten af hans trøje med begge mine hænder. Han løftede sine arme, og jeg trak langsomt trøjen over hans hoved, og smed den hen til det tøj, jeg, for få minutter siden, havde haft på. Han lagde sine hænder om min nakke, og hans underarme hvilede på mine skuldre. Hans ansigt nærmede sig mit, og han var nu så tæt på, at jeg kunne mærke varmen fra hans ånde på min kind. Vi stod så tæt, men vores læber mødtes endnu ikke. Han tog nu fat i mine hænder og førte dem ned mod hans bukser. Jeg gjorde mine hænder fri af hans greb, og tog selv fat om buksekanten, og åbnede knappen, lynede lynlåsen ned, han tog sine bukser af, og så stod vi der. Nøgne. Sammen. Vi stod så tæt, og alligevel føltes det ikke som virkelighed. Det var som en drøm.

Hans øjne gled igen op og ned ad min krop. Jeg fjernede ikke mine øjne fra hans, før vi igen så hinanden direkte i øjnene. Jeg fastholdt øjenkontakten, da jeg løftede mine hænder og lagde dem på hans skuldre. Han tog fat om min talje, og trak mig helt ind til sig. Jeg blev stående der i et minuts tid. Vi var stadig stille, ingen af os havde sagt et ord endnu. Jeg trak mig væk fra ham og gik et par skridt baglæns. Jeg stod helt stille og betragtede ham. Han var smuk. Intet mindre. Fra det mørke, pjuskede hår, til de brede skuldre, den veltrænede mave og de muskuløse ben. Intet mindre end smuk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...