Summer Paradise

One Direction har fået ferie fra interwievs og koncerter i 2 uger. Drengene beslutter sig for, at tage til fantastiske Hawaii.
Harry har det hårdt, han er stresset og har svært ved, at slappe af i de nye omgivelser.
Line på 17 år fra Danmark, har efter flere års tiggen, fået hendes forældre med på at tage til Hawaii. Hun finder sig selv afslappet og nyder tiden på Hawaii, hendes forældre holder sig for sig selv, og hun får tid for sig selv.
En dag der ændrede alt mødes Line og Harry, og livet ville aldrig blive det samme igen.

19Likes
18Kommentarer
3319Visninger
AA

6. Tilståelsen

Næste morgen besluttede vi os for, at tage ud til strande. Liam og Louis ville rigtig gerne ud og surfe, og vi andre gik gerne med til at kigge på. Vi valgte at stå rigtig tidligt op, mest for at stranden ikke ville være overbefolket, men også fordi det skulle være der bølgerne var bedst, det vidste jeg selvfølgelig ikke noget som helst om.

Det var lyst uden for, men ikke helt. Man kunne se halvdelen af solen titte op ude i horisonten, dette lavede et rødligt skær, der spredte sig ud over havet. Da vi kom ned til stranden var der stort set ødet. Det eneste vi kunne se var et gammelt ægtepar der var ude og gå, også en dame der luftede sin hund.

”Er I sikre på i ikke vil i?” Prøvede Liam at lokke en ekstra gang, inde han sprang i vandet.

”Nej, det er alt for tidligt.” Mumlede jeg og hev min hætte over håret, jeg var ufattelig træt. Jeg havde helt klart overvurderet min evne til at stå tidligt op om morgen, og var nu i en frygtelig tilstand mellem vågen og søvn. Mine øjne flakrede og jeg blinkede mere end normalt.

”Jeg tror jeg springer over.” Forsvarede Niall sig, da Liam kiggede forventende på ham. Niall havde sagt han gerne ville prøve, at surfe mens vi var på Hawaii. Problemet var, at vi ikke troede på han turde, for han fandt hele tiden på undskyldninger for at lade være. Selvom vi havde det sjovt med at drille ham med det, ville vi ikke presse ham til noget han ikke ville.

”Okay. Og Zayn?” Sagde Louis og kiggede på Zayn med et fjollet smil på læberne,

”Hva’ tror du selv?” Sagde Zayn spydigt og krydsede armene over sit bryst, han satte sig med en bump ned i sandet ved siden af mig, og kiggede ud på Liam og Louis der trådte ud i vandet. Han sukkede dybt.

”Du skulle virkelig tage og lære at svømme.” Sagde jeg til ham, uden at fjerne mit blik fra havet. Inderst inde sad jeg og tænkte på Line, og vores nat herude. Jeg kunne ikke tænke på andet end hende for at være ærlig. Den eneste grund til at jeg snakkede til Zayn var for, at undgå den akavede stilhed.

”Det ved jeg, men jeg finder aldrig tid til det. Der har ikke været mange fridage i år.” Sagde han og vendte sig mod, mig. Jeg gjorde det samme så vi nu sad foran hinanden klar til en længere dyb samtale.

”Ja, det hele har været stressende her på det sidste.” Sagde jeg trist og begyndte at side og tegne med min finger i det halvkolde sand.

”Ja, det har været et helvede. Det kan godt være man ikke ser det, men det tager vist ret hårdt på os alle.” Sagde Zayn. Jeg blev en smule overrasket, da jeg havde fået indtrykket af at jeg var den eneste der havde haft det svært her på det sidste. Jeg kunne ikke lade være med, at have det dårlig med den måde jeg havde opført mig overfor dem, især når det viste sig de havde det ligesom mig. Jeg havde været egoistisk og ikke opmærksom på andres problemer, kun mine egne.

”Jeg er ked af jeg har været lidt ude af mig selv her på det sidste.” sagde jeg endelig og fokuserede endnu mere på sandet i mellem mine fingre. Jeg havde det svært ved at skabe øjenkontakt med Zayn, jeg havde virkelig dårlig samvittighed.

”Det okay, vi forstår dig godt. Ingen hårde følelser.” Han kunne gudskelov se jeg havde det dårligt og lagde hånden på min skulder og gav den et klem, jeg kiggede på ham og smilte, han smilte igen og slap grebet fra mig. ”Nå men hvordan går det så med hende Line?” Da han sagde Line lagde han et ekstra tryk på navnet og fnes lidt for sig selv.

”Det ved jeg ikke, for at være helt ærlig tror jeg… Jeg elsker hende” I det jeg sagde den sidste sætning hostede Zayn pludselig voldsomt, jeg kiggede lidt forvirrende på ham og kiggede forventende på ham. Jeg kunne virkelig ikke vente på, at han kom med en videregående forklaring på hans udbrud.

”Er det ikke ret tidligt?” Fik han endelig sagt,

”Vi har måske ikke kendt hinanden i særlig lang tid, men jeg tænker ikke på andet end hende. Hun er så fantastisk og perfekt på alle måder. Når jeg ser på hende så for jeg de her mavefornemmelser jeg ikke kan forklare, det hele føles bare så rigtig.” På trods af Zayn udbrud før, sad han nu og smilte rigtig stort mens han kiggede på mig. Det gjorde mig en smule lettet. ”Så ja, jeg ved godt det er tidligt, men jeg elsker hende, jeg er helt sikker”

”Hvor er det godt for dig!” Sagde Zayn og blev vildt glad, han hev mig ind til sig og gav mig et ordentlig kram. Jeg havde det rigtig godt med, at han var glad over min lykke, i stedet for den underlige attitude drengene havde vist i går.

Mens vi krammede åbnede jeg øjnene op, og kiggede op på en pige der stod lige bag os. Jeg hev mig hurtigt væk fra Zayn og kiggede direkte op på Line.

Hun kiggede forvirrende på mig og vendte sig om og gik ind mod hotellet igen, jeg kom hurtigt op på fødderne og løb efter hende. 

”LINE!” Skreg jeg efter hende, da hun igen satte farten op og spurtede væk fra mig, ”VENT! LAD MIG FORKLARE!” Jeg satte min fart op og begyndte at hale ind på hende.

”Hvad” Sagde hun med en meget forpustet stemme da jeg endelig fik fat i hende ryg og stoppede hende.

”Jeg ved godt det kom bag på dig, men sådan har jeg det altså.” Sagde jeg. Jeg ved godt jeg kunne havde sagt noget mere romantisk, men pga. den udmattende løbetur og min træthed var min fantasi svækket, og jeg havde svært ved at finde ord. Hun svarede ikke men kiggede stadig lige forvirret på mig, siden jeg manglede ord, gjorde jeg hvad jeg kunne for at udtrykke min kærlighed. Jeg hev fat i hendes arme og hev hende ind til mig i et langt lidenskabelig kys, heldigvis kyssede hun mig igen. Hendes bløde læber kærtegnede mine, mens hendes arme hvilede på min nakke, mens den ene langsomt kravlede op i mit hår og roede rundt i det. Hun trak sig væk fra mig og bed sig let i læben.

”Vil du med ned og møde mine venner?” Spurgte jeg hende og hun nikkede og tog min hånd mens vi gik ned mod stranden igen.

”Kan vi ikke bare glemme alt hvad jeg hørte” hviskede hun mig i øret, det gav et ryk i mig og jeg stoppede og kiggede på hende,

”Har du overhovedet nogle følelser for mig?” Spurgte jeg hende alvorligt.

”Hvis jeg ikke kunne lide dig, hvorfor skulle jeg så rende rundt med dig?” Spurgte hun og grinte en smule, hendes smil fik alt mit dårlige humør og bekymringer, til at gå væk. Jeg kyssede hende på panden og vi gik igen ned mod stranden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...