Summer Paradise

One Direction har fået ferie fra interwievs og koncerter i 2 uger. Drengene beslutter sig for, at tage til fantastiske Hawaii.
Harry har det hårdt, han er stresset og har svært ved, at slappe af i de nye omgivelser.
Line på 17 år fra Danmark, har efter flere års tiggen, fået hendes forældre med på at tage til Hawaii. Hun finder sig selv afslappet og nyder tiden på Hawaii, hendes forældre holder sig for sig selv, og hun får tid for sig selv.
En dag der ændrede alt mødes Line og Harry, og livet ville aldrig blive det samme igen.

19Likes
18Kommentarer
3243Visninger
AA

8. "Summer Paradise"

Jeg havde i mange timer siddet på stranden og kigget på folk der var gået frem og tilbage. Det begyndte langsomt, at blive køligere. Solnedgangen var så småt ved at begynde. Stranden var også stille og roligt begyndt at blive mere og mere øde. Jeg stak mine hænder i mine lommer for at holde varmen, da jeg mærkede noget i min lomme. Det var min IPod. Jeg havde brug for at tænke, jeg havde tænkt mig at gøre det godt med Line igen, men jeg havde ærligtalt ingen idé om hvordan man kunne gøre det godt igen. Hvis man tænkte over det, havde jeg ikke blot været en idiot, men jeg havde fået hende til at græde. Jeg skulle aldrig have råbt af hende. Jeg kunne ikke tænkte på andet, end da jeg så vores hjerte blive sparket til, og derefter havde det udviklet sig til ingenting. Betød hjertet, at hun ville blive noget mere fast med mig? Den korte tanke fik mig til at smile en smule,

”Hvad sidder du og smiler for?” Hørte jeg en stemme ved siden af mig. Jeg kiggede op og så direkte ind i Nialls blå øjne.

”Line.” Svarede jeg og kiggede igen ned i min IPod, jeg rullede ned igennem alle mine sange, lidt i tvivl om hvad jeg egentlig lavede.

”Hvad tænker du på?” Sagde han. Niall kunne ikke være sur på mig i så lang tid af gangen, så han endte altid med at opgive det, lige nu var jeg ret taknemlig for det.

”Hvad skal jeg gøre?” Jeg kiggede bedende på Niall, og man kunne se han begyndte at tænkte. Jeg havde brug for hjælp til noget perfekt.

I stedet for at svare mig, lænede Niall sig hen mod mig og fulgte med på skærmen på min IPod. Jeg sad allerede med den ene af ørepropperne i, og Niall rakte ud efter den anden. Jeg gav op med at lede efter noget specielt, og gik i stedet ind på afspiller nu.  Straks begyndte den sang jeg sidst havde hørt. Niall kiggede hurtigt op på mig. Jeg kiggede tilbage og vi sad og kiggede mystisk på hinanden i nogle sekunder, før jeg indså det. Det var perfekt!

Jeg fik hurtigt flået min IPod til mig og spænede op mod hotellet, jeg hørte Niall råbe noget efter mig da jeg rejste mig, men jeg havde ikke lige fået fanget ordene præcist. Jeg var egentlig ligeglad, jeg havde fundet den perfekte idé.

 

Jeg tror aldrig jeg har skyndt mig så meget, men jeg fik heldigvis det hele gjort klar inden det var for sent. Jeg havde ingen idé om hvor på hotellet hun boede, eller hvad hun gik og lavede når jeg ikke var sammen med hende, men én ting vidste jeg. Hver eneste gang mig og Line havde mødt hinanden var det ved stranden. Og selvom jeg ikke vidste hvem hende forældre var, eller hvor hun boede så havde jeg opfanget; at hun tit kom ned på stranden. På det punkt var vi vel ens, hvis jeg havde det hårdt, skulle slappe af eller ville tænke, kom jeg ned til stranden.

Jeg besluttede mig derfor at opsætte det hele på stranden, det var en chance jeg tog, men jeg var næsten helt sikker på at Line ville dukke op, uanset hvor langtid jeg måtte vente.

Stranden var øde, og det begyndte så småt at blive nat. Jeg nægtede at kigge på mit ur, jeg ville ikke miste modet. Hun ville komme.

Det eneste lys der efterhånden oplyste stranden var de fakler jeg havde stukket i sandet. Jeg havde lagt tæpper på sandet, en picnic kurv med alverdens mad og så noget vin. Jeg havde lånt Nialls guitar efter lang tids tiggen og beden. Jeg havde købt puder i de små bode nær stranden. Jeg havde alt i alt skabt på rekord tid det perfekte sted, for min undskyldning. Det eneste der manglede for at gøre det helt perfekt, var det mest perfekte i verden. Line.

Solen var nu helt forsvundet i havet, og Hawaiis smukke himmel blev dækket af et lag stjerner. Det mindede mig lidt om mig og Lines første nat sammen. Jeg ville ikke indrømme det for mig selv, men jeg var efterhånden begyndt at blive træt, og skuffelsen bredte sig i min krop, for hvert minut uden hende. Jeg ville ikke give op, men jeg kunne vel slappe lidt af mens jeg ventede? Jeg lagde mig på tæppet med hovedet hvilende på puderne. Jeg havde ikke tænkt meget over det før, men jeg havde skyld følelse. Da jeg lå i flere timer og kiggede på stjerne kunne jeg mærke den grimme følelse af skyld. Det var min skyld verdens mest fantastiske pige havde grædt, og det var min skyld at jeg ikke havde været mere opmærksom. Jeg var nok ikke engang hende værd. Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Hvad var det? En tåre? Jeg tog hånden op til mit ansigt og mærkede en varm dråbe glide ned af min kind, jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde grædt. Jeg satte mig op og græd stille og lydløst, jeg kunne ikke holde tårende inde. Jeg havde virkelig fucket alle mine chancer hos Line op.

”Venter du på nogen?” Hørte jeg en stemme sige bag mig, det kom så uventet at jeg fik et chok og rejste mig hurtigt op. Jeg kiggede nu direkte ind i hende dybe mørke brune øjne.

”Jeg er virkelig ked af hvad jeg sagde, og gjorde.” Sagde jeg til hende, hun svarede ikke, men kiggede ned på hendes hænder. Jeg rakte hånden frem mod hende, til min overraskelse tog hun imod den, og hun lod mig føre hende hen på tæppet, hun sad nu ned foran mig. Hun kneb hendes læber lidt sammen og tog en dyb indånding, hun virkede ikke overrasket over mit romantiske udbrud på stranden, hun måtte være såret.

Jeg rakte ud efter Nialls guitar og placerede den foran mig, jeg var ikke god til at spille guitar, men jeg kunne det basiske. Hun kiggede for første gang mig dybt i øjnene, hende blik virkede så trist, det var uudholdeligt at kigge på det. Jeg kiggede ned på mine fingre mens jeg prøvede, at placere dem nøjagtigt på den første akkord.

Der var en stilhed i et stykke tid, men så begyndte jeg at spille, hun fulgte hver eneste bevægelse jeg lavede på instrumentet og som jeg begyndte at synge, begyndte tårende at falde. Jeg kunne se på den måde hun kiggede på mig, hun lyttede grundigt til teksten, og jeg nåede snart slutningen.

”Cause I remember every sunset, I remember every word you said, we were never gonna say goodbye, singing ladadadada, tell me how to get back to, back to summer paradise with you and I’ll be there in a heartbeat. I remember where we first kissed, how I didn’t wanna leave your lips, and how I never ever felt so high, singing ladadadada, tell me how to get back to, back to summer paradise with you and I’ll be there in a heartbeat. I’ll be there in a heartbeat.”

_________________________________________________________

Jeg ved jeg ikke har skrevet et kapitel et stykke tid, men havde lidt travlt med, mit liv ;-)

Men håber det blev OK, synes selv det er en smule tyndt? Men er glad for jer der læser min historie, og ville elske hvis i lige kunne trykke "Like". Ville jo gerne have lidt flere læsere til min ikke så kendte historie :-D

og HEY hvis i finder tid, leave lige en comment hvor der står hvad der er godt og dårligt :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...