Summer Paradise

One Direction har fået ferie fra interwievs og koncerter i 2 uger. Drengene beslutter sig for, at tage til fantastiske Hawaii.
Harry har det hårdt, han er stresset og har svært ved, at slappe af i de nye omgivelser.
Line på 17 år fra Danmark, har efter flere års tiggen, fået hendes forældre med på at tage til Hawaii. Hun finder sig selv afslappet og nyder tiden på Hawaii, hendes forældre holder sig for sig selv, og hun får tid for sig selv.
En dag der ændrede alt mødes Line og Harry, og livet ville aldrig blive det samme igen.

19Likes
18Kommentarer
3246Visninger
AA

3. Navnløs

”Harry du har slet ikke spist noget.” Sagde Liam og kiggede bekymret på mig. Vi sad uden for på den lille café ved hotellet, og spiste frokost. Jeg havde ikke sagt noget siden de hentede mig på stranden. Jeg havde bedt om, at vi skulle spise det samme sted igen, kun fordi jeg håbede jeg kunne se hende igen, måske sad hun ude ved poolen igen, men hun var væk.

”Hvad lavede du i nat?” Spurgte Zayn, ”Sidst jeg så dig løb du ned efter Pool Babe’en” Sagde han og kiggede nysgerrigt på mig, som om han forventede et svar.

”Hun hedder ikke Pool Babe’en.” Sagde jeg irriteret. De troede stadig ikke på, at jeg havde været sammen med hende. Jeg var godt nok fuld i går, men jeg var fuldkommen ædru på stranden.

”Fedt du kender hendes navn, hvad er det så?” Spurgte Niall og kiggede på mig med store øjne. Jeg havde faktisk ikke tænkt på det. Hvad hed hun? Jeg havde ikke tænkt over det.

”Det ved jeg faktisk ikke?” Sagde jeg forvirret og kiggede ned i min sandwich, for at undgå øjnekontakt med drengene.

”Og du forventer vi skal tro på dig?” Spurgte Zayn skeptisk, drengene vendte alle hovederne og kiggede på mig. Jeg kunne ikke fatte de ikke troede på mig. Jeg var vred og frustreret og rejste mig fra bordet, jeg ville bare være alene. Det var faktisk løgn, jeg ville være sammen med hende. Jeg kunne høre dem hviske bag mig, mens jeg gik ind i hotellet. Det gik mig på at de var sådan, men på den anden side; hvilke beviser havde jeg?

Lejligheden var rodet, jeg gik ud fra at drengene havde forsat festen efter jeg forlod dem. Der lå flasker, dåser og affald over det hele. Jeg havde ikke overskud til, at sidde i rodet og gik ud på altanen. Man kunne kigge ud på stranden, den var fyldt med mennesker. Solen bagte, det var utroligt varmt og havets kolde vand lokkede.

Jeg havde lyst til at tage ned og slappe af på stranden, men jeg kunne ikke tænkte på andet end hende. Jeg besluttede mig derfor at finde hende. Min ferie kunne være lige meget uden hende, jeg kunne ikke slappe af uden hende.

Jeg sprang i mine badebukser, og tog mine solbriller på og ligesom jeg skulle gå gik jeg ind i mit værelse og begyndte, at rode rundt i min taske. Jeg hev min IPod ud og tog mit headset på, jeg tændte den.

Jeg gik ud af hotellets reception, ud fordi poolen og caféerne ned mod stien til stranden. Jeg nægtede at skænke drenge et blik, da jeg gik forbi dem, men jeg kunne mærke de stirrede på mig.

Solen havde varmet sandet op, og det var varmt at gå i. Jeg begyndte at kigge rundt på stranden efter hende, hver eneste gang jeg så en pige med brunt hår stoppede mit hjerte, men hver eneste gang de vendte sig om bredte skuffelsen sig over mit ansigt. Jeg gik frem og tilbage ned af stranden den næste times tid. Jeg kiggede rundt efter hende, mens jeg kørte natten igennem i mit hoved igen og igen. Jeg kunne stadig huske hvordan hendes bløde læber føltes, og hvordan hendes små kærtegn kunne få min krop til, at ryste under hver eneste af hendes berøringer. Jeg huskede alt. Ligesom jeg begyndte, at overveje min sindstilstand så jeg skikkelsen af en spinkel brunnette nogle meter fra mig. Jeg stoppede brat op og studerede hende grundigt. Hun stod med ryggen til mig, men jeg var sikker, det var hende. Hun vendte sig om og kiggede ud mod havet, da hun ser mig. I det hendes blik fanger mit, sætter hun sit tempo op. Prøvede hun at løbe fra mig? Uforstående begyndte jeg hurtigt at løbe efter, hun opdager jeg fulgte efter og hun begyndte, at løbe hurtigere og hurtigere. Jeg løb hurtigere og lige som jeg var ved, at indhente hende løber en flok piger hen til mig,

”OMG HARRY!” Skreg de af mig, de omringede mig hurtigt og begyndte, at stille mig spørgsmål. Jeg var ikke i humør til fans lige nu og prøvede, at finde på en undskyldning til at komme fri,

”Jeg har travlt” sagde jeg og smilte hurtigt, men da de gik, så jeg det. Hun var væk. Jeg tog mine hænder til mit hoved, og frustreret kørte jeg mine hænder igennem mit hår. Det hele virkede så forkert. Jeg tænkte ikke på andre end hende, og hun var så perfekt. Jeg havde virkelig følt noget for hende, der var en gnist i mellem os, hun kunne umuligt ikke havde følt det. Jeg følte mig efterladt og udstødt. Vredt sparkede jeg til en stor bunke sand foran mig, det var ikke helt gennemtænkt, og på trods af mine solbrille fik jeg noget sand i øjnene, jeg kastede mine solbriller ned i sandet og begyndte at gnide mig i øjnene. Da jeg ikke troede det kunne blive værre mærkede jeg nogen tage fat i min skulder,

”HVAD!” Skreg jeg ud, mit humør var lort, jeg var sur, vred og såret!

”Hej.” Sagde en spinkel stemme.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...