En sommer jeg aldrig glemmer - One Direction

Hvad sker der hvis du en dag sidder i en bus på vej hjem i det regnfulde London? hvis der pludselig kommer 5 meget interesante drenge ind ad døren med solbriller og hættetrøjer? tjaa... følg med og se hvad der sker!husk og like så bliver jeg glad:)

April er 17 år og lever et godt liv med sin familie. Hun er enebarn og directioner!:)

Xxx

9Likes
19Kommentarer
1974Visninger
AA

8. The crazy thing that's called LOVE!

Niall kiggede på mig med sine smukke blå øjne. Havde det ikke været for alkoholen havde jeg aldrig gjort det jeg gjorde nu! Jeg kyssede ham og han kyssede med! Da vi havde kysset i et stykke tid trak vi os fra hinaden. ''Jeg elsker dig!'' Jeg vidste godt at havde Niall ikke været så fuld ville han garanteret ikke have sagt det. Men det fik mig alligevel til at smile stort og straks kunne jeg mærke at Niall også smilede.

 

''Hey Niall, har du set... HVAD LAVER I?!'' Niall og mig trak os hurtigt fra hinanden hvorefter vi så Harry stå i døren. Han lignede helt ærligt en der skulle til at græde. ''Harry hvad er der?!'' Sagde jeg. Men jeg nåede ikke at høre svaret for straks efter løb han. Jeg rejste mig op og af ren refleks løb jeg efter ham. De andre drenge var efterhånden kommet og de kunnne jo godt gætte sig til hvad der var sket. Jeg nåede lige at høre Zayn mumle noget med ''Han kan lide hende!'' Og så var jeg ellers ude af døren. Nå det var sådan det hang samme! Harry kunne lide mig, og Harry havde fortalt det til Zayn. Det var derfor Zayn havde sagt det som han sagde i S, P eller K!

 

Jeg havde efterhånden løbet et godt stykke og det var ved at blive mørkt, da jeg endelig så en skikkelse med krøllet hår. ''Harry?'' Spurgte jeg med en lille stemme. Harry vendte sig med et ryk og jeg kunne tydeligt se han havde røde øjne. Det kunne bare ikke være rigtig. 2 fra ONE FREAKING DIRECTION kunne bare ikke være vild med mig! Jeg ville komme til at fangirle SÅ groft imorgen!

 

''Er i sammen?'' Spurgte Harry om med grødet stemme.

''Det ved jeg faktiskik..'' Mere nåede jeg ikke at sige før Harry afbrød mig med en vred stemme:'' Jeg kan tage det April! Fortæl mig nu bare om i er sammen forfanden!'' Jeg blev helt forskrækket over at Harry kunne blive så sur og... Såret? Han måtte jo være såret!? ''Vi er ikke sammen endnu, men jeg ved ikke.... Niall kan lide mig og jeg kan lide ham!'' Harry vrisede bare af mig. 'Han vil kun have dig fordi jeg ville!'' Jeg fik straks en kæmpe klump i maven. Harry tilgengæld så ud som om han kunne grave sig ned. Han fortræd helt klart det han havde sagt. Om det var Pga. Det var løgn eller fordi de var en slags brødre og ikke ville sladre vidste jeg ikke! 

 

''Hv.. Hvad?!'' Spurgte jeg og blev helt overrasket over at min stemme pludselig var så grødet. ''Undskyd April! Jeg er bare sur, det skulle ikke have gået ud over Niall!'' Jeg nikkede bare til Harry og valgte at stole på ham, men inderst inde kunne jeg ikke lade vær med at tænke på om det var rigtigt. Jeg håbede det ikke. Jeg hjalp Harry med at komme op at stå og sammen gik vi tilbage.

 

 

Hej alle i dejlige mennesker;)! Jeg har besluttet at jeg vil lave små kapitler fremover (Det gør jeg også nu:)) Men der vil komme mange af dem så håber det er fint nok! Hvad tror i om det Harry siger? Tror i det er rigtig eller sagde han det kun fordi han var sur? Og hvad holder i mest til? Hapril eller Naprill (Underlige navne, jeg ved det!:)) Nå husk at trykke på den lille grønne líke knap så gør i mig glad:)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...