extraordinary love - One Direction

Arden Harley bor midt ude på bøh `landet da der er 2 timers kørsel intil den nærmeste by, som ikke engang kan kaldes en by. Da Arden`s mor og far er selvstændige, med ferie lejligheder møder hun tilfældigvis, One Direction, som er kommet for, at holde pause for alt det hulumhej, som deres hverdag byder dem.
Hvad sker der når Arden bliver alt for gode venner med en af drengene og, at deres ophold snart er slut?

9Likes
15Kommentarer
1866Visninger
AA

5. kapitel 4

 

jeg blev vækket af min far idag hvilket aldrig er sket før "far?" spurgte jeg søvndrukken  "godmorgen

sveske!"  sagde han muntert "far det skal du ikke kalde mig" sagde jeg med et strengt blik han så lidt såret

ud men jeg var altså ikke en lille pige længere "nå men hvad var det du ville?" spurgte jeg og sendte ham et

undskyldene smil han gengældte det "jov nu skal du høre!" han begyndte at plapre løs om at vi skulle tage

på vandre tur og det var godt for kroppen og det lød ok jeg tvivlede lidt på det men ville gerne gøre det

for min far lige indtil han sagde "og vi kunne spørge drengene om de ville med" smilede han stolt som om

det var en god ide "hvad nej no way!" halv råbte jeg  han så lidt shockerede ud "hvorfor ikke?" ja hvorfor?

der var ingen grund til at sige nej jeg mener de er jo mine venner  jeg sukkede og spurgte "hvor mange

dage" han smilede " bare en weekend du ved" jeg nikkede og gjorde tegn til at han skulle gå ud og lige give

mig fem minutter mere  han smilede og svarede igen med et ok sveske  jeg lagde mig ned under dynen og

koplede min tanker fra.

 

jeg havde lige været i bad og havde lige dækket de mest  nødvendige steder da Harry brasede ind jeg

begyndte at skrige. Han kiggede lidt da han hastede ud og mumlede undskyld gennem døren "det okay"

sagde jeg efter et par minutters stilhed "du gjorde det ikke med vilje" smilede jeg  "vent  to sekunder så jeg

ude herfra" jeg skyndte mig at tage tøj på og gik så ud  han ventede fint og stiille uden for "du skulle bare

sige til hvis du ville se det" grinede jeg mens jeg gik ned for at se til Amare   hun var lidt mobset "ja

undskyld tøssen men jeg havde ikke tid igår " sgade jeg med en stille og blid stemme mens jeg aede

hendes mule jeg kiggede rundt der var ingen så jeg bestemte mig for bare at hoppe på Amare uden saddel

og uden ridetøj jeg krammede hendes hals   hun vendte sit hoved og kiggede på en Niall der stod få skridt

væk "i er tætte" sagde Niall med sit lille drengs smil jeg nikkede som et svar  "øhm har din far fortalt dig om

den der telt tur?" Jo at i skulle med" svarede jeg "når okay det var øhm godt" sagde han mens han øjne var

nede ved jorden "Niall er du bange for mig" sagde jeg med et drilsk smil han kiggede hurtigt op på mig

"nej .. det er mere heste" sagde han med en hvisken  " er du bange for Amare? det skal du ikke være hun

gør ikke en flue fortræd" smilede jeg til ham "det okay Niall at være bange for noget alle mennesker er

bange for noget" sagde jeg bagefter " vil du prøve at give hende en gulerod" ¨Amare reagerede på det med

gulerod "rooolig tøssen" sagde jeg mens jeg klappede hendes hals  " der henne" sagde jeg mens jeg

pegede ham i den rigtigt vej han kom løbende tilbage "okay jeg kommer ned" jeg hoppede ned af Amare

og mistede balancen  men Niall var hurtig og greb mig om livet med hans hænder det var først nu jeg lagde

mærke til at han havde store hænder "easy there mate" sagde han med et drilsk smil jeg rejste mig hurtigt

op "tak" sagde jeg han smilede som et svar "nå men bare hold hånden flad og hold den lidt frem Amare gik

hen og begyndte at spise  "hun spiste den!" sagde han begejstret "tja hun kan vel lide dig" smilede jeg men

kom i tanke om at Amare skulle have en ridetur

 "men jeg skal lige ride en tur på hende så " sagde jeg og kiggede undskyldene på Niall

 "årh ja selvfølig" svarede han og gik videre turen havde været kort den her gang.

aftensmaden havde smagt af.. ingenting " noget galt med maden" havde min mor spurgt jeg havde svaret

nej nej og smilede efter maden kom drengene får at se fodbold med min far "mååål" skregg de alle i kor

jeg  smilte kort "skat hjælp mig lige med at lave nogle sunde snacks"  jeg gik ud i køkkenet for at hjælpe

min mor.agurken var snart skåret og det samme var gulerødderne  " det nok" sagde min mor og smilte jeg

gengældte det af ren høflighed  "kommer du med ind og ser fodbold?" spurgte min mor  "nej jeg har

hovedpine er det okay hvis jeg går op?" løj jeg for at slippe jeg magtede det ikke  "det er okay skat"

smilede min mor  man kunne se alle de små rynker der

var omkring hendes øjne alderen havde taget sig præg på min mor men det gjorde hende ikke grim men

nærmere mere blid at se på.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...