extraordinary love - One Direction

Arden Harley bor midt ude på bøh `landet da der er 2 timers kørsel intil den nærmeste by, som ikke engang kan kaldes en by. Da Arden`s mor og far er selvstændige, med ferie lejligheder møder hun tilfældigvis, One Direction, som er kommet for, at holde pause for alt det hulumhej, som deres hverdag byder dem.
Hvad sker der når Arden bliver alt for gode venner med en af drengene og, at deres ophold snart er slut?

9Likes
15Kommentarer
1871Visninger
AA

12. kapitel 10

 

 

LOUIS`S SYNSVINKEL:

 

”Harry hvad er der galt?” spurgte jeg lidt uroligt det var kun få gange jeg havde set Harry så ked af

det. Han trak på skuldrene. Han`s øjne var tæt på at løbe i vand det kunne jeg se ”Harry fortæl mig

det nu! Jeg er din bedsteven jeg vil bare hjælpe” sagde jeg mens mine ene hånd rystede lidt i han`s

skulder ”Jeg ..jeg gav hende til Niall..” hviskede han. Jeg kunne mærke hvor meget anstrengelse det

tog ham for ikke at han`s stemme skulle knække ”a hva? Hvorfor fanden gjorde du det?” han kiggede

på mig og denne gang faldt der faktisk en tåre fra han`s øje ”fordi han er en af mine bedstevenner

Lou.. Jeg ville aldrig kunne se mig selv i øjnene hvis jeg vidste jeg var sammen med den pige som

Niall godt kunne lide.. Hvad for en ven ville jeg så være?” spurgte han ”en ven som Niall” sagde jeg

med en masse vrede ”det er ikke fair at du ikke kan få hende men Niall kan?!” sagde jeg højt  Harry

fik et chok  over at jeg snakkede så højt ”lad vær med at misforstå mig Harry du ved jeg elsker Niall

mindst lige så højt som du elsker ham men det er ikke fair du skal give en pige op men Niall ikke

skal.. Jeg mener  hvor meget er han faldet for Arden.. du græder over det Harry kan du ikke selv se

det?” spurgte jeg ham om han`s øjne søgte rundt i skoven efter en genstand at kigge på men endte dog

med at kigge på jorden mens han sagde ”jeg har truffet mit valg Louis.. Jeg tager det ikke tilbage..

Uanset hvor meget jeg inderligt ville ønske at jeg gjorde det” sagde han med meget lidt kræft i

stemmen  jeg sukkede ” fint Harry.. Men du skal bare vide jeg støtter dig 100% vi er trods alt

bedstevenner” smilede jeg til ham  han kiggede på mig og prøvede at smile hvilket ikke helt fungerede

”altid” mumlede han mens jeg gav ham et kram ”altid” gentog han.

 

 

HARRY`S SYNSVINKEL:

Efter fem minutters opmuntring fra Louis var vi endelig begyndt at  gå tilbage til lejren da Zayn og

Niall fik øje på mig jeg kiggede bedene på Louis for at fortælle ham at jeg ikke ville snakke med dem

da jeg vidste at min næse var rød og hævet efter at have snøftet og grædt en smule han nikkede kort

da han havde forstået hvad jeg mente ”smut du bare ind i et sove kabine jeg kommer om lidt siger

bare godnat til de andre drenge” sagde han med et smil ”og jeg siger at du var mega træt” sagde han 

lidt efter jeg nikkede kort og gav ham et kram ”tak Lou” mumlede jeg  mens jeg var på vej ind.

  jeg hørte drengene spørge efter mig  da jeg lynede  telt rummet op  og Louis der svarede ”han var

træt”. Jeg lå under soveposen da Lou lynede op og kom ind ”Hey Harry?” spurgte Louis lavt for ikke

at vække de andre ”Harry sover du?” spurgte han lidt efter da jeg ikke svarede  ”ja” mumlede jeg 

han grinede lavt ”okay sov du videre Babe!” jeg smilede over den måde han lage tryk på a`ede i babe 

” same to you Hon” sagde jeg lavt da jeg ikke havde krafter til at sige det højre.

 

 

 

ARDEN`S SYNSVINKEL:

Jeg vågnede ved at Liam forsigtig ruskede i mig ”Arden? Arden vågn op der er mad” sagde han med

en utrolig blid stemme jeg nikkede bare og trak dynen over hovedet ”fem minutter mere” han grinede

over mit svar ”som du vil!” jeg hørte lynlåsen til vores rum blive åbnet og lynet tilbage igen. Liam er

lige blevet min number one man! At han lod mig sove elsker ham.

 

 

LIAM`S SYNSVINKEL:

”som du vil” havde jeg sagt og gået ud til de andre. Jeg smilte lidt over at Arden ikke vidste hvad jeg

ville gøre ”hun er nu meget flink” nynnede jeg.

 

Drengene vente deres blikke mod mig jeg kiggede lidt efter Arden`s far, men jeg kunne ikke finde ham

”hey hvor er Arden`s far?” ”han er ude og fiske han efterlod en seddel.. Han ville ikke vække os..

Gjorde han så alligevel men what ever” sagde Zayn træt han`s hår lignede for at sige det rent ud sagt

lort.. ”nice hair” mumlede jeg han kiggede på mig med et dræberblik ”du holder mund du gør!” de

andre grinte over han`s reaktion ”Hvor er Arden?” jeg vendte mit blik mod Niall for at svare ham ”når

ja! Hun sover så vi skal ligesom vække hende men det skal være lidt sjovt” sagde jeg med et blink i

øjet.

 

ARDEN`S SYNSVINKEL:

Jeg sov ikke helt da jeg aldrig kan falde i søvn når jeg er blevet vækket, så jeg halv sov.. Jeg hørte

nogle lyde udenfor `sikkert drengene der skal tisse` tænkte jeg og fniste lidt over tanken om dem stå

og tisse i naturen Zayn er totalt rengørings freak han vil hade det. Lige pludselig hørte jeg utrolig

underlige lyde og for at være ærlig så er jeg bange for skoven you know The blairwitch project jeg

gemte mig under min dyne ”det er bare drengene, det er bare drengene” gentog jeg om og om igen da

jeg var så bange at jeg sikkert ville skide i bukserne. Det lød som om at lydene kom tættere på og jeg

satte mig op og så begyndte det med hænderne det var nok jeg kunne ikke mere jeg for ud for at se

hvad det var. Der stod de og flækkede af grin, men det stoppede da de så mit ansigt som sikkert var

vådt af tåre ”synes i det var sjovt?” fik jeg sagt med et par hulk ”Arden? Det var ikke meningen at du

skulle blive så bange det var bare en joke” sagde Liam med et chokeret blik ”det var det ikke”

hviskede jeg Niall tog et skridt tættere på mig men jeg vendte mig om og satte i løb da jeg stoppede

gjorde mine fødder sindssygt ondt jeg havde løbet uden sko på og mine fødder havde ramt nogle sten

og sådan lidt så der var kommet rifter jeg satte mig ned ved et træ

 

Jeg fattede ikke at jeg var løbet.. De havde skræmt mig fra vid og sans.

 

”Arden! Arden!” hørte jeg en råbe og det var ingen anden end Niall, da han fik øje på mig løb han hen

til mig. ”Arden det må du virkelig undskylde vi viste ikke at, du ville reagere sådan..” sagde han

forpustet ”Jeg blev bare bange.. Jeg bliver nemt skræmt” smilede jeg men det kiksede da jeg kunne

mærke tårerne køre ned over mine kinder og ned til min mund hvilket gav mig saltsmag i munden ”hey

rolig schhh kom her” han satte sig ned ved mig og aede mig blidt på hovedet ”Liam er ved at gå ud af

sit gode skin han synes det kunne være sjovt at lave en joke med dig men han mente det jo ikke på

den måde” sagde Niall efter lidt tid ”jeg ved det.. Og det er lidt for barnligt af mig, at blive så bange

og løbe..” sagde jeg ind i han`s skulder ”hey” sagde han hårdt og tog fat om min kæbe for at få mig til

at kigge ham i øjnene ”alle og jeg mener alle er bange for noget, det er fuldstændig normalt altså Liam

er bange for skeer” det sidste grinte han ud, hvilket fik mig til at smile ”Niall?” ”ja” mumlede han ned

i mit hår ”tak fordi du løb efter mig” jeg rykkede mig lidt væk for at smile til ham ”altid” sagde han

og smilede tilbage  ”ikke fordi jeg ikke nyder det her” sagde han og smilte kækt til mig ”men de andre

er bekymret sikkert så skal vi gå tilbage?”  vi rejste os op og skulle til at gå da jeg faldt ned igen

”hvad sker der?” spurgte Niall og var hurtigt henne ved mig  ”mine fødder mumlede jeg lidt flovt” han

kiggede ned på dem og blev overrasket ”hvad er der sket?” jeg grinte let og sagde så ”ja altså når man

løber uden sko og sokker sååå” smilede jeg , men han smilede ikke med ”jeg er ked af at dine fødder

er så ødelagte” mumlede han  ”Niall det gør altså ikke noget! Jeg kan nok bare ikke rigtig komme

tilbage ..”  man kunne se at han tænkte sig om ”jeg har det!!” sagde han stolt ”hop op på min ryg”

smilede han ”vil du gerne have skadet din ryg eller hva?” det var simpelthen mit svar… Ikke at jeg

selv mente at jeg vejede meget og jeg tror faktisk at jeg ville være nem at bære, men at sidde på

ryggen af ham.. Faktisk havde jeg ingen grund til at sige nej.. Det var bare.. underligt ”come on!”

sagde han ivrigt ”har jeg noget valg?” spurgte jeg om han begyndte bare at grine ”tak for det

fantastiske svar!” sarkasme for the win!  Han bukkede sig ned  så jeg kunne stige op.. Hvilket jeg

gjorde.

 

”er jeg tung?” spurgte jeg om han rystede bare på hovedet. Jeg indåndede duften af ham.. Han duftede

godt.. Jeg lød lidt klam der..  Uden selv at vide det rykkede mine hænder sig ned til han`s brystkasse

for at tegne cirkler på det han begyndte, at spænde i kroppen ”Niall?” ”Mhmm” mumlede han

anstrengt ”når i rejser.. Vil i så huske mig?” han stoppede fuldstændig med at gå ”hvad får dig til at

tro vi vil glemme dig?” spurgte han om uden at besvare mit spørgsmål ”jeg ved det ikke.. jeg er bare

bange for at i glemmer mig.. I er jo kendte ikk?” han satte mig ned og vendte sig om tog mit hoved i

sine hænder jeg ventede på svar der kom ikke noget i stedet for pressede han sine læber mod mine

”vent” fik jeg sagt inde i kysset jeg trak mig lidt væk for at kigge ham i øjnene ”Niall jeg kan ikke ..”

mumlede jeg han`s øjne blev store ”hvad mener du? Kan du lide Harry?!” spurgte han trist  ”måske..

jeg ved det ikke.. nej.. Men han kyssede mig også og det er forkert at såre ham..” sagde jeg trist og

kiggede ned i jorden jeg kunne høre ham sukke ”så du kan ikke lide mig eller?” spurgte han ”jeg ved

det ikke .. jeg har aldrig prøvet at kunne lide nogen..” han sukkede igen.. ”Det okay.. Kom vi skal

tilbage” sagde han  jeg prøvede at smile til ham inden jeg steg op men han reagerede ikke.. fedt. Vi

kom tilbage og Liam undskyldte hele tiden det samme gjorde de andre jeg smilede bare og sagde det

var okay bare det ikke skete igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...