extraordinary love - One Direction

Arden Harley bor midt ude på bøh `landet da der er 2 timers kørsel intil den nærmeste by, som ikke engang kan kaldes en by. Da Arden`s mor og far er selvstændige, med ferie lejligheder møder hun tilfældigvis, One Direction, som er kommet for, at holde pause for alt det hulumhej, som deres hverdag byder dem.
Hvad sker der når Arden bliver alt for gode venner med en af drengene og, at deres ophold snart er slut?

9Likes
15Kommentarer
1930Visninger
AA

2. kapitel 1

jeg vågnede ved at min mor  hviskede mit navn hendes rare grå øjne kiggede på mig som var jeg det

smukkeste hun nogensinde havde set  "godmorgen prinsesse" hviskede hun og kyssede mig pande 

"godmorgen mor" smilede jeg.  min mor gik ud af mit værelse  for at lave morgen mad til mig "bare hun

ikke laver bacon" mumlede jeg min mor vidste godt jeg ikke spiste bacon men hun prøvede aligevel at få

mig til at spise det selv efter  2 år "den kvinde lære det aldrig" mumlede jeg med et smil

på læben  jeg gik hen til mit spejl og bestemte mig for at sætte mit hår op i en knold, men mit hår gjorde

det ikke let for mig, som sædvanlig, jeg gav op og lod mit sort hår hænge løst. Jeg lagde lidt mascare og

lidt eyeliner for, at se lidt mere voksen ud,  men hvem skulle se det?  Jeg havde ikke noget kendskab til

nogle andre børn, da jeg blev undervist derhjemme, som jeg selv var meget imod. "skat der er mad!" råbte

min mor  nede fra køkkenet, "2 minutter mor skal lige have tøj på" råbte jeg tilbage. Mit skab var et  stort

rod, men jeg valgte en grøn bluse der sad godt over mit bryst, og et par sorte shorts som, sad som de var

malede på mig. Mor havde igen lavet bacon " mor jeg kan ikke lide bacon" mumlede jeg til hende, hun

ignorrede migsom altid når jeg nævnte det" nå men er der så nogle af lejlighederne der er blevet lejet ud?"

Spurgte jeg

med munden fyldt med rør æg "jo der er der faktisk der kommer den her gruppe drenge, de burde være 

meget populære" sagde min mor med et glimt i øjet " mor jeg er 16 år og jeg klarer mig fint uden en fyr"

sagde jeg bestemt  " tak for mad " skyndte jeg mig og sige inden jeg gik ud til min hest Amare hun ventede

på mig som altid ude ved folden jeg løb alt hvad jeg kunne ud til hende  da jeg var fremme kyssede jeg

hendes mule  og betragtede hvilket pragtfuldt dyr hun var hun vrinskede som om hun havde hørt mine

tanker  jeg kunne ikke lade vær med at grine ad hende  "skal vi ride en tur?" hun vrinskede  "tager det som

et ja" smilede jeg. Vi tog en tur i skoven der lå lige ved siden af mit hjem " kom så Amare!" jeg sagde

lyden som fik hende til at løbe " ja sådan!" jeg grinte af den glædejeg fik af at ride på Amare  jeg havde

haft hende siden jeg var 3 år gammel  hvilket er lang tid hun er min bedste ven.

 

jeg red rundt ude ved folden mens jeg smilte som en eller anden lalleglad idiot da jeg hørte nogle drenge

grin jeg vendte mit ansigt om mod lyden der stod de så den gruppe drenge min mor havde fortalt mig  de

smilte alle til mig.. jeg valgte at lade som om de ikke var der  og red videre. jeg hørte min mor kalde på

mig så jeg steg af Amare og trak hende med ind i stalden og gjorde hende ren  mens jeg gjorde hende ren

sang jeg

 

` I wanna  sing while the ocean sleeps

I wanna feel what it`s like to be free

I wanna see what you see in me

I wanna know how it feels to believe

cuz`i feel lost

somehow im drifting away

was almost gone you brougt me to life again 

so let me be your lighthouse 

and i help you found the way out of here

I see the tide is comming don`t let it take you away from me`

"wow" jeg kiggede skræmt bagved mig og så en af de idiotiske drenge der havde grinet udenfor "hvad?"

spurgte jeg  han smilede og svarede "det lød bare mega godt!" hans smil gjorde mig lidt blød i knæene 

"åh" hvad skete der lige for mig det eneste jeg kunne sige var åh? jeg var dødsdømt fra starten af .. "åh for

den da jeg glemte at præsentere mig! Jeg hedder Niall Horan hyggeligt at møde dig! Er du Arden?" han

kiggede med nysgerige øjne  jeg smilte "ja jeg er Arden hvor vidste du det fra ?" han  smilte " din mor" mit

smil  falmede "åh gud" kom det mumlende fra mig "Niall begyndte at le "yup!" sagde han

 

"Arden!! kom du!" min mor kaldte "årh det havde jeg helt glemt ses Niall!" han nåede ikke at svare inden

jeg løb  ind til min mor.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...