Two worlds, one love

Brooke er den rige og populære pige i skolen. Hendes største drøm er at blive ballets dronning ( Ligesom det amerikanske prom queen). Men under forberedelserne til dette bal/denne fest, møder hun den mystiske Tyler, der redder hende mod overfald. Brooke bliver selvfølgelig nysgerrig omkring ham. Hvem er denne mystiske fyr? Kan nogle af de valg hun træffer påvirke andre omkring hende? Eller måske endda påvirke hendes forventede sejr som ballets dronning?

8Likes
22Kommentarer
1553Visninger
AA

3. I can't think straight near you

 

 

En bil dyttede højt, hvilket fik mig til at komme tilbage til virkeligheden. Mit blik gled rundt. På en eller anden måde var jeg endt nogle få gader fra mit hjem. Hvordan jeg kom fra gaden hvor Tyler efterlod mig, til her var jeg ikke helt klar over.  Det høje dyt lød igen og fik mig til at fare sammen igen. Straks så jeg hen hvor lyden kom fra. Klart, det var jo en bil. ”Hey! Er du ikke gået forkert? ” spurgte personen i bilen med en meget provokerende stemme. Vinduet blev rullet ned og til mit store chok var føreren Matt. Jeg ville kunne genkende ham med bind for øjnene. Det chokolade brune hår, de følsomme grønne øjne og hans brede bygning. Jeg vendte mit hoved hurtigt væk så hætten havde front mod ham. Men da jeg hørte hans stemme igen indså jeg at min bevægelse havde været for langsom. ”Brooke?” spurgte han forvirret.  For satan altså. Bilen stoppede og motorens lyd døde hen. En hånd lagde sig på min skulder og jeg valgte at stoppe op. Matts berøring føltes overhovedet ikke som Tylers. Mest af alt havde jeg bare lyst til at ryste hånden af min skulder og gå videre, men det ville jo være hensynsløst af mig. ”Brooke hvorfor har du det tøj på?” spurgte Matt meget undrende. Hvis jeg ikke tog fejl var der en snert af afsky i hans stemme. Vreden hobede sig op inden i mig. Langsomt og opgivende vendte jeg mig mod ham og lod vreden komme ud via de tårer der nu løb ned af mine kinder. 

 

Matt så nu bekymret på mig. ”Hvad er der sket skat?” spurgte han. ”Jeg……. Jeg må hjem ” sagde jeg halvsnøftende. En sidste gang så jeg på ham og så løb jeg så hurtigt jeg kunne hjem. Heldigvis havde jeg husket at hente dekorationerne, men det var ret lige meget for mig nu. Da jeg endelig stod foran min hoveddør trak jeg Tylers tøj af og gik ind. Jeg havde ikke brug for flere spørgsmål med bekymring og afsky. Så lydløst jeg kunne, trods mit humør, listede jeg den ret lange vej op til mit værelse på 1. sal. Da jeg endelig nåede op på mit værelse var tårerne stoppet. Jeg har aldrig kunnet lide at græde da det er et tegn på svaghed. Det var dumt og barnligt. Med løbende mascara i hele hovedet og mit hverdagstøj på, lagde jeg mig i seng og stirrede ud på himlen. Noget jeg altid har været glad for var det store loftsvindue jeg kan kigge gennem når jeg skal sove.  Den første time lå jeg vågen og tænkte på Tyler. Hans opslugende øjne og hans kulsorte hår. Det var en underlig men betagende kombination. I et kort øjeblik forestillede jeg mig hvordan det ville være at løbe mine fingre gennem hans korte og strittende hår. Vent! Hvad skete der lige for mig? Bestemt lagde jeg dynen om mig og lukkede øjnene. Jeg kendte ham jo ikke engang.

 

                                 ***

 

Hele dagen var gået med at være i skole og forberede forårsballet. Endelig var det weekend. Gennem hele dagen havde jeg følt mig som en robot.  Opført mig som forventet og gjort ting som forventet. Brianna gik nu trippede ved siden af mig. Vi var på hjem og siden Brianna bor tæt på mig, syntes hun åbenbart at vi skal følges. Hun plaprede løs om valget mellem en rød Gucci taske eller en hvid. ”Bri?” spurgte jeg pludseligt. Brianna så på mig med et fornærmet udtryk, sikkert fordi jeg havde afbrudt hende.  ”Hvad?” spurgte hun inden hun slog en boble med sit tyggegummi. ”Jeg har mødt en fyr og…” nåede jeg at sige inden jeg blev afbrudt af hende. ”Hvem? Nej, vent. Det går jo ikke Brooke. Du har ligesom det lækre brød til Matt! Glem det” sagde hun affejende. ”Nå men jeg tænkte bare lidt at den røde taske ville passe meget bedre til …” plaprede hun videre. I dag havde jeg ikke lysten til at høre efter. På nogle punkter var hun en fantastisk veninde. På det her punkt var hun ikke. ”Ses Bri” sagde jeg inden vi skiltes. Hun skulle dreje til højre her.

 

Mit hus kom til syne. I dag var mine forældre for en gangs skyld hjemme. Mit blik gled rundt på alle de andre store huse. Der var stille og det var begyndt at blive mørkt. Da jeg åbnede døren ind til vores hjem vidste jeg at kun min mor var hjemme. Hun hørte altid en eller anden sensuel sang imens hun drak rødvin. Jeg blev dog bare bekræftet da hun pludselig stod foran mig med hendes stikkende brune øjne og et rødvinsglas i den ene hånd. Et højt suk kom fra mig. Var det nu hun skulle lege den bekymrede mor? Det skiftede. ”Brooke Hawkins! Hvor har du været? Der er faktisk en grund til vi har givet dig en mobil og en personsøger!” skældte hun.  Jeps, præcis som jeg havde forudsagt. Hurtigt smed jeg mine sko og gik forbi hende op på mit værelse. Med et sprang jeg ned i min seng hvor jeg pustede lettet ud. Jeg kunne vel være mig selv inde på mit eget værelse. Skridt kunne lidt efter høres på trappen. Jeg tog nok fejl. Døren blev åbnet og min mod stod nu med et vredt udtryk. Jeg rullede øjne af hende.

 

”Brooke! Du skal ikke ignorere mig. Hvad er det her?” spurgte hun vredt. Mit blik gled hen på det der dinglede fra hendes hånd. Tylers tøj… ”Har du været inde på mit værelse?” spurgte jeg bare surt. ”Nu skal du ikke undgå mit spørgsmål Brooke. Forklar det så! NU!” nærmest råbte hun med sin skingre stemme. Kunne man nu ikke engang være i fred på sit eget værelse? Jeg kunne meget bedre lide hende når hun var den søde kernefamilie mor. Det var rødvinen der gjorde hende sådan og rødvinen kom frem fra hylden, når min far var på forretningsrejse. Jeg sprang op fra sengen af bare vrede. Vores familie havde været så god engang. ”Det er ikke noget. Bare udklædnings tøj. Jeg afleverer det nu!” svarede jeg sammenbidt. Hurtigere end hun kunne nå at protestere, trak jeg tøjet ud af hånden på hende og løb ud.  

 

I lang tid løb jeg, eller det syntes jeg i hvert fald. Det var måske en dårlig løgn jeg havde stukket hende, da forretningerne ikke havde åbent ved den her tid. Hva så.. I det mindste fik jeg noget fred. Mit blik gled rundt. Jeg følte mig faktisk mere selvsikker nu hvor jeg havde været her før. Modet skyllede dog hurtigt væk da mine tanker pressede sig på. Hvor skulle jeg finde Tyler? Måske skulle jeg lede der hvor han tog mig hen i går. Først følte jeg lidt at jeg farede vild. Det var jo også lidt mørkere end sidst jeg var her, plus at der var flere folk på gaden. Til min lykke fandt jeg den klamme gyde. Stanken var gennemtrængende, hvilket fik mig til at holde på min næse. Den gamle grønne dør viste sig i min synsvinkel og jeg gik skødesløst ind.

 

Rummet var helt stille. Var der nogen eller tiede de bare på grund af mig? Jeg gik hen mod den grønne lampe. ”Hvad laver du dog her babe?” spurgte en velkendt stemme. Jeg vendte mig om og så rundt i mørket. Flex kom gående meget afslappet. Da han kom helt tæt på kunne jeg se at han var høj eller havde drukket. Hans store sorte pupiller lå på mig. ”Hvor er Tyler?” spurgte jeg kommanderende. ”Wauuuw du er en rigtig Bossy tøs” grinte han fjoget.  Jeg gav ham et stædigt og irriteret blik. Straks forsvandt smilet fra hans mund. ”Han tjener penge” svarede Flex lidt koldt. ”Kan du vise mig hvor han er?” spurgte jeg irriteret. Skulle jeg skære det hele ud i pap for ham? ”Fint” sagde han tøsefornærmet. Med et vendte han sig om og gik mod den grønne dør. Arbejdede han udenfor? Hvad for nogle jobs kunne man dog sådan et sted?

 

Flex klikkede med tungen hele vejen. Det var virkelig irriterende. Pludselig stoppede han op og nikkede hen mod en gade. Den var oplyst af en dårlig lygtepæl. Der var en gruppe. Nogen af dem stod, andre sad. Selvom der var ret mange, var jeg ikke i tvivl om hvem der var Tyler. Selv på denne afstand. ” Ses babe” sagde Flex. Jeg nikkede uden at tage blikket fra Tyler. En stank nærmede sig mig. Et kort øjeblik mærkede jeg noget varmt og klamt mod min kind. Jeg gav et skrig fra mig da jeg så det var Flex. Han havde slikket mig på kinden. Var han syg i hovedet?! Jeg sprang væk fra ham og tørrede min kind med mit ærme. Flex grinte bare og gik sin vej. Jeg sundede mig lidt inden mit blik igen lå på gruppen. Alle dem der var ved bevidsthed så hen på mig. Jeg sank. Det var nok mit skrig der havde vækket deres opmærksomhed. Tyler gav noget til en anden. Arbejdede han her? Jeg valgte ikke at tænke mere over det. Tyler var den eneste der ikke blev ved med at glo på mig.

 

Han vendte sig med front mod mig og gik. Det varede lidt tid før han stod helt foran mig, de var trods alt et godt stykke væk. ”Brooke? Hvad laver du her?” spurgte han undrende. Et selvsikkert svar lå på min tunge men syntes at fordufte ligeså snart mine øjne mødtes med hans. ” Ehh jeg…. Jeg ville bare aflevere dit tøj” sagde jeg lavt. Det føltes ikke helt som om han mente jeg var velkommen. ”Jeg sagde jo at du måtte få det” var hans svar. Et nik kom sammenbidt fra mig. Nu hvor han sagde det kunne jeg godt huske det.  Mit blik vendte sig mod brostenene. ”Er der noget galt Brooke?” spurgte han bekymret. Jeg så op. Hans blik blev på mig som om han kunne finde svaret i mine øjne. Hvor kunne han vide det fra? Jeg trak bare på skulderne. ”Du bliver nød til at gå Brooke. Det er ikke sikkert for dig her” sagde han lidt efter. Det føltes som en knytnæve i ansigtet. Det var det jeg havde allermindst lyst til. At gå hjem til hende? ”Jeg kan ikke” løj jeg. Han sagde ikke noget, derfor så jeg på ham. Han så fortvivlet ud. Som om han skulle vælge mellem noget. ”Okay, du kan sove hos mig” bekendtgjorde han til sidst.   

 

 

Det var så mit tredje kapitel af Two worlds, one love! :D Håber i syntes om det ;) Hvis det er tilfældet så Like den gerne :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...