Two worlds, one love

Brooke er den rige og populære pige i skolen. Hendes største drøm er at blive ballets dronning ( Ligesom det amerikanske prom queen). Men under forberedelserne til dette bal/denne fest, møder hun den mystiske Tyler, der redder hende mod overfald. Brooke bliver selvfølgelig nysgerrig omkring ham. Hvem er denne mystiske fyr? Kan nogle af de valg hun træffer påvirke andre omkring hende? Eller måske endda påvirke hendes forventede sejr som ballets dronning?

8Likes
22Kommentarer
1466Visninger
AA

5. Bye bye Bitch

 

Selvom jeg havde løbet så hurtigt jeg kunne var det for sent. FOR SENT! Kunne det blive værre? Nå men… Da jeg så endelig kom ned til hoveddøren var den allerede åben. Udenfor stod min mor med armene over kors. Bare hendes kropsholdning fortalte mig at jeg var på skideren .. ”Jeg er fuldkommen sikker på at min datter på ingen måde har haft kendskab til dig! Så nu kan du godt se at komme af min grund inden jeg ringer til politiet!” hørte jeg min mor sige. Forhelvede! Jeg tøvede lidt på grund af den vrede min mor sikkert havde liggende i sig. Måske skulle jeg bare stikke af med Tyler? Stikke af og aldrig komme tilbage.. Det lød virkelig rart lige nu men var det realistisk? Jeg en rigmandsdatter, skulle stikke af med en fattig fyr? Det lød som et gammelt eventyr. Men ender alle eventyr ikke godt? Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Tsk.. Det var drømmerier. Hvis der var noget jeg havde lært så var det at eventyr er fuld af pis og papir. Virkeligheden er på ingen måde som eventyr.

 

Min mor rørte uroligt på sig da Tyler insisterede på at se mig. Hun var begyndt at blive bange. Altså nu så Tyler også ret stærk ud. Altså han er nok det man kalder en hård type. Forståeligt nok, vendte min mor sig om og skulle til at gå ind igen. Der var jo bare en forhindring. MIG. Min mor fik nærmest et panisk blik. Men jeg vidste det ikke var af bekymring til mig. Nææh nej, det var af bekymring til hendes ry. Som om det ikke allerede var ødelagt. Nå men anyways.. pointen var at mig sammen med en som Tyler ville ødelægge, ikke bare min mors ry men hele familiens.

 

”Gå ind Brooke! Nu!” kommanderede hun knækkende. Jeg gav hende et ligegyldigt blik inden jeg smuttede indenom hende og gik hen til Tyler. ”BROOKE!” råbte min mor, nu meget desperat og vredt. ”2 minutter mor! 2!” hvæste jeg tilbage inden jeg smækkede døren lige i hovedet på hende.  ”Er der nogle bodyguards jeg skal forbi før jeg kan snakke med dig?” spurgte Tyler, måske en smule anklagende. Jeg skyldte ham ikke noget. Mit blik gled over hans afslappede krop. Hans krop sagde nærmest: ’You dont like me? I dont give a fuck!’ Hvorfor skulle han være så lækker? Det måtte seriøst have set dumt ud. Altså jeg var nærmest gået i stå og stod nu bare og rov gloede på ham. Han løftede det ene øjenbryn og så på mig med et selvtilfredst og triumferende smil.  Det fik mig til at vågne op fra tankerne der var begyndt at spinde om ham.

Virkeligheden kom tilbage og slog mig i hovedet. Altså ikke bogstavelig talt. ”Hvad laver du her.. Tyler?” spurgte jeg, måske også en smule anklagende? Hans navn lå så godt i min mund.. Tyler tog en dyb ånding som om han først nu skulle finde ud af hvorfor. ”Du stak af. Bare sådan. ”startede han ud. Hans øjne fangede mine og der kom en kort pause i snakken. Hvorfor følte jeg altid at jeg ikke behøvede at snakke med Tyler? Et øjeblik lukkede jeg mine øjne. Det hjalp mig med ikke at blive distraheret af hans lækkerhed.

 

Da jeg åbnede dem igen stod Tyler få centimeter fra mig, hvilket fik mig til at gispe. ”Jeg måtte bare se dig igen” hviskede han imens han så dybt ind i mine øjne. Hold da helt kæft. Jeg måtte virkelig klappe mig selv på skulderen for at holde mig på benene, for de rystede som bare pokker.  Det var underligt.. Som om der var et bånd imellem os der bare trak os mod hinanden. Jeg opsøgte ham den anden aften og i dag opsøgte han mig.

 

En eller anden bankede på en rude. Formentlig min mor. Nu turde hun sikkert ikke engang gå herud fordi Tyler stod så tæt på mig. Min mor kendte jo intet til kærlighed. VENT! Kærlighed? Det kunne mit hoved slet ikke rumme nu. Der var jo min mega problematiske mor og så ballet… BALLET! Fokuser nu  Brooke! Min mor ville aldrig lade mig gå derhen hvis hun troede jeg så Tyler. Bestemt trak jeg mig væk fra Tyler, hvilket fik ham til at se ret så forvirret ud. Han var sikkert fuldkommen sikker på at han havde læst mine signaler rigtigt. ”Du bliver nød til at gå Tyler” mumlede jeg ned i jorden. ”På grund af din mor?” spurgte han. Woow.. Jeg havde regnet med at han nægtede fra start af. ”Gå nu Tyler” gentog jeg. ”Er jeg ikke fin nok til sådan en som dig?” spurgte han hårdt men noget sagde mig virkelig at han var såret.

 

Hvis jeg blev ved på den måde ville han måske smadre et eller andet. Hvad vidste jeg? Det var jo ikke ligefrem fordi jeg kendte ham mega godt eller noget. ”Præcis Tyler. Du har jo fuldkommen ret.  Jeg elsker Matt min kæreste og har ikke brug for dig! Du er sikkert på stoffer og alt muligt. Bare… hold dig væk fra mig” sagde jeg hurtigt. For at understrege mine ord, så jeg ham direkte i øjnene. Det stak mig virkelig i hjertet at sige sådan noget til ham, men et eller andet sagde mig at det var det eneste der kunne få ham til at gå.

 

Men, han stod der bare. Og gloede på mig. Nu følte jeg mig virkelig som en selvoptaget bitch. Det så ud som om han ikke troede på mig. Var jeg ikke overbevisende nok? Det mente jeg nu selv. Pludseligt så det ud som om han hoppede på den og derved vendte han sig om og gik. Uden så meget som at sige et ord. Hans bildør blev smækket hårdt i, hvilket gjorde mig forskrækket. Forhelvede jeg havde såret ham.  Det måtte jeg i hvert fald gå ud fra. Tyler gassede højt op fra bilen og kørte så væk. Der var lige før bilen havde lavet hjulspind og alt muligt.

 

Få sekunder efter kunne jeg mærke min mors hånd på min skulder. ”Godt mus” roste hun. ”Vi blander os ikke med sådan nogle tyve og stofmisbrugere” sagde hun stolt inden hun gik tilbage ind i huset. Forhelvede, jeg måtte virkelig prøve at rette op på det hele igen. ”Hvad sker der Brooke?” lød det bag fra mig. Hende havde jeg helt glemt. ”Jeg har det ikke så godt Bri” løj jeg. Jamen, hvad fanden skulle jeg gøre? Ville hun måske forstå? Nej, det tror jeg heller ikke. ”Så lad os gå op på dit værelse så du kan forklare” foreslog hun. Jeg sukkede og svarede: ”Nej Bri. Jeg har ehmm.. brug for at være lidt alene”. Derved gik jeg tilbage til mit hjem og efterlod Brianna midt på vores velklippede græsplæne.

Fuck…fuck….fuck…

 

Ja,så kom der endelig et kapitel mere. UNDSKYLD! Ved godt at det virkelig har taget noget tid men skolestarten har virkelig taget alt min tid :). Nå, men håber at i syntes som kapitlet, som mååååske er en smule kort, undskyld igen! ;) Nå men like gerne movellaen og anbefal den også gerne ;) Og også lige et undskyld for eventuelle stave/tastefejl.

See ya! 

Lackadaisical

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...