Two worlds, one love

Brooke er den rige og populære pige i skolen. Hendes største drøm er at blive ballets dronning ( Ligesom det amerikanske prom queen). Men under forberedelserne til dette bal/denne fest, møder hun den mystiske Tyler, der redder hende mod overfald. Brooke bliver selvfølgelig nysgerrig omkring ham. Hvem er denne mystiske fyr? Kan nogle af de valg hun træffer påvirke andre omkring hende? Eller måske endda påvirke hendes forventede sejr som ballets dronning?

8Likes
22Kommentarer
1491Visninger
AA

1. The dark part of the town

 

”Brooke? Hallo? Er du der stadig eller hvad?” lød det fra min veninde Brianna. ”Øøhh Ja undskyld” svarer jeg lidt efter. Brianna giver en utilfreds lyd fra sig imens hun rejser sig fra en af designer stolene. ”Ring lige når du er til stede Brooke” siger hun irriteret, inden hun går ud af døren til mit værelse.  Det er altså ikke med vilje at skulle være så fraværende overfor hende, men jeg har virkelig brug for at fokusere på forårsballet. Jeg vil være ballets dronning igen og derfor står jeg for udsmykning og musik. Nej, faktisk så står jeg for alt og det er altså ikke let!

 

I en langsom rytme trommer jeg mine falske negle ned i skrivebordet. Mit blik glider hen på et billede af mig og min kæreste Matt. Han stiller selvfølgelig op som ballets konge.  Det er faktisk lidt underligt. Jeg er den populære rige pige og jeg er kærester med skolens populære football dreng Matt, men alligevel føler jeg mig ikke rigtigt glad? Nej! Sådan må jeg ikke tænke. Når jeg bliver ballets dronning, så bliver jeg lykkelig.

 

Jeg rejser mig fra stolen og ser rundt på mit luxuriøse værelse.  Meget pludseligt begynder min mobil at ringe og jeg bliver selvfølgelig forskrækket.  Jeg tager mobilen. ”Hallo?” siger jeg. ”Brooke gider du ikke hente dekorationerne til festen? Jeg har glemt det. De skal nemlig hentes i dag og jeg er bare booket helt op” beklager min anden veninde Hayley sig. Jeg ruller med øjnene. Som om. Hun gider da bare ikke lette sin røv. Desuden så ved hun at man skal gå igennem et område med mange kriminelle. ”Seriøst Hayley? Jeg har altså ikke min bil i den her uge” siger jeg prøvende. Hvis jeg er heldig ændrer hun mening. ”Så gå? Jeg kan altså ikke gøre alt” svarer Hayley. Intet held. Hun er da også bare irriterende. ”Hvad? Du laver da ikke en…” når jeg lige at sige inden jeg hører en bip lyd. Lagde hun lige på? Jeg fnyser irriteret imens jeg går hen til mit spejl. Jeg møder mit eget blik. Mine brune øjne har altid været et tabu for mig. Jeg kan bare ikke lide dem. Jeg retter som sædvanelig på mit lange blonde hår. Nå, men så er det vist mig der skal hente dekorationer. Jeg kan mærke at frygten langsomt begynder at brede sig i min krop. Det var aldrig en god ide at gå igennem den del af byen, men der var altså ingen anden vej. 

 

Mit blik flakker nervøst omkring. Det er et rigtigt uhumsk kvarter. Belysningen er dårlig, der er beskidt og rodet og så er der bare en virkelig dårlig stemning i luften. Der er dog helt stille bortset fra mine stiletter der klikker mod asfalten.  Jeg synker. En af reglerne her var vist at man ikke måtte vise frygt, ikke? Langsomt trækker jeg min DKNY taske tættere på mig. Det føltes lidt som et beskyttende skjold, selvom det intet vil hjælpe mod overfald. 

 

Jeg farer sammen da jeg hører et hvin fra en bils bildæk. Nu måtte jeg altså tage mig sammen! Mit blik gled dog rundt for at tjekke farerne ud. Blikket stopper ved en skikkelse inde i en gyde nogle få meter fra mig. Gyden er mørk og derfor kan jeg ikke se personen i detaljer. Jeg kan dog se at personen ser afslappet ud. En lille røgsky stiger op fra personen. Formentlig hash. Jeg gyser. I det mindste virker personen ikke fjendtlig. Jeg går med hurtige skridt videre.

 

Pludseligt bliver lyden af mine stiletter overdøvet af en bil. Jeg går videre som om alt er normalt. Nu kan jeg se bilen og den kommer tættere på. Inden i skriger en stemme at jeg skal løbe men jeg vælger i stedet at tage mig sammen. Til min frygt stopper bilen ved mig. ”Heeeeey smukke! Skal du have en tur i fars bil?” spørger fyren der stikker hovedet ud af bilens vindue. Han er helt klart ude på noget.Jeg går videre og prøver ikke at se på ham. Han kører efter mig. Mine skridt bliver hurtigere og jeg bliver mere usikker på benene. Da jeg ser mig over skulderen, ser jeg til mit uheld at fyren er steget ud fra bilen. Han er på vej hen mod mig. Nu småløber jeg nærmest. Jeg skulle aldrig have gået den her vej. En hånd griber fat om min arm. Jeg nærmest ryster at angst. ”Jeg vil jo bare snakke med dig smukke” siger fyren imens han giver mig elevatorblikket. ”Slip mig” siger jeg. Dog ikke særligt overbevisende, for fyren han begynder bare at le. Pludseligt trækker han hårdt i mig. Jeg giver et højt skrig fra mig, da jeg ser han trækker mig hen mod bilen.

 

Det næste der sker, går så hurtigt at jeg næsten ikke opfatter det. Jeg bliver skubbet væk af en anden og ender derfor på asfalten. Ja altså det er jo ikke nemt i stiletter. Pludseligt ligger fyren fra før på jorden med blodtud. Jeg mærker en svag smerte på mit ene ben. Nok en hudafskrabning. I chok ser jeg op. Mit blik lander på en anden fyr der strækker sine fingre ud. Formentlig efter at havet givet ham den anden en på kassen.  ”Er det ikke normalt nu at du skal takke mig?” spørger han med en vidunderlig stemme. Jeg får øjenkontakt med ham. Jeg synker ved synet af hans øjne. Det er som at drukne i et blåt hav. De virker hårde og kolde men alligevel rare.

 

Han løfter det ene øjenbryn. Som om det først går op for ham nu at jeg slet ikke hører til her. Hans blik glider over mig. Ja altså, ud fra min påklædning kan man tydeligt se at jeg kommer fra det rige kvarter. Et smil kommer frem på hans læber, imens han med langsomme og afslappede skridt går hen til mig.  ”Nu skal jeg hjælpe dig op” siger han venligt. Jeg er så forvirret, derfor nikker jeg bare som en eller anden tåbe. På nul komma fem får han mig trukket op. Hvad laver jeg her? Han er sikkert kriminel og alt muligt. Hans øjne siger jo bare noget andet.

 

”Du har vist slået dig. ”mumler han.  Forsigtigt følger jeg hans blik ned på mit ben. En stor hudafskrabning viser sig på siden af min leg. Jeg mærker trangen til at græde. Normalt slår jeg mig aldrig og så har jeg virkelig ikke en stor smertetærskel. ”Kom, jeg kender et sted hvor du kan få det renset ” siger han og begynder at gå. Jeg bliver bare stående. Skulle jeg gå hjem med ham? Han kunne lige så godt være en voldtægtsmand. Da han opdager jeg ikke går med stopper han op og kigger tilbage på mig. ”Jeg bider altså ikke. Jeg lover det” driller han mig. Normalt ville jeg ikke havet troet på sådan en fyr, men hans øjne er bare så uskyldige. Derfor følger jeg med.

 

Det var så mit første kapitel af movellaen. Jeg ved godt det er lidt kort men håber at i kan lide det alligevel  :). Dette er min første movella og derfor undskylder jeg for mulige fejl. Efterlad gerne en kommentar med ros eller konstruktiv kritik :). Jeg er meget opsat på at forbedre mig! ;) Håber i kan lide den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...