Drengen som intet kunne.

Det startede som en helt normal skoledag for Kasper. Han stod op til endnu en skoledag med mobning. Heldigvis var det snart sommerferie, men det var ikke det Kasper gik og glædede sig over. Han glædede sig kun over at have en dejlig bedsteveninde som Sarah, Sarah betød rigtig meget i hans liv, hun hjalp ham altid og var der altid for ham, når han havde brug for hjælp. Men en helt almindelig skoledag skulle til at begynde.

0Likes
0Kommentarer
305Visninger
AA

4. Kapitel 4

 

Dagen efter kom Kasper gående i skolegården. Der var faktisk kun små børn derude, men ingen sagde noget til ham. Hvad? Hvad er der sket her? Er…Mangler…Hvor er de henne? Kasper gik ind i klassen, der var ingen som nævnte et eneste ord til ham. Kasper gik hen til Sarah, han prikkede hende på skulderen. ”Bøh!”. ”Chok, nå det bare dig Kasper. Du var ved at skræmme livet af mig.”. *Kasper smilede*. ”Har du sagt noget til dem?”, ”Til hvem?”, ”Ja’e…eleverne, der var INGEN der sagde et ord til mig i dag da jeg kom ind på skolens grund.”, ”Nej, jeg har ikke sagt noget”. Og det havde hun ikke. Sarah havde ikke nævnt et ord. Men så kom Jonas, skolens bølle og så kom alt kaos, der blev råbt, der blev skreget. Øv! Kaspers mareridt blev ved. Stakkels Kasper. Hele hans verden måtte da kollapse. Hvordan kunne han udholde det? Hvordan? Hvorfor? Han fortjente virkelig ikke noget. Han var den sødeste. Bare fordi de er bedre en ham? Urgh! Sarah gik hen til Kasper, ”Kom hjem til mig efter skole, så hjælper jeg dig med dine lektier”. *Kasper smilede og blinkede*. Det lød godt. Så kunne de i hvert fald ikke mobbe ham med, at han ikke havde lavet sine lektier. ”Yearh!” udbrød Kasper meget forsigtigt, med et smil på læben.  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...