Drengen som intet kunne.

Det startede som en helt normal skoledag for Kasper. Han stod op til endnu en skoledag med mobning. Heldigvis var det snart sommerferie, men det var ikke det Kasper gik og glædede sig over. Han glædede sig kun over at have en dejlig bedsteveninde som Sarah, Sarah betød rigtig meget i hans liv, hun hjalp ham altid og var der altid for ham, når han havde brug for hjælp. Men en helt almindelig skoledag skulle til at begynde.

0Likes
0Kommentarer
317Visninger
AA

3. Kapitel 3.

 

De sad lidt bare og kiggede, Kasper udbrød så, ”Sarah det er p?sse hårdt det her. Det er svært for mig at klarer, skolen kører ikke som den skal, jeg udsætter mig selv for alt for meget, det er bare hårdt.” Sarah kiggede Kasper i øjnene, hun kunne se han begyndte så småt og græde. Det var et meget sjældent syn. Sarah så ikke Kasper græde normalt. Men hun kunne ikke gøre så meget andet end…hun tog og ham og viskede i hans ører. ”Husk jeg elsker dig, jeg vil altid være her for dig, om det er problemer, lektier, venner, ligemeget hvad! Vi står sammen. Jeg vil ikke miste dig. Og til gengæld fortjener du bedre.” Sarahs plan var nu at bakke ham op i ferien, finde nu venner sammen med ham og bare forsøge at gøre ham glad. Det var hårdt for Sarah at se Kasper så ked af det. ”Jeg må se at komme hjem”, sagde Kasper. Kasper rejste sig og gik. Om aftenen sad Sarah på facebook, hun så Kasper kom på og der poppede op på hendes skærm, ”Sarah jeg elsker dig, du er den bedsteveninde nogen kan få. Du betyder så meget for mig. Det er så ubeskriveligt det i har sammen. Tak fordi du altid er her for mig.” ”Venner er venner, og de skal hjælpe hinanden. Jeg elsker også dig. <3” Sarah og Kasper kunne nu gå smilende i seng. Uden dårlige tanker i hoved. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...