Just Another Teenage Story

Lucy får marreidt hver nat, hun drømmer om en bekymret dame stemme kalde hendes navn i et mørkt rum. Inderst inde ville hun lytte til hvad damen har at sige, men hendes hjerne fortæller hende hun skal løbe væk.

Hun bliver mobbet på Jacksons high school, bor sammen med sin far Lucas og hendes stedmor Isabella som ikke gør hendes hver dage meget bedre. Lucys mor døde efter hendes fødsel men noget i hende fortæller hende hun stadig er i live. Hun prøver at finde oplysninger om hendes mor uden at hendes far ved det. Men hvad sker der når Alex den mest sexede dreng starter på hendes skole, og hun bliver syg og er på kanten til døden?
- Få mere at vide, læs den!

1Likes
2Kommentarer
1489Visninger
AA

2. Mothers love is different

 

  Jeg nåede heldigvis ind før læreren gjorde, og det første jeg lagde mærke til var at Suzan ikke var i skole idag. Yes.

 

Skoletimerne gik hurtigere end forventet, der er altid roligt og trygt på skolen når Suzan ikke er tilstede, så det var en fin dag på skolen.

 

Klokken ringede ud og jeg løb ud af klasse værelset ud på gangen, jeg bankede hovedet ind i en person og tabte alle mine ting, urghhhh hvorfor skal jeg altid være sådan en klodsmajor. Jeg sad på knæ og begyndte at samle mine ting op mens jeg sagde "undskyld, undskyld, undskyld" denne person bukkede på knæ og hjalp mig med at samle mine ting, "er du okay"? spurgte en fantastisk stemme mig, og det var først der jeg kiggede op for se hvem denne person var. Jeg kendte ham ikke, han lignte en engel hvis engle kunne beskrives ville jeg beskrive dem som han så ud, han havde de smukkeste blå øjne de var nærmest gennemsigtig af hvor lyse de var, han havde det flottese hår jeg nogensinde ville se, ihvertfald på en skole som min. Det var kulsort og nådede til under ørene, han var simpelthen så smuk at jeg ikke kunne tage mine øjne fra ham, han havde en læbe pirecing som han bed på og hans tattoveret arme var så smukke, jeg lignte sikkert en idiot, men jeg var ligeglad for jeg ved jo ikke som jeg nogensinde kommer til at se ham igen. Han kiggede undrernde på mig og sagde så "jeg er ked af det, det ikke din skyld jeg stod og kiggede på skolens kort og kiggede mig ikke for, undskyld" jeg blev vækket af min drøm af hans lange fine sætning uden rigtig at fatte den, jeg nikkede bare og tog i mod de ting han havde samlet op for mig, han rejste sig og gav mig hans hånd så jeg kunne kome op, jeg tog imod den og smilte "undskyld igen" sagde han igen, jeg kiggede i hans øjne igen oh gud hvor var de dog smukke! "Nej det helt fint, der skete ikke noget" jeg prøvede at konccentre mig om alt andet end hans øjne men kunne ikke, jeg tror jeg lignte en idiot fordi han grinte og sagde "jeg hedder Alex forresten" og gav mig hånden igen, jeg tog den og sagde hurtigt "Lu-Lucy" hvorfor hakker jeg sådan? Han gav et lille grin igen, det lød skønt bare fortsæt min kære, okay hvad sker der for mig, jeg er alligevel bare en freak som alle hader. "Hyggeligt at møde dig" smilte han, jeg tog mig endelig sammen til at svare normalt, "i lige måde da" jeg smilede stort til ham. 

 

"Um nu hvor jeg har stødt ind i dig på en ret underlig måde, kan du så fortælle mig hvor kontoret er"? spurgte han venligt, "jo selvfølgelig, jeg kan følge dig derned" tilbød jeg, "oh nej, vil ikke være til besværd" sagde han, "det er du ikke, skal alligevel den vej ned" han gav min et smil hvor jeg kunne se hans lige og perfekte tænder, ej han var jo perfekt! 

 

Vi følgtes derned, der var en smule akavet stilhed, jeg prøvede at rette den med et spørgsmål "skal du starte her"? "Um yeah" sagde han hurtigt som om mit spørgsmål kom som et shock for ham. "andet år" tilføjede han før jeg nåede at spørger. Oh gud oh gud han skal måske i min klasse?! Men ja hvad nytter det? Han skal sikkert sidde med de populære grupper. "er du på andet år"? hans spørgsmål afbryd mine tanker, "ehm ja" jeg smilte til ham, hans ansigt lyste op "fedt! så kender jeg en fra nu af, er ikke så god med det at lære nye mennesker at kende" yay yay yay han vil være min ven!

 

  Da vi nåede til konteret stod vi lidt udenfor døren, der var endnu en akavet stilhed, værre end den før. "Umm ehmm yeah, I guess I'll see you tomorrow then"? jeg sagde det, men mente det mere som et spørgsmål. Han smilte "Yep, og tusind tak" jeg smilte og kiggede på ham mens han gik ind i konteret.

 

  Hele vejen hjem tænkte jeg på ham, på hans øjne, på hans søde smil med de fine tænder. Hans arme endda. 

 

Da jeg nåede hjem blev jeg godt velkomt ind med "hvor har du været"? oh Isabella gå nu væk. "Ehhh I skole" sagde jeg koldt og prøvede at gå videre da hun tog fat i min arm og pressede hårdt på den "du skal ikke vende mig ryggen" vrissede hun af mig, jeg prøvede at få min arm fri men hun pressede hårde, jeg kiggede hende i øjne, hendes øjne var fuld af had, "giv så slip" råbte jeg af hende og skubbede hende væk, min arm gjorde ondt, sikke en nar røv. Min far var ikke hjemme derfor tog hun så godt imod mig. 

 

Jeg løb op til mit værelse og låste døren, jeg vidste hun ville fortælle min far at jeg kom forsent og han vil spørger millioner af spørgsmål for at være sikker på jeg ikke løg. Timerne gik og jeg var ret sulten men gad ikke at gå ned for Isabella ville sikkert angribe mig igen med hendes nytteløse spørgsmål, der var stadig en times tid til min far kom hjem fra arbejde og til aftensmaden var klar, så jeg tog min hæfte frem igen og begyndte at skrive.

 

  Life is not always fair

Especially when you live here

A place where you don't feel home

A place without love

A place with a angry stepmother

Who always give the orders

But worst thing as ever is when your daddy agrees with her.  

 

 

Livet er ret nedernt nogengange, faktisk altid hos mig, jeg savner min mor og jeg kender hende ikke engang.

Jeg vil have en mor som de andre, en som kunne elskede mig, støtte mig, spørger om mig, spørger om mine skole dage, om hvordan jeg har. En der gad at give den kærlighed jeg fortjente. Med tåre i øjnene begyndte jeg et nyt digt.  

 

If you were here

I know you would care

'Cause a moms love to her daugther is stronger than the others

A hug in her arms would make me warm

A smile on her lips would make it better

A kiss in the night would make the voices go away

I love you  

I miss you

I can't live without you

Even if I try it's a big lie.

 

 

  Jeg kunne høre entre døren gå op, min far var kommet. Jeg kunne høre Isabella sige at jeg ingen respekt har og at hun bare var bekymret for mig. Um yeah den vil hun have jeg hopper på? Nej sikkert ikke, det nok med at min far gør. Så nu er det tid til balade. Jeg kunne høre fars fodtrin på vej hen til mig værelse og selvfølgelig uden at banke på smækkede han døren op.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...