Somebody that i used to know 2 - CB&JB

Kate har bevæget sig ud på et side spor. De gamle vaner er begyndt at vende tilbage og det eneste lys hun har i mørket siver ud gennem fingrene som luft. Hvad vil hun gøre når der ingen hjælp er at hente hos de folk hun troede altid ville være der for hende, og hvad med kærligheden til de to drenge der så småt er ved at skubbe hende fra sig.

13Likes
18Kommentarer
1914Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jeg kunne mærke det sive igennem kroppen og hele vejen ned til fødderne, det fik mine ben til at sitre og min mundvige til at trække sig op i et stort uventet smil. Jeg kunne allerede mærke røgen indtage alle de tomme depoter, gøre følelserne immune og få mig til at svæve højere end stjernerne hænger. Der var flere hundrede mennesker omkring mig, jeg skimtede forbi hver og en af dem. Kiggede dem dybt i deres øjne og så deres historie. Deres lysende øjne strålede af glæde, men kun på overfladen. De var alle kommet her af en grund, havde med vilje fyldt deres blod med alkohol og euforiserende stoffer. De havde problemer, haft problemer eller lavede problemer, helt ligsom mig. Jeg følte mig tilpas her.

Ian trak mig op at stå, og slæbte mig hen af gulvet. Mine ben rystede under mig, og selvom jeg var fuld af angst indevendigt, var det eneste der kom ud af min mund en højlydt og irriterende latter. "Hvad skal vi?" grinte jeg højt og slog Ian på skulderen. Han svarede ikke men trak mig bare videre ned af gangen. Jeg fløj på en sky i det ukendte hus, kendte ikke engang dem der boede her. Ukendte ansigter fløj forbi mig og musikken dunkede i mit hovede. Jeg fik pludselig en forfærdelig kvalme. Jeg vred mig fri af Ian's greb og løb ud af hovededøren. Jeg knælede foran en busk og kastede op, jeg hørte ikke Ian komme men pludselig stod han ved min side og holdte mit hår. "Tak" mumlede jeg uforståeligt.

Det her var min fjortende fest inden for en to uger. Hver aften var der altid mindst en der ringede og inviterede mig med til en fest. Normalt tog jeg kun med hvis Ian var der, men han sagde at han ikke kunne holde til det så nogle dage blev jeg nød til at tage afsted alene. Det gjorde heller ingenting, jeg lærte lige så stille nye mennesker og kende. Jeg havde fået en ny veninde kaldet Tess, Caitlin havde altid sagt at jeg skulle holde mig fra hende, hun var jo et 'problembarn-man-ikke-burde-hænge-ud-med' som Caitlin nøje havde beskrevet hende som. Tess var som mine gamle veninder, bare tusinde gange bedre. Hun var med på den værste og bedst af alt forstod hun mig. Hun havde vist mig udsigten fra den gamle gasfabrik og for første gang i tre år fået mig til at ryge en joint. Hun lød umiddelbart ikke som den veninde de fleste ville råbe hurra for, men jeg kunne nu godt lide hende. Jeg havde hverken snakket med Caitlin, Christian eller Justin siden jeg løb fra deres hus for over to uger siden. Jeg savnede dem, ja. Men noget i mig gjorde at jeg ikke ville have noget med dem at gøre, hvis de ville mig noget måtte de selv kontakte mig.

Jeg vågnede med den største hovedepine, uden at vide hvad jeg havde lavet eller hvordan jeg kom hjem. Alting var sløret og jeg havde den værste smag i munden. Jeg ville rejse mig op, men smerten i hovedet tyngede mig ned igen. Jeg vrissede irriteret og fumlede rundt efter min mobil. Klokken var tre om eftermiddagen og jeg havde 22 ubesvarede opkald fra ukendt nummer. Jeg smed opgivende min mobil tilbage i sengen og rejse mig op i en hurtig bevægelse. Jeg snuppede et hurtigt bad, børstede tænder og sprang morgenmaden over.

Min mor var ingen steder at finde, ikke at undrede mig. Hvad mon jeg så skulle lave idag, ingen mor at diskuterre med, ingen venner før natten falder på og ondt i hovedet som bare i helvede. Jeg traskede hvileløst rundt i stuen med en sjusket knold og en dejlig stor trøje. Pludselig ringede min mobil og jeg skyndte mig hen til bordet hvor den lå. Nummeret var ukendt og jeg havde egenligt ikke lyst til at tage den, alligevel trykkede jeg på besvar og tog den op til øret.

"Kate, er du der. Det er Justin"  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...