I Still Love You ~ One Direction 2

Dette er 2´en til 'When love is a lie'. Det der skulle over startet som fake, blev i hvertfald gjort ægte. Kærligheden blev sat på spil, men denne lille fejl fra Harry's side ødelagde alt, hvad de nåede at bygge op. Harry ved han har dummet sig men han kan intet stille op nu når de skal på tour, selvfølge udover at ligge beskeder og ringe, selvom hun ikke tager den. Men Niall er opsat på at holde kontakten til Miranda, hun er vidst hans eneste ene. Caty siger til sig selv hun er kommet over Harry, mon det måske er en løgn? Det bliver ihvertfald sat på prøve, da hun bliver tvunget til at være sammen med dem.

75Likes
50Kommentarer
4756Visninger
AA

4. Harrys synsvinkel

 

Vi nåede ikke engang ud af lufthavnen inden vi blev overfaldet med alle mulige spørgsmål. Niall var styrtet ud for at møde Miranda. "Når Harry, du ser en smule anspændt ud. Er der nogen du har glædet ekstra meget for at se?", Spurgte Meg. "Ja faktisk, jeg har glædet mig meget til at se Cathrina Moon igen. Jeg ved jeg har dummet mig men hvis du ser det her Caty, skal du vide jeg altid vil elske dig", afsluttede jeg og løb ud af  lufthavnen, jeg skulle bare se hende nu, og det kunne ikke gå for hurtigt.

 

***

Jeg gik hen ad gaden til Caty's hus inden jeg så en flok piger. "Oh MY GOSH", skreg den ene. "DET ER HARRY STYLES", skreg den anden. Jeg havde virkelig ikke tid til det her, selvom jeg elsker at gøre det. "Vi har lige set dit interview og vi forstår hvis du har lidt travlt", sagde den der lignede den ældste, jeg smilte taknemlig til hende. Jeg forventede at se dem skrige, men de forholdt sig tavs og så den anden vej. Jeg kunne intet se, da de spærrede det for mig. "Det er Cathrina Moon - Harry Styles's eks", skreg de mange piger i kor. Jeg maste mig forbi dem og så hende. Hende jeg havde ventet på at snakke med i 3 fucking lange måneder. Mit livs kærlighed, min udskårne, ja I forstår min pointe.

Hun spærrede øjenene op. Hun havde vidst ikke lige regnet med at se mig her. Jeg kan lige forstille mig det indre had hun har til mig. Jeg vendte mig om mod pigerne og gjorde tegn til de skulle gå. Jeg havde ikke lige troet det ville gøre det men de gjorde det faktisk.

"Caty! Undskyld", prøvede jeg men hun afbrød, "Bare hold dig væk. Please hold dig meget lang væk fra mig." Jeg kunne se hvor meget hun prøvede at virke rolig, men det sidste kom ud som en svag vrissen.

Idet jeg skulle gå hen imod hende, vendte hun sig om og skulle til at løbe så hurtig hun kunne. Hun nåede ikke så langt, før hun fik overbalance og faldt i ét hårdt styrt. Jeg løb hen imod hende, og så hun lå bevidstløst. 

"Caty", råbte jeg fortvivlet. Jeg satte mig på de hårde fliser med hendes hoved på mit skød. Jeg tog hurtig min telefon frem og ringede til Ambulancen. Hvorfor skal jeg også bare skyld i alt det rod. Hvorfor lige hende. Jeg vil for alt i verden gerne have taget det styrt for hende.

***

"Er hun okay?!", udbrød jeg som det første, da lægen trådte frem. Jeg sad med rødsprængte øjne, mens drengene kiggede bekymret på mig. Niall prøvede at trøste Miranda. Mens drengene prøvede at berolige mig. "Ja hun har det fint. Hun skal bare hvile sig lidt og det kan være at hun har ondt i hovedt når hun vågner", kom der fra den kvindlige læge. Gudskelov hun er uskadt. Jeg kunne springe op i favnet på hende af bare glædelse. "1 eller 2 af jer kan sove ved sengen ved siden af hende i nat, så hun ikke vågner alene", forsatte hun. Jeg kiggede hen på Miranda for at se om hun valgte den plads. Hun nikkede som tegn på at jeg sku tage den. 

"Ja tak. Jeg kan godt blive", prøvede jeg at sige men kom ud som en svag mumlen. Hun så ud til at have hørt det, for hun nikkede og gik. "Tusind tak Miranda", takkede jeg hende. "Det er ved at være sent, læg dig ind og sov Harry", sagde Liam. "Vi kommer tilbage imorgen", lovede Niall. De gav mig alle en krammer. Da Miranda som den sidste skulle sige farvel, hviskede hun i mit øre, "Gør det godt igen med hende, Harry. Hun elsker dig."

Jeg kunne føle min krop sukke efter Caty, men det ændrede ikke på at hun hadede mig. Jeg havde virkeligt lavet lort i det, men jeg vidste at jeg ikke kunne redde, hvad allerede var sket. Jeg måtte bare kæmpe for at få hende tilbage.

De andre gik og jeg satte mig på den hårde plastik stol ved siden af Catys seng. Hun så så smuk og rolig ud at jeg var lige ved at læne mig ned og kysse hende, men jeg havde på fornemmelsen hun ville slå mig ihjel, hvis hun opdagede det. Og jeg forstod hende godt. Jeg havde været en idiot, men jeg savnede hende. Mere end noget andet.

Efter nogle timer havde søvnen over mandet mig og jeg var faldet i søvn i sengen ved siden af hende, med hånden liggende på hendes seng. Hvis bare hun vidste, hvor meget jeg fortrød.

***

"Hvad laver han her?!" hendes stemme var skinger og vred. Jeg blinkede langsomt med øjnene og fik som det første øje på en Caty med sit lyse hår i en rodet fletning, der hang ned i siden. Hendes blik var rettet mod mig og jeg kunne med det samme se, hvor meget hun kæmpede mod tårerne. Det skar mig i hjertet at vide at det var min skyld.

"Caty..." startede jeg forsøgende og opdagede først der Miranda stå med en beroligende hånd på Catys skulder. Det måtte være hende hun havde snakket til før. "Vil du ikke nok lytte til mig?" bad jeg indtrængende. Hun måtte vide at jeg elskede hende og at jeg var mere ked af det end jeg nogensinde havde været.

"Spasser," lød Catys svar, hvilket fik et suk til at lyde fra Miranda. "Cat... Måske skulle du,-" hun blev afbrudt af en hvæsende Caty, der holdt en hånd i luften, "Du starter ikke på det igen! Du ved, hvordan jeg har det med at du beskytter ham!"

Miranda sendte mig et undskyldende blik og rystede sagte på hovedet af Caty.

"Caty, Caroline betød intet! Jeg var fuld og jeg tænkte ikke over det... Jeg tænkte ikke over at det ikke var dig," forsøgte jeg at undskylde, mens jeg rejste mig fra sengen. "Harry," startede Caty med et suk. "Det hjælper ikke. Du kan ligeså godt opgive at få mig tilbage - eller i det hele taget få en tilgivelse!" hun bed sig kort i læben "Du har såret mig for meget til at jeg vil give dig en chance for at gøre det igen."

Ordende skød sig vej ind til mit hjerte, og jeg kunne mærke, hvordan min krop blev drænet for håb.

Hun ville ikke engang overveje at tilgive mig...

Hejsa, guys. Flower her. Altså det her er jo Hinbærs tur, men da jeg ikke har hørt fra hende i meget lang tid, besluttede jeg at gøre hendes kapitel færdig for hende - og jeg undskylder, hvis hun eller I ikke kan lide det! Jeg synes bare det var synd for jer at vi ikek havde skrevet i så lang tid. Jeg ved godt at jeg ikke lige er den bedste til at være Harry, så undskyld<3
Hey... I må egentligt gern eskrive, hvis I kan se, hvor jeg har skrevet fra :P

Tusinde tak for stadig at læse den.

Loove<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...