I Still Love You ~ One Direction 2

Dette er 2´en til 'When love is a lie'. Det der skulle over startet som fake, blev i hvertfald gjort ægte. Kærligheden blev sat på spil, men denne lille fejl fra Harry's side ødelagde alt, hvad de nåede at bygge op. Harry ved han har dummet sig men han kan intet stille op nu når de skal på tour, selvfølge udover at ligge beskeder og ringe, selvom hun ikke tager den. Men Niall er opsat på at holde kontakten til Miranda, hun er vidst hans eneste ene. Caty siger til sig selv hun er kommet over Harry, mon det måske er en løgn? Det bliver ihvertfald sat på prøve, da hun bliver tvunget til at være sammen med dem.

75Likes
50Kommentarer
4810Visninger
AA

5. Catys synsvinkel.

"Okay så... Niall tog mig altså med ud til den her havn og ja... CATY HAN FRIEDE!" skreg Miranda og sprang op fra sofaen, hvor vi begge sad og begyndte at hoppe rundt i en cirkel. Jeg var lige ved at måbe, men da hun så glad ud, kunne jeg ikke andet end at smile. Det var utrolig tidligt, men hvis de elskede hinanden var det vel okay - mere end det.

Det var to uger efter at jeg måtte tage hjem fra hospitalet og jeg havde til min lettelse ikke hørt noget fra Harry siden. Måske havde han fattet at jeg under ingen omstændigheder ville tilgive ham? Man kunne kun håbe.

"Ej, hvor vildt!" hvinede jeg så begejstret jeg lige kunne og klappede hænderne sammen. Hun nikkede begejstret og rettede så blikket mod mig. "Det er om en måned," sagde hun så, hvilket fik mig til at kigge forvirret på hende. "Hvad er om en måned?"

"Brylluppet, din skovl," fnisede hun og rodede i mit ellers flot opsatte hår. Jeg kiggede fornærmet på hende og prøvede at redde mit hår, men så gik det op for mig, hvad hun sagde. "Kun én måned?!" jeg kiggede på hend emed åben mund, men hun smilede bare og nikkede. "Er det ikke fantastisk?" hun satte sig ned igen og greb min hånd. "Jeg skal være Mrs. Horan," sagde hun drømmende og jeg rystede bare langsomt på hovedet. For fire måneder siden kunne hun ikke fordrage One Direction og nu var hun pludselig forlovet med den ene af dem. Utroligt.

"Og jeg vil have at du skal være min brudepige," fortsatte hun og smilede begejstret til mig. Jeg lyste også op i et smil, "Virkelig? Aw, skatter altså," grinede jeg og slog armene om hende.

"Og fordi Niall er så dum, har han altså valgt at han vil have alle drengene som best man, men jeg er så klog at jeg sagtens kan vælge én og det bliver selvfølgelig dig!" plaprede hun løs og noget sagde mig at jeg ikke ville kunne holde ud at være i nærheden af hende den næste måned.

Pludselig så hun alvorligt på mig og tog langsomt min ene hånd. "Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget først så.." mumlede hun og pludselig vidste jeg det hele. "Oh. Oh my god! Miranda er du gravid?!" skreg jeg og sprang gispende op fra sofaen. Hun kiggede underligt på mig før hun brød ud i grin og rystede på hovedet. "bare rolig... Det er noget helt andet," forsikrede hun mig.

Jeg satte mig roligt ned igen. "Godt, for jeg er slet ikke klar til at skulle passe en baby hele tiden," sagde jeg og gjorde store øjne ved tanken. Mig og en baby? HAHAHA - babyen ville dø efter en dag.

"Cat... Du skal arbejde sammen med drengene, for... Ja... Niall og jeg har valgt at I skal planlægge det for os," fortalte hun og betragtede mig omhyggeligt.

"Hvad mener du?" spurgte jeg langsomt. Hvis hun mente, hvad jeg troede hun mente...

"Du skal tilbringe tid med dem... Med Harry," forklarede hun og med det samme stod jeg op igen. "Hvad?! Miranda!" jeg slog ud med armene og tog mig så til hovedet. "Det vil aldrig gå godt og du ved det!"

"Vil du ikke nok prøve, at få det til at fungere? For min skyld?" hun kiggede bedende på mig og bed sig i læben. Jeg skulede til hende og krydsede bestemt armene. Det kunne hun godt glemme!

"Ellers må jeg vel bare finde en af mine andre veninder..." startede Miranda, mennåede ikke længere før jeg havde afbrudt hende. Jeg var hendes bedsteveninde og ingen andre skulle planlægge hendes bryllup!

"Jeg gør det," hvæsede jeg og kiggede ondt på hende. Hun lyste op i et stort smil og krammede mig. "Tak, C, tak!"

***

Jeg var allerede meget sent på den og, at bilen besluttede sig for ikke, at virke, hjalp mig overhovedet ikke. Jeg smækkede hårdt bildøren i igen og gik med vrede skridt hen af gaden. God start på dagen.

Min mobil vibrerede i min lomme, men jeg havde slet ikke overskud til, at hive den op og læse den igennem, derfor satte jeg bare kursen mod metroen. Jeg skulle åbenbart hen til Liam. Hvor de andre ville være. Hvor Harry ville være. Og hvor jeg så meget ville ignorere ham.

***

"Caty! Vi var ved, at blive bange for, at du ville brænde os af," Liam stod og kiggede venligt på mig. Jeg smilede skævt til ham og gav ham et hurtigt kram. "Det kunne jeg da ikke finde på," forsikrede jeg ham og slap ham.

"De andre er inde i stuen," fortalte han og lukkede døren bag mig. Jeg nikkede kort og tog min jakke af. Jeg kunne ærlig talt ikke helt forstå, hvorfor Niall og Miranda pludselig ville gøre det mod mig. Desuden... Var det så ikke forberedelserne, der var noget af det bedste ved brylluppet?

Liam forlod mig i entreen og jeg kunne høre ham fortælle da andre, at jeg var kommet. Jeg rettede hurtigt på mit hår før jeg småløb ind i stuen, hvor jeg stoppede op og smilede svagt. "Hey,"

"Caty!" lød det skingert og overraskende begejstret fra Louis, der lidt efter stod foran mig og lagde sine arme om mig. "Hvor har vi savnet dig!" sagde han med en overdreven stemme. Jeg kendte ham knap nok, men det var da sødt, at han lod som om, han havde savnet mig. Ligesom Harry lod som om, han havde savnet mig.

"Hej Louis. Godt, at se dig igen," sagde jeg og trak mig ud af hans arme. Han sendte mig et stort smil og svarede med et kort i lige måde og satte sig hen på sin plads ved siden af Zayn, der vinkede til mig og mumlede et hej.

"Caty," jeg hørte ham så udemærket og kunne sagtens se, hvordan han rejste sig op og spredte sine arme ud til et kram, men fandme nej om jeg ville kramme Harry. Jeg ignorerede ham og satte mig hurtigt ned ved siden af Liam, der foldede sine hænder i sit skød og sendte mig et kort smil.

"Nå lad os komme i gang med det her," lød det fra Zayn, der overhovedet ikke lød begejstret. Et kort smil gled over mit ansigt, men det falmede med det samme Harry sneg sig ind i min synsvinkel.

Jeg er SÅ ked af ventetiden!
Det må I virkelig undskylde, men jeg er bare helt død for ord her for tiden...

Jeg håber ikke, det blev for kedeligt,
men jeg tænkte, at nu skulle det gøres så I kunne få det hurtigst muligt.

~ Princess.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...