What I've Done

Cayla Parker på 18 år fra London har altid drømt om, at møde bandet One Direction. Lige som hun er på vej til den længe ventede koncert, møder hun endelig sit drømme band, bare ikke på den måde hun havde håbet.
Harry Styles og Louis Tomlinson kommer igennem den største skandale, som sætter bandet på en prøve mod paparazzien, skuffede fans og deres fremtid som One Direction.

8Likes
18Kommentarer
2463Visninger
AA

3. Vågen (Cayla)

Jeg vågnede stille og roligt. Jeg kunne skimte en smule lys komme ind fra rummets farverige gardiner, som var trukket for. Jeg tog mig til hovedet da jeg mærkede en kraftigt dunkende hovedpine, jeg udstødte et lille piv for at udtrykke min smerte. Jeg prøvede at bevæge mig ud af sengen, men kunne straks mærke en forfærdelig smerte bore sig igennem mine ben og arme. Jeg blev liggende. Stille udforskede jeg rummet med mine øjne, jeg kunne knap vende hovedet da jeg havde en krave om min hals. Jeg havde kun været på et hospital 2 gange før, da jeg brækkede mit håndled som lille og da min mormor døde. Jeg blev lidt ked af at tænke på hende, men min bekymring gik hurtigt fra hende, til mine skader, som smertede hver eneste gang jeg bevæge mig. Jeg kiggede op i loftet, det var helt hvidt med små huller i, jeg havde aldrig forstået grunden til de mange huller i lofterne på offentlige steder, jeg begyndte at tælle dem.

Efter cirka 10 minutter, som jeg aktivt havde brugt på at tælle huller, blev døren indtil mit rum endelig åbnet, jeg ville have gjort det selv, hvis jeg kunne rejse mig op.

”Godt du er vågnet” sagde hvad der så ud som en sygeplejeske, hun smilede til mig og gik hen mod min seng. ”Hvordan har du det?” spurgte hun mig. Jeg havde ikke før nu sagt noget siden jeg vågnede. Jeg måtte hoste for at klargøre min hals, det gjorde ondt i min nakke og jeg skar en grimmasse.

”Det ved jeg ikke” sagde jeg trist, jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.

”Kan du huske din ulykke?” Spurgte den venlige sygeplejeske mig. Jeg havde ikke tænkt over ulykken før nu og begyndte, at undre over hvad der var sket. Jeg tænkte tilbage, hele situationen virkede så surrealistisk. Først og fremmest havde jeg været involveret i en ulykke, men mest af alt virkede det totalt bizart, at jeg var blevet kørt ned af One Direction, eller mere præcist Harry Styles. Jeg sad i et stykke tid og tænkte ulykken igennem, og glemte helt sygeplejerskens spørgsmål.

”Det tror jeg” svarede jeg og prøvede at svare kortfattet, ikke for at være ubehøvlet eller uhøflig, men det gjorde ondt. Mest af alt ville jeg bare sove det hele væk. ”Det gør ondt” sagde jeg. Jeg kunne mærke mine øjne begyndte at løbe i vand, ikke af smerten men jeg være bare decideret trist over tanken om ikke, at kunne bevæge mig normalt.

”Jeg henter dig noget smerte stillende” sagde sygeplejersken og skulle til at gå ud af døren igen-

”Hvor er mine forældre?” spurgte jeg hulkende, jeg var muligvis 18, men lige nu ville jeg bare have min mor og far, de gav mig tryghed og de kunne trøste mig.

”Vi har ringet til dem, de kommer snart,” svarede sygeplejersken og lige da hun skulle til at gå igen kom jeg i tanke om vinduet.

”Undskyld, men kunne du ikke trække gardinerne fra?” Spurgte jeg stille og vendte forsigtigt hovedet hen mod vinduets retning.

”Selvfølgelig” sagde hun smilende og gik hen og trak dem fra, straks kom en solstråle ind og fyldte rummet med en sommerlig glød. ”Og du kan bare kalde mig Veronica” Sagde hun og smilende venligt til mig, igen. Hun gik ud af døren.

Veronica kom tilbage nogle minutter efter med en læge bag sig, hun havde en lille transparent bøtte med to hvide piller, i den anden hånd havde hun et glas med vand. Hun stilte pillerne og vandet på en lille bord foran mig, jeg tog pillerne ud i hånden og studerede dem grundigt. Jeg kunne ikke lide at sluge piller, jeg tog dem derfor én af gangen efterfulgt af nogle store mundfulde vand. Lægen rømmede sig og skulle lige til at sige noget, da jeg hørte nogle skridt på gangen, få sekunder efter stod min far og mor ved siden af min seng, de kiggede bekymret på mig. Min mor plantede et kys på min pande, og satte sig på en stol ved siden af min seng. Hun tog min hånd og gav den et lille klem, det føltes dejligt.

”Hvor slemt er det?” Spurgte min far og kiggede nysgerrigt hen mod lægen. Lægen så ud til at have det ubehageligt ved situationen, og ventede. Han begyndte at bladre i nogle papirer.

”Hun har brækket sit ene ben, det andet har nok en lettere forstuvning, hendes højre håndled er brækket og nakken har bare fået et stort slag, og skal derfor være i ro i de næste par dage, før kraven bliver taget af. Taget i betragtning af situationen har du været heldig.” Jeg fnøs hurtigt som svar, jeg følte mig ikke specielt heldig lige nu. ”Vi skal lige have taget et par røntgenskanninger senere, lige nu kan du bare slappe af.” Og med de ord gik han ud af døren med Veronica efter sig.

Min far kom hen til mig og kiggede grundigt på mig, han aede mig over håret og lagde et lille kys på min pande præcis, som min mor havde gjort. Jeg blev igen ked og begyndte, at lade tårende trille stille ned af mine kinder. Min mor tørrede dem væk med sin tommelfinger og trøstede mig.

”Bare rolig.” Sagde min far meget surt, og kiggede hen på min mor, ”Vi skal nok få fat i den idiot der ramte dig, og derefter sagsøger vi ham for alt hvad han har!” Man kunne høre på hans stemme, at han var meget alvorlig og jeg derfor sagde ikke noget til ham. Jeg havde det dårligt med, at gøre det mod Harry. Han havde trods alt været mit celebrity crush siden jeg var 16.

”Du skal ikke være bekymret lille skat, vi har skaffet en fin advokat.” Sagde min mor og holdt hendes hænder på siden af mit hoved.

”Jeg er lidt træt.” Svarede jeg lidt surt og trak min dyne op og dækkede min krop.

”Det fint vi går nu.” Sagde min far, og de gik stille ud. Jeg lukkede øjnene og prøvede, at tænke på noget andet. Snart faldt jeg ind i en dyb søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...