What I've Done

Cayla Parker på 18 år fra London har altid drømt om, at møde bandet One Direction. Lige som hun er på vej til den længe ventede koncert, møder hun endelig sit drømme band, bare ikke på den måde hun havde håbet.
Harry Styles og Louis Tomlinson kommer igennem den største skandale, som sætter bandet på en prøve mod paparazzien, skuffede fans og deres fremtid som One Direction.

8Likes
18Kommentarer
2550Visninger
AA

4. Skyldfølelse (Harry)

Louis havde flere gange talt til mig under køreturen, men jeg havde ikke svaret, jeg havde nu heller ikke rigtig fået fat i hvad han spurgte mig om. Jeg kiggede opmærksomt ud i trafikken, stadig traumatiseret fra hændelsen før, jeg greb lidt hårdere fat om rattet, man kunne se mine knoer blive hvide og man kunne høre læderet give sig under hvert tryk. Jeg kunne mærke Louis kiggede på mig og observerede alle mine bevægelser, jeg nægtede at kigge tilbage på ham, jeg havde ikke brug for se hans dømmende blik nu.

Mig og Louis ramte koncert området og jeg skyndte mig at køre ind på den nærmeste ledige parkeringsplads. Jeg nærmest sprang ud af bilen da vi havde meget travlt, men så jeg opdagede at bilen lignede noget der var blevet kastet ind på pladsen og modvilligt satte jeg mig ind i bilen igen. Selvom Louis kun var halvt ude af bilen, bakkede jeg for at rette op på parkeringen. Jeg så at Louis ikke var forberedt på mit pludselige træk, så han nærmest trillede ud af bilen, og måtte tage nogle heftige skridt fremad for ikke at falde forover, jeg kunne ikke lade vær med at smile af ham da han mest lignede en forskrækket struds med dårlig balance.

''Hvad fanden!?'' Sagde Louis da han havde fået vendt sig med fronten mod bilen og viftede med armene, som om han regnede med det var med vilje.

Jeg rystede bare på hovedet til svar og da jeg fik kigget på klokken igen, falmede smilet. Vores lille cirkus havde taget allerede meget af vores tid.

Igen sprang jeg ud af bilen og løb mod backstage døren som var utrolig forladt, men koncerten skulle nok også snart starte nu. En vagt stod og viftede os hen til døren med armen, for at signalere at vi havde travlt og kort tid efter var Louis også kommet ind for døren.

Vi havde optrådt her før og havde ikke problemer med at finde ind til make-up rummet. Vi blev voldsomt kastet ned i stolene og fik lagt lyn make-up, ikke så meget som normalt men bare lige til at dække alle tegn på bumser eller sår. Uden af tænke over det fik vi stukket vores mikrofoner i hånden skubbet frem, bag os gik et par stylister udstyret med hårspray som de uden bekymring tømte ud over os, i farten er det svært at sige hvor meget der rent faktisk ramte vores hår.

Jeg kunne høre de mange pige skrig inde fra salen da Louis og jeg mødtes med de andre drenge,

”Vi har ikke engang begyndt koncerten, og du ligner allerede en der ikke har sovet i en uge” Sagde Zayn og grinte over hans eget forsøg på at være sjov mens han kiggede på mig, jeg svarede ikke og jeg kunne se overraskelsen i hans blik da jeg på nuværende tidspunkt normalt havde svaret ham med en spydig kommentar eller et slag på armen.

”Hvad er der med ham?” Spurgte Liam og kiggede på Louis, jeg vendte mig væk fra drengene og kiggede ud mod scenen,

”Ahh, det er ingenting” sagde Louis, Liam kiggede ubekymret væk fra os i et split sekund før Louis fuldførte hans joke ”Han har bare kørt en pige over” Sagde han, typisk Louis selv i et fuck’d situation som denne lavede han en joke, sjovt nok var der ingen der grinte i stedet stod Liam, Zayn og Niall med et forfærdeligt ansigtsudtryk.

”HVAD?!” Råbte Niall, selvom han helt sikkert havde hørt det,

”I er på drenge” Råbte Paul bag os og gav os et kraftigt skub, og før vi vidste af det stod vi ude på scenen. Vores fans begyndte straks at skrige igen. Vi kunne knap nå at sige hej for at melde vores ankomst før Liam begyndte at synge, stadig med et forskrækket ansigtsudtryk der ikke nemt kunne gemmes,

”You’re insecure, don’t know what for” Under presset havde jeg slet ikke hørt intro musikken begynde og fik derfor et chok, Louis var allerede ude på scenen med de andre, og hoppede og dansede rundt som vi havde brugt flere uger på at lære. Man skulle ikke tro vi rent faktisk øvede vores hoppen og løben frem og tilbage på scenen, men det havde vi. I stedet for at danse stod jeg i stedet halvt ude på scenen og kiggede forvirret. Pludselig kunne jeg mærke et slag i siden og indså jeg skulle synge, i stedet udstødte jeg bare en utilfreds lyd, bandet blev ved med at spille stykket hvor jeg synge, ventende på jeg skulle begyndte. Jeg fik et slag til og begyndte på stedet af synge,

”Everyone else in the room can see it, everyone else but you…” Omkvædet begyndte og jeg kom endelig ind i rymten og begyndte at opføre mig som jeg normalt plejede under koncerter og optrædelser. Under stykket hvor vi svarede på spørgsmål fra Twitter hvor Liam førte ordet, listede Niall sig hen til mig,

”Er du OK, du virker lidt væk?” Spurgte han mig, jeg trak på skuldrene og gik væk fra ham, det var ikke acceptabelt at jeg opførte mig sådan over for Niall, han havde ikke fortjent det, men jeg var virkelig ikke ”OK”. Jeg tænkte hele tiden på ulykken tidligere og pigen der havde ligget bevidstløs på asfalten.  Jeg kunne slet ikke slå det ud af hovedet og mine tanker var hos hende under hele koncerten.

 

***

 

”Farvel alle sammen det har været en fantastisk koncert, og i har været det bedste publikum” Råbte Liam.

Da de ord var blevet sagt så jeg min chance til at spæne ud fra koncerten, og ikke at skulle snakke med drengene om episoden tidligere, men med den tanke var jeg allerede bagud i min plan og jeg havde fået alle drengenes opmærksomhed og de kom gående lige i mod mig. Der gik panik i mig og først der reagerede mine ben og satte i en slags hurtig lunt mod backstage lokalet og det gik heller ikke længe før jeg stod i rummet. Da jeg fik lukket døren bag mig, gik jeg hen og dumpede tungt ned i sofaen og lage mit hoved i mine hænder, og straks var hun i mine tænker igen. Hun så så uskyldig ud da hun sådan stoppede op og bare kiggede med sine lyseblå øjne og lange lysebrune hår der hang lige ned over hendes skuldre. Jeg tog mig selv i at smile over at hun faktisk var meget køn, men jeg rømmede mig så, over den upassende tanke og blev trist igen, det kunne da ikke være rigtigt? havde jeg ramt en uskyldig pige fordi jeg absolut skulle komme til tiden? Altså jeg ville være nået herhen i tide alligevel, eller måske ikke, men jeg kunne da godt have bremset lidt for hende?

''For fanden!'' udbrød jeg og skubbede min ryg hårdt tilbage i sofaen.

*BANG* Døren var blevet revet op og alle drengene væltede ind samtidig, som havde de lyttet ved døren, for at få en reaktion.

Alle drengene kom hurtigt og satte sig rundt om mig, jeg vidste at de alle sad og kiggede på mig, men jeg sad bare stirrede blankt ud i luften, hvilket faktisk var en lettelse, at ikke at tænke i et øjeblik.

''Så sig dog noget knægt!?'' udbrød Niall højt, mens han samtidigt prøvede at sende mig et opmuntrende smil, som alt nok skulle gå, og jeg vidste jo at jeg kunne stole på dem.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige..." sagde jeg, Louis satte sig med en *bump* ned i sofaen ved siden af mig, han lage beroligede sin hånd på mig ryg og aede mig. Det her adfærd havde muligvis været underlig i andre situationer men jeg tror de alle sammen kunne føle jeg var helt ude af den.

"Du behøver ikke være bange Harry, du kan fortælle os alt" Sagde Liam og flyttede sin stol foran mig og lagde sin hånd på mit lår og gav det et klem, jeg kiggede op og han gav mig et beroligede smil, jeg sukkede dybt og nikkede på hovedet. Med det samme fik Niall og Zayn rykket deres stole på hver af Liams sider, og kiggede alle på mig. De kiggede ikke dømmende som jeg havde frygtet men venligt og forstående på mig, det var jeg meget taknemmelig for tog en dyb indånding før jeg lod hele ud. Jeg fortalte dem alt. Louis havde godt nok været der, men alligevel nikkede han på hovedet og fulgte med i min fortælling, jeg ville lyve hvis jeg tog det fint, i virkeligheden sad jeg og små græd, jeg havde det så dårligt. hver gang jeg fortalte om mine følelser omkring ulykken gav Liam mig et ekstra klem på låret med den hånd, som han ikke havde flyttet endnu, og det satte jeg stor pris på.

"Wow" Sagde Niall og kiggede tomt ud i luften "Du er nødt til at finde hende" Sagde han, jeg kiggede rundt på drengene og de sad og nikkede enigt med, som om de synes at Nialls idé var super.

"Det kan jeg da ikke, hun kan da aldrig tilgive mig for det!" Sagde jeg lidt højere var meningen,

"Det var også bare en idé" Svarede Niall og kiggede væk,

"Og det var en god idé." Konstaterede Zayn og klappede Niall på skulderen og han sendte et lille smil.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg og kiggede på Zayn. Zayn skulle til at svare men Liam overtog og svarede for ham,

"Harry vi snakkede om det lige før, jeg ved godt det her er hårdt for dig rent psykisk men vi må også tænkte på vores ry som band. Det vil koste os en masse fans, og give os et dårligt image hvis offentligheden skulle opdage du havde kørt en ung pige ned." Jeg kiggede overrasket på Liam, jeg havde lige brudt ud med tåre og talt om min skyldfølelse, og nu sad han og talte business?

"Så det handler bare om vores rygte?" Spurgte jeg surt og fik skubbet hans hånd væk fra min lår,

"Overhovedet ikke Harry, du betyder langt mere end det, men hvis du kom op på hospitalet og snakkede med hende og måske hendes forældre, kunne det være vi kunne aftale noget med dem." De andre drenge nikke på hovederne, og jeg følte mig pludselig forrådt,

"Det kan i ikke mene?" Sagde jeg stille, og Louis tog fat om min skulder,

"Harry det skal nok gå, vi er her for dig." Sagde han, og jeg nikkede.

"Okay jeg skal nok gøre det."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...