What I've Done

Cayla Parker på 18 år fra London har altid drømt om, at møde bandet One Direction. Lige som hun er på vej til den længe ventede koncert, møder hun endelig sit drømme band, bare ikke på den måde hun havde håbet.
Harry Styles og Louis Tomlinson kommer igennem den største skandale, som sætter bandet på en prøve mod paparazzien, skuffede fans og deres fremtid som One Direction.

8Likes
18Kommentarer
2451Visninger
AA

1. På vej (Cayla)

Jeg skrålede med på Everything About You, mens jeg desperat forsøgte at lægge min eyeliner, på en pæn lige streg over mit øje. Det er undervurderet hvor svært det er, at lægge make-up mens man synger, og jeg måtte bruge en håndfuld vatpinde for at rette op på mine fejl.

Jeg var næsten klar, men manglede stadig lige de sidste små ting. Jeg havde valgt mit tøj flere dage før, og begyndte at gøre mig klar lige fra jeg stod op. Jeg skulle se perfekt ud til i aften, så alt ved mig i dag var nøje planlagt og gennemtænkt. Jeg skulle mødes med nogle veninder til koncerten, men insisterede på at gøre mig klar alene. Jeg kiggede mig i spejlet og var rimelig tilfreds med hvad jeg havde fået ud af en halv dags klargørelse, mit tøj var meget normalt men stadig pænt, mit make-up var på den perfekte grænse mellem fest og hverdags make-up, og mit høj var glattet pænt og lige og lå ned over mine skuldre.

"CARLY!" Min mor prøvede at hive i dørhåndtaget, men der var låst. I stedet hamrede hun hårdt på min dør, for at signalere jeg det var tid til, at blive færdig.

"Jeg er der næsten!" Råbte jeg igen, sur men taknemmelig for, at der var en der holdt øje med tiden. Jeg greb min taske, slukkede min IPod og stormede ud af døren. På vejen ud greb jeg min billet fra min kommode og lagde den i min pung, for at sikre mig, at min værdi genstand kom hele vejen til koncerten i et stykke. Mens jeg løb ned af trappen kunne jeg mærke mit hjerte banke løs, mens et fjoget smil spredte sig over mit ansigt. Jeg var spændt, men nervøs.

Jeg havde ventet på den her dag siden jeg forud købte min billet for cirka et år siden, og der var ikke en dag hvor jeg ikke tænkte på dagen hvor, jeg skulle af sted. Jeg gik ud på gaden, og ned mod busstoppestedet. Det var halvkoldt og jeg havde taget en hættetrøje på, jeg skulle til at sætte noget musik på igen, da jeg så min bus køre stå for ende af vejen, jeg løbe der ned, men den begyndte at køre lige foran mig. Jeg løb efter den mens jeg råbte alt hvad mine lungere kunne klare, bare for at se den køre videre.

Jeg kiggede ned på mit ur og måtte indse jeg nok kom for sent til koncerten, tanken om at stå bagerst i koncertsalen alene, uden mine veninder og ude af stand til, at kunne skabe kontakt med drengene. Skuffelsen gav mig en syg idé. Jeg begyndte straks at løbe. Jeg skulle alligevel kun ét stop med bussen, og blev optimistisk nok til at tage turen selv. Jeg kunne mærke syren samle sig i mine lår, og sveden komme frem på min pande. Mine omgivelser fløj forbi mig mens jeg løb alt hvad jeg kunne. På tæt befolkede stedet måtte jeg uheldigvis flere gange bumpe ind i folk, de fleste blev sure og råbte efter mig, men jeg var ligeglad.

 Efter godt 10 minutters løb stødte jeg på et lyskryds og var tvunget til at bremse. Min ben gjorde forfærdelig ondt og det var hårdt. Jeg var der snart, og jeg måtte modstå fristelsen til, at falde om på jorden for at få pusten igen. Lige så snart lyset igen blev grønt, bevægede jeg mig hurtigt ud på vejen. Da jeg stort set var over den store vej ser jeg, hvad der ser ud til at være en dyr bil komme kørende et stykke fra mig. Jeg kiggede nysgerrigt ind af forruden og stoppede brat da jeg så hvem der sad på forsædet, to drenge jeg kendte rigtig godt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så jeg min krop reagerede for mig, ved at stå stille og stirre.

De næste sekunder gik meget hurtigt, og før jeg vidste af det bliver jeg ramt af bilen. En stikkende smerte borede sig ind i alle mine legemer, og kraften fra slaget slog mig ned i den hårde asfalt, det føltes som om alle knogler i min krop var brækkede. Idet mit hoved ramte vejen, blev alt tåget, det begyndte at sortne for mine øjne og efter et par blink var alt væk. Det sidste jeg hørte var en bil der dyttede, og en dames skrig. Folk begyndte at ruske i mig og jeg lukkede fra omverden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...