What I've Done

Cayla Parker på 18 år fra London har altid drømt om, at møde bandet One Direction. Lige som hun er på vej til den længe ventede koncert, møder hun endelig sit drømme band, bare ikke på den måde hun havde håbet.
Harry Styles og Louis Tomlinson kommer igennem den største skandale, som sætter bandet på en prøve mod paparazzien, skuffede fans og deres fremtid som One Direction.

8Likes
18Kommentarer
2506Visninger
AA

6. Frygtede ord (Harry)

Ude foran hospitalet tog jeg min telefon op, og ringede efter Louis. Jeg satte mig på en bænk ude ved parkeringspladsen for at vente, få minutter efter kørte Louis’ bil op på parkeringspladsen. Jeg rejste mig først op og gik hen mod den, da jeg var sikker på den stod helt stille, jeg tog ingen chancer med Louis' køreegenskaber efter episoden tidligere. Jeg lavede en smertefuld grimasse da minderne om smerten i mit skridt fra tidligere, dukkede op i mit hovedet. Heldigvis kom jeg hel ind i bilen før vi bevægede os mod Liams lejlighed.

Vi skulle ikke særlig langt, det tog højst 5 minutter at komme hen til Liams lejlighed – hvor vi havde aftalt at mødes. På vej op af trapperne kunne jeg allerede høre Nialls grin, det gjorde mig en smule glad igen, lige nu havde jeg bare brug for at slappe af og have det sjovt med drengene. Til min skuffelse, stoppede al latter og glæde da jeg trådte ind i rummet, i stedet fulgte drengene mig med deres øjne, indtil jeg lod mig falde sammen i en af sofaerne.

”Hvordan gik det?” Spurgte Niall og kiggede nysgerrigt hen mod mig,

”Det gik fint nok.” Svarede jeg og rakte ud efter fjernbetjeningen der lå på sofabordet, jeg havde virkelig ikke lyst til at snakke om det nu. Jeg havde så meget skyldfølelse over hvad jeg havde gjort mod hende.

”Vi har snakket med vores manager,” sagde Liam, jeg kiggede undrende over mod ham, jeg blev en smule nysgerrig over hvad han ville sige, ”Vi har fået de næste 2 uger fri.” Sagde han og jeg nikkede på hovedet.

”Vi tænkte du kunne have brug for at slappe lidt af.” Sagde Zayn og tog fjernbetjeningen ud af hånden på mig, for at skifte kanal.

De næste par timer sad vi bare og så tv, der var ikke så meget snak. Jeg sad og tænkte på Cayla. Jeg havde det som om mit mave trak sig sammen hver eneste gang jeg tænkte på hende. Hvordan kunne jeg gøre det godt igen? Jeg havde trods alt kørt en pige ned, også en fan. Jeg fik lige pludselig en god idé. Jeg ved ikke hvor meget det ville hjælpe hende, men jeg følte det var det rigtige at gøre.

***

De næste par dage tog jeg op på hospitalet hver dag. Lægerne og sygeplejerskerne der oppe var begyndt at vænne sig til mig, de troede stadig på jeg var en af hendes venner, og lod mig komme og besøge så tit jeg ville. Hver gang jeg kom der op, lå hun stadig og sov. Det var egentlig også bedst for mig, da jeg var hunderæd for hvad hendes reaktion på min tilstedeværelse ville være. Jeg havde flere gange taget mig friheden og sat mig ved hendes side og holdt hendes hånd. Jeg ved godt hun var helt væk, men jeg gik ikke ud fra hun havde noget imod det. Nogle få gange når jeg kunne se der ikke var nogle sygeplejesker i nærheden sang jeg til hende. Sangene var vores egne, jeg sagde til mig selv hun bedst ville havde det sådan. Efter flere dage og flere hospitalsbesøg, havde jeg gået igennem alle vores sange flere gange. Jeg kunne selvfølgelig vælge at synge andre sange, men jeg synes nu jeg skyldte hende det, eftersom hun gik glip af vores koncert. Jeg havde endnu ikke rendt ind i hendes forældre på mine besøg, jeg var vel bare heldig, da jeg ikke helt vidst hvordan jeg skulle forklare hvad jeg lavede inde hos deres datter.

Jeg havde besøgt hende i cirka en uge nu, hver dag, og nogle dage flere gange. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg slappede bare af i hendes nærvær. Nogle gange glemte jeg endda hvad jeg havde udsat hende for og betragtede hende bare som den gode ven, som jeg gav udtryk for at være.

I dag havde jeg taget mig den frihed at købe hende en buket blomster, jeg havde bare lyst til at gøre noget godt for hende. Jeg kendte efterhånden vejen op til hendes rum rigtig godt! Jeg havde trods alt gået den over 10 gange om ugen. Da jeg nærmede mig hendes rum langs gange kunne jeg pludselig høre nogle hævede stemmer. Det lød som om det kom fra hendes rum og af ren nysgerrighed bevægede jeg mig nærmere. Jeg kiggede hurtigt ind af vinduet og så hun var vågen! Og rundt om hende stod en ældre mand og dame, som jeg gik ud fra var hendes forældre.

Jeg kastede mig hurtigt ned på gulvet og kravlede helt ind til væggen for at gøre hvad de snakkede om,

”Bare rolig.” Hørte jeg en meget sur mande stemme sige, ”Vi skal nok få fat i den idiot der ramte dig, og derefter sagsøger vi ham for alt hvad han har!” Man kunne høre på hans stemme, at han var meget alvorlig, jeg sank en stor klump som efterhånden havde samlet sig i min hals. Ville de sagsøge mig! Jeg skulle til at løbe hjem, men besluttede sig alligevel for at få det sidste af samtalen med. På en måde håbede jeg også jeg endelig ville få hørt hendes stemme.

”Du skal ikke være bekymret lille skat, vi har skaffet en fin advokat.” Sagde en mild kvinde stemme

”Jeg er lidt træt.” hørte jeg en spinkel sød stemme. Det kunne kun være Cayla. Jeg fangede mig selv i at smile kort, det var præcis som jeg havde forestillet mig den.

”Det fint vi går nu.” Sagde manden pludselig, og jeg kunne høre dem gå hen mod døren. Jeg reagerede hurtigt, rejste mig op, smed blomsterne foran hendes dør, og spænede alt hvad jeg kunne ned mod elevatorerne. Jeg måtte fortælle drengene alt hvad jeg havde hørt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...