DarkSide 2 {One Direction}

- Dette er 2'eren til DarkSide - Kelly er blevet sendt hjem til sine forældre i Manchester. Hun har slået op med Niall, hendes kæreste, og føler sig igen alene. Hun savner drengene helt sindssygt, men er tvunget til at blive boende, til hun bliver 18. Hun er kommet tilbage i skole, hvor hun ikke føler sig særlig godt tilpas. Hun savner London, drengene og Eleanor, men kan intet gøre. Da sommeren står for døren, venter den sommerferie, hun sent vil glemme. Hendes bror, Gayle, kommer ud af fængslet, men er en hel anden person. Kan Kelly klare presset fra skolen, fra Gayle og forældrene? Hvordan vil hun takle det, at drengene ikke længere er en del af hendes liv? Er hun kommet over Niall, og er han kommet over hende?Og får hun endelig flyttet hjemmefra? Følg med i 2'eren af: DarkSide.

337Likes
500Kommentarer
40822Visninger
AA

17. Single

"Helt ærligt, hvad tog så lang tid?" spurgte Zayn og løftede det ene øjenbryn. Jeg kiggede hen på Niall og mærkede igen varmen i mine kinder. Han klemte blidt min hånd og så over på de andre drenge. Noget fik Harry til at måbe, og hviske noget til Louis.

"Nej, vel?" spurgte han med opspilede øjne og munden formet som et o. Hans øjenbryn skød i vejret efter endnu en kommentar fra Harry og et lille fnis forlod hans læber.

"Niall fik noget..." mumlede Harry, og jeg måbede. Hvad?!

"Nej!" kom det fra Niall og jeg på samme tid.

"Ikke?" spurgte Liam og rejste sig. Han strøg en hånd over min hals og kiggede på den med løftede øjenbryn. "Det ser altså sådan ud" Han hev elastikken ud af mit hår, så det kunne hænge løst - og derved også dække mit sugemærke - og satte sig hen ved siden af Zayn igen.

"Dig og dit sugemærke" knurrede jeg ad Niall, der også havde fået en smule farve i kinderne.

"Du elsker mig alligevel" hviskede han og slap min hånd, så han kunne lægge armene om mig bagfra. Jeg nød bare hans arme om mig og prøvede at ignorere drengenes hvisken.

"I kunne bare ikke holde jer fra hinanden?" spurgte Liam uden snert af hån eller latter i stemmen.

"I er som to små, nyforelskede børn!" fnes Louis, og jeg sendte ham dræberblikket.

"Du skulle nødigt sige noget" snappede Niall med et lille smil. Han vidste noget om Lou og Eleanor, jeg ikke vidste.

"Hvad?" spurgte jeg og så forvirret frem og tilbage mellem dem. Nialls kommentar havde fået Louis til at tie bøtte, hvilket jeg var okay tilfreds med. "Jeg er sulten. Skal vi spise?"

"Kan I spise uden også at skulle æde hinanden?" blev Harry ved, og jeg kastede mig over mod ham. Jeg landede på hans skød og min hånd fangede hans underkæbe.

"Harry" hviskede jeg i et sukkersødt tonefald. "Skal jeg kvæle dig, eller noget?" Jeg blinkede hurtigt med øjnene og smilede skævt. Harry rystede på hovedet, mens han prøvede at holde et grin inde. "Jeg kan godt, bortset fra at Boo ville savne sin kæreste"

"Hey!" udbrød Louis. "Don't touch my boyfriend!"

"Louis" sagde Harry i et sjovt tonefald. "Hjælp mig!" Han lod som om han dånede, og jeg slap hans hage. Louis kastede sig over ham, idet jeg rejste mig.

"Gays" mumlede jeg og satte mig over til Niall igen. Det ville få dem til at holde mund, i hvert fald bare i et lille stykke tid.

 

* * *

 

Efter et møde med en gigantisk gruppe skrigende fans, slap vi igennem mængden og ud til bilen. Liam havde ringet efter nogen, der kunne hente os. Da vi endelig kom ind i bilen igen, kunne jeg ånde lettet op og læne mig tilbage. Fansene havde været søde, men de maste utrolig meget. Jeg ville ikke sige, at jeg ikke havde det så godt mellem pigerne, så jeg trak mig bare langsomt væk, så drengene kunne få taget billeder og skrive autografer. De havde allerede svigtet - ja okay, måske ikke direkte svigtet, men undgået - deres fans én gang den dag på grund af mig. Dog var det som om, der bare kom flere og flere til hele tiden, så til sidst måtte drengene smutte. Liam tog mig under armen og førte mig hen til bilen, hvor Zayn og Harry allerede var. Til sidst kom Niall og Louis, der nærmest måtte mase sig igennem flokken af piger, der havde omringet bilen. Sikkerhedsvagter fra centeret kom og fik pigerne væk fra bilen, så vi kunne køre væk. Det var helt sindssygt, at deres fans var så vilde. Flere piger skyndte sig ind i deres biler for at følge efter, men vi slap dog fra dem på motorvejen, så de ikke fulgte efter os helt hjem til Gayle og Inez.

"Hold da op" mumlede jeg, da vi steg ud af bilen, og kastede endnu et blik ned på min mobil. Twitter boomede allerede med billeder af mig og drengene. Mest af Niall og jeg der sad og så kærligt på hinanden, mig der grinede eller Niall og jeg der krammede. Hele vejen af centeret, på turen over parkeringspladsen og et mega godt billede af min bagdel, da jeg steg ind i bilen. Læg mærke til ironien... Jeg sukkede og lukkede for min mobil.

"Du burde ikke kigge på det" mumlede Niall tæt på mit øre, hvilket fik mig til at læne mig ind mod ham. At vide, at han var så tæt på mig, fik det vil at kilde i min mave. Hvad gjorde den dreng ved mig?!

"Jeg læser ikke noget" mumlede jeg tilbage og fangede hans hånd. "Jeg kigger på billeder"

"God røv, Kelly!" råbte Louis, der allerede var oppe ved hoveddøren sammen med Liam og Harry.

"I lige måde!" råbte jeg tilbage og grinede. Niall så bare forvirret på mig, ligesom Harry, Liam og Zayn også gjorde. Jeg grinede bare fortsat og gik ind ad døren sammen med dem efter at havde låst op. Ja, de troede sikkert, at jeg var totalt underlig, men jeg havde det sjovt!

 

* * *

 

Efter vi kom ind - til et tomt hus og ingen besked - indtog vi stuen. Liam smed sig i sofaen, og jeg satte mig ved siden af ham. Jeg modtog et forvirret blik fra Niall, mens smilede bare sødt. Han vidste da, at jeg intet lagde i det. Jeg havde brug for Liams støtte, hans varme arme. Zayn forsvandt med det samme, ligesom Harry også gjorde. En lille, akavet stilhed lagde sig over stuen, mens jeg sad og så rundt mellem de tre drenge. Hvad var der med dem?

"Hvad sker der?" spurgte jeg og rynkede let på brynene.

"Hvad mener du?" spurgte Niall og drejede langsomt hovedet over mod mig. Hans læber var let adskilte, og det lignede, han var ved at sige noget. De vidste noget, og de ville ikke fortælle mig det.

"Jeg er sulten" mumlede Liam tæt på mit øre. Okay, alting var bare så forkert. Jeg modtog komplimenter om min røv fra Louis, Liam var sulten, og Niall var helt afslappet. Hvad var der sket, mens Niall og jeg var inde i prøverummet. Jeg så rundt mellem drengene, der sad stille og bare kiggede. Kuldegysninger gled ned over mine arme, på grund af Liams læber tæt på mit øre. Et gys gik igennem mig, gang på gang. Hvad var der i vejen?!

"Ærligt" afbrød jeg stilheden og satte mig ordentligt op. "Hvad er der galt?" Jeg så hårdt over på Niall, mens han så på Louis, der så ned. Jeg kunne ikke se Liams ansigt, men han ville heller ikke se på mig. Jeg søgte drengenes blikke, men ikke en eneste af dem ville sige noget. Det irriterede mig, at de ikke engang kunne se på mig. "Se på mig" Min stemme var hårdt, og med ét så alle tre på mig.

"Vi har noget at fortælle dig" mumlede Louis, og hans blik mødte mit. Han virkede såret, ked af det og vred. Noget i hans øjne fik en knude til at vride sig i mit bryst. Som en klejne. Det gjorde så ondt, at jeg nærmes begyndte at ryste. Hvorfor var de så underlige? "Vi skal også lige have fat i de andre drenge" Jeg så på Niall, men hans øjne var udtryksløse, så et svagt suk forlod mine læber, mens Liam rejste sig.

"Jeg henter dem lige..." Han forsvandt ud af rummet, mens vi andre blev ladt i stilhed. Det var så akavet på en eller anden måde, men samtidigt var det også befriende. Jeg kunne ikke holde ud, at de snakkede som om, der intet var i vejen. Der var noget galt. Noget helt galt! Deres blikke de sendte til hinanden, Zayn og Harrys hemmelighedsfulde forsvinden og at de undgik mit blik. Der var noget, de ikke fortalt mig.

 

* * *

 

Jeg var i chok, efter jeg fik fortalt nyheden. Vent, nyheder er godt, right? Det må mere være et 'virkelighedens alvor', jeg fik at vide. Pludselig forstod jeg hvorfor, det havde betydet så meget, da Niall sagde sin spydige kommentar til Louis. Pludselig forstod jeg deres tomme blik, deres hule ord. Det hele kørte rundt i mit hoved. Pludselig forstod jeg det hele, og det gjorde så satans ondt indeni.

Louis var blevet single. 

 

 

___________________

Så... Nu forholder det sig jo sådan, at jeg er på efterskole - yay - og jeg ikke har så meget tid til at skrive. Dog havde jeg et halvt kapitel, jeg lige skrev færdigt her. Okay, måske ikke det mest spændende, men det skulle altså ske, okay? Selvom jeg har lagt skrivningen på hylden, vil jeg gerne opdatere lidt en gang i mellem. Ikke flere gange om ugen, som jeg plejede, men så ofte jeg kan. Jeg elsker jeres søde kommentarer, og jeg har det godt! :D

Hvis i faktisk vil vide det, så er efterskole livet mega fedt. Jeg har fået en idé til en ny novelle, men den er stadig på idéplan. Jeg har ingen intentioner om at føre den ud i livet endnu, men jeg skriver den ned, så jeg har den til en anden god gang. 

Håber i har nydt dette kapitel, for det er nok et af meget få det næste stykke tid. Jeg savner movellas sindssygt meget, og jeg vil virkelig gerne sidde og skrive, men jeg har mine venner, skole og sådan noget at se til. Efterskole er krævende; jeg har grædt(savner dem derhjemme), grinet(nogle mennesker er bare født sjove!), kysset(ulalaaaah!), fjollet(haft det siiiiindssygt sjovt!), danset(jamaicafest, oh yeah!), sovet (alt for lidt), løbet(rundt mellem husene om aftenen på natterend) og hygget mig sindssygt meget. Man kan næsten ikke undgå at hygge sig, for selvom alle er ens, vil der altid være én, der er ligesom dig. Hvis i overvejer efterskole i enten 9. eller 10. klasse, vil jeg være den der råbet det højeste "gør det!". Efterskole er for vildt, og man får nogle gode venskaber. Se på mig; jeg har en masse venner, jeg allerede holder sindssygt meget af, kun efter én uge, og man kommer virkelig tæt ind på hinanden. Nu skal i hygge jer, og måske smide en lille kommentar? Hvem ved, om i har lyst til det..?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...