DarkSide 2 {One Direction}

- Dette er 2'eren til DarkSide - Kelly er blevet sendt hjem til sine forældre i Manchester. Hun har slået op med Niall, hendes kæreste, og føler sig igen alene. Hun savner drengene helt sindssygt, men er tvunget til at blive boende, til hun bliver 18. Hun er kommet tilbage i skole, hvor hun ikke føler sig særlig godt tilpas. Hun savner London, drengene og Eleanor, men kan intet gøre. Da sommeren står for døren, venter den sommerferie, hun sent vil glemme. Hendes bror, Gayle, kommer ud af fængslet, men er en hel anden person. Kan Kelly klare presset fra skolen, fra Gayle og forældrene? Hvordan vil hun takle det, at drengene ikke længere er en del af hendes liv? Er hun kommet over Niall, og er han kommet over hende?Og får hun endelig flyttet hjemmefra? Følg med i 2'eren af: DarkSide.

337Likes
500Kommentarer
40452Visninger
AA

15. Shopping

Da Niall og jeg havde taget en taxa hjem, blev vi mødt med en masse kommentarer om mit hår. Louis mente, at der var ild i mit hår. Harry og Liam blev enige om at kalde mig Rødhætte, mens Zayn spurgte, om hvorfor lige rødt, men syntes, at det var sexet. Gayle og Inez var ude, så de kunne ikke se det. Jeg var egentlig lidt ligeglad med, hvad drengene sagde til det - og hvad Gayle og Inez ville sige. Det vigtigste var, at Niall kunne lide det. Han ikke bare kunne lide det, han elskede det. Det sagde han i hvert fald, så jeg valgte at stole på ham. Hvorfor skulle han lyve om det? Jeg mener, han ville da sige, hvis han ikke kunne lide det, ikke?

Jeg fulgte efter Niall ind i stuen, hvor han lagde armene om mig og trak mig ned på sit skød i sofaen. Drengene havde allerede smidt sig i sofaen, hvor de snakkede lystigt om deres næste koncert. Åbenbart to dage efter brylluppet. Brylluppet... Jeg havde ikke engang købt dem en gange endnu! Jeg var en forfærdelig søster! Det eneste jeg havde tænkt på, var mit hår og min kæreste. Hvilken forfærdelig søster jeg var! Åh Gud, bare dræb mig!

"Niall!" udbrød jeg og kom uheldigvis til at banke min albue ned i hans... Ja, du ved. Det fik ham til at bukkede sammen og udbryde et højt 'uf!', hvorefter han tog sig dernede. Jeg så undskyldende på ham og løftede hans hoved. "Undskyld, undskyld, undskyld!" Jeg kyssede ham blidt på næsen, mens han ømmede sig. Resten af drengene grinede højt, men da jeg sendte det et hårdt blik, stoppede de.

"Hvad var det så?" spurgte han adskillelige minutter efter.

"Jeg har ikk købt nogen gave til Gayle og Inez endnu" sagde jeg slukøret og så ned. "Jeg er en dårlig søster..."

"Nej, du er ej" indvendte Liam og gik hen til mig. Han virkede helt rolig, og satte sig på hug foran mig i sofaen. Han lagde beroligende en hånd på mit knæ og så mig i øjnene. "Du har haft meget at se til, og derfor hjælper vi dig!"

"Gider I det?" spurgte jeg og så rundt på de andre drenge. Harry og Niall nikkede og Zayn trak på skuldrene og nikkede kort. Niall gav min skulder et klem, og havde jeg kunne det, så havde jeg kastet mig om halsen på dem alle sammen på en gang. "Tusind tak!" Jeg krammede Liam, hvorefter jeg lænede mig tilbage i Nialls favn. De var verdens bedste venner, og jeg havde endda fem styks!

"Nu?" foreslog Liam og så på sit ur. Han spidsede munden lidt, mens han stirrede på det. "Der er... 52 timer til, at de skal giftes" Jeg ville været sprunget op, hvis det ikke var for Niall, der havde sine arme om mig.

"48 timer?" spurgte jeg, da det pludselig lød som meget lidt. Det var kun to dage, og jeg havde hverken tøj, sko, makeup, sko, gave eller noget som helst klar!

"48 timer" nikkede Liam og så rundt på os. "Skal vi tage ud og shoppe?" Ja, men lige et problem... Jeg havde igen penge, og jeg ville ikke lade drengene betale for mig. Jeg havde brugt alle de penge, jeg havde tjent i London - sidst jeg var der - på tøj efter jeg flyttede. Jeg kiggede tilbage på Niall og jeg tror på en eller anden, måde han forstod mit blik.

"Jeg betaler, du betaler mig senere" hviskede han i mit øre, så det kildede. Kuldegysninger gled ned over mine arme, og jeg gøs.

"Tak" hviskede jeg tilbage og kyssede ham på kinden.

"Hvad hviske-tisker i om?" spurgte Harry og kastede en pude over mod os, som landede på gulvet foran os. "Dem der hvisker lyver!"

"Ikke mig!" sagde jeg og hoppede ned af Nialls skød. "Lad os shoppe!"

 

* * *

 

Drengene betalte for en taxa, til et stort shoppingcenter inde i Manchester, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. De skulle ikke bare betale på den måde! Jeg havde faktisk lidt penge, og jeg hadede, når andre brugte penge på mig.

"Så er vi her!" jublede Zayn, da vi trådte ind i centeret. Turen over parkeringspladsen havde været fyldt med hvin, jubel og fnisen. At jeg gik med drengene om mig og Niall ved min side, gjorde mig tryg. Drengene skrev lidt autografer, men tog ikke særlig lang tid til billeder. Niall forklarede, at de hellere ville bruge tid på mig, hvilket fik mig til at rødme. De valgte mig over deres fans? Liam sagde, at de havde så meget tid til deres fans på andre tidspunkter, men gerne ville bruge tid på mig der. Det betød så meget for mig, at de gad det.

"Hvor vil du hen først?" spurgte Niall og klemte min hånd. Jeg så mig om for at se, om jeg kunne finde en god butik. Jeg havde været i centeret for lang tid siden, men dengang havde jeg ikke kigget efter tøj...

 

"Kelly, kom nu for fanden!" hvæsede Melissa gennem sine sammenbidte tænder og vinkede mig irriteret hen. Jeg så mig om, inden jeg åbnede tasken. Melissa sneg et ur, tre pakker smøger og en iPhone ned i den. En iPhone.

"Melissa, er du sindssyg?!" spurgte jeg lavmælt og stirrede på kassen. En iPhone 4S! Helt ærligt! "Du kan da ikke bare snuppe sådan en!"

"Hvorfor ikke?" spurgte hun og kastede nogle halskæder og flere smøger over i min taske. Hun gjorde et kast med håret og lukkede sin taske. "Giv den til Angelyn, hun venter på parkeringspladsen"

"Melissa..." sukkede jeg, men hun så bar overbærende på mig.

"Helt ærligt" brokkede hun sig og satte hånden i siden. "Kan du ikke klare det, må du smutte hjem til mor" Med de ord vendte hun ryggen til og vadede hen af gangen. Hun skulle ikke snakke sådan til mig! Jeg lukkede trodsigt min taske, tog den over armen og satte kursen mod parkeringspladsen. På vejen smuttede jeg ind i en elektronikbutik og snuppede tre iPhones. Ingen skulle sige, at jeg ikke kunne eller turde... Da jeg gik igennem alarmerne, begyndte de selvfølgelig at bippe, men jeg havde overraskelsesmomentet på min side. Jeg zigzaggede ind og ud imellem de mange mennesker på gangen, inden jeg nåede helt ud på parkeringspladsen. Melissa stod foran Angelyns bil, og da de så mig komme løbende, hoppede hun ind i bilen og holdt døren for mig. Grinende og jublende forlod vi centeret med fire iPhones i vores tasker.

 

Jeg rystede mindet af mig og så på drengene, der så underligt på mig.

"Hvad?" spurgte jeg og rystede på hovedet.

"Du stirrede bare tomt frem for sig, så vi troede, der var noget galt" Liam virkede mest bekymret med sin lille rynke i panden mellem brynene.

"Jeg har det fint" lovede jeg dem, men jeg indvendig havde lyst til at skrive. Hvad nu hvis de genkendte mig?! Okay, ingen ville genkende mig med det røde hår, hvis det ikke var fordi, jeg gik sammen med drengene. Ellers ville jeg sikkert bare smelte ind i mængden. "Skal vi shoppe?"

"Ja, det skal vi!" smilede Niall, der gav min hånd et klem og min kind et kys. "Er du okay, prinsesse?"

"Har det fint" forsikrede jeg ham om og smilede så overbevisende jeg kunne. Jeg havde det dårligt med at være i netop det center, men jeg måtte lægge fortiden bag mig. Jeg stjal ikke længere, så jeg burde slet ikke tænke på det. Det var et overstået kapitel i mit liv, og jeg skulle bare videre.

"Der ind?" spurgte Harry og pegede på en butik. Jeg nikkede bare tomt og fulgte med dem ind. Resten af eftermiddagen kiggede vi på tøj, men tanken om at stjæle gjorde mig underligt til mode. Jeg huskede spændingen, rushet og personerne. Noget jeg helst ville glemme, kom frem igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...