DarkSide 2 {One Direction}

- Dette er 2'eren til DarkSide - Kelly er blevet sendt hjem til sine forældre i Manchester. Hun har slået op med Niall, hendes kæreste, og føler sig igen alene. Hun savner drengene helt sindssygt, men er tvunget til at blive boende, til hun bliver 18. Hun er kommet tilbage i skole, hvor hun ikke føler sig særlig godt tilpas. Hun savner London, drengene og Eleanor, men kan intet gøre. Da sommeren står for døren, venter den sommerferie, hun sent vil glemme. Hendes bror, Gayle, kommer ud af fængslet, men er en hel anden person. Kan Kelly klare presset fra skolen, fra Gayle og forældrene? Hvordan vil hun takle det, at drengene ikke længere er en del af hendes liv? Er hun kommet over Niall, og er han kommet over hende?Og får hun endelig flyttet hjemmefra? Følg med i 2'eren af: DarkSide.

337Likes
500Kommentarer
40482Visninger
AA

8. Hvad?!

Jeg slog meget langsomt øjnene op, da min mascara fik mine øjenvippet til at klumpe sammen. Da jeg - endelig - fik dem skilt ad, så jeg på Nialls kønne ansigt. Jeg var en smule øv over, at hans lyse øjenlåg dækkede for hans isblå, smukke øjne. Jeg lod min hånd glide over hans pande, inden jeg lod mine læber kysse den. Der var en smule mørkt i værelset, så jeg gættede på, at der ville være aften.  Efter to åndedræt slog Niall sine øjne op, og de isblå øjne så ind i mine.

"Godmorgen" hviskede jeg og smilede. "Eller godaften"

"Godmorgen prinsesse" hviskede han tilbage og tog min hånd. "Sover godt?"

"Mh..." mumlede jeg og pressede kort mine læber mod hans. "Har du?"

"Varmt" grinede han, og fik mig til at grine.

"Jeg ville tilbyde dig en kop kaffe, men jeg har ikke nogen kaffemaskine" grinede jeg videre og satte mig op i sengen. "Men du kan få en kop varm kakao" Jeg blinkede til ham og hoppede op af sengen. Jeg greb ud efter min hættetrøje, som jeg trak på, inden jeg vadede hen mod mit spejl.

"Det lyder godt" smilede Niall og satte sig op i sengen. "Går du?" Han skød underkæben frem og lavede et hundehvalpeansigt. "Kommer du ikke over til mig?"

"Hvorfor skulle jeg?" spurgte jeg og fnes drillende. Dog kravlede jeg over til Niall i sengen, kravlede ind over ham og kyssede ham blidt på munden. "Dig og mig, picnic i mit køkken?"

"Okay" smilede Niall, og jeg kravlede væk igen. Jeg trippede ud i køkkenet, hvor jeg satte noget vand over til kakao og så mig omkring. Jeg havde ingen idé om, hvad vi skulle spise.

"Hey" lød det tæt på mit øre, hvorefter et par læber kærtegnede min hals.

"Hej Niall" fnes jeg og mærkede hans arm om mig. "Jeg har altså ikke noget at spise..."

"Vi bestiller en pizza, okay?"

"Ringer du, så laver jeg varm kakao?" foreslog jeg med et smil og fik endnu et kys på min hals.

"I'll be back" hviskede Niall, inden han igen kyssede mig på halsen og hans arme slap mig. Han tog sin telefon for øret og ringede efter pizza.

 

* * *

 

"Jeg kan altså ikke spise mere" brokkede jeg mig, smed min skorpe hen i bakken og så på det sidste stykke pizza. "Kan du?" Niall sendte mig et underligt blik, der gik mig til at grine.

"Hvad tror du, jeg er?" spurgte han med et stort smil om munden og begyndte at spise stykket. Jeg fnes af ham og tog en tår kakao. Vi sad i køkkenet på gulvet på et tæppe med pizza og varm kakao foran os. Niall gumlede løs på pizza stykket, mens jeg rørte rundt i min kakao.

"Det var virkelig pænt af Louis at hjælpe så meget" smilede jeg.

"Mh..." kom det fra Niall. Det virkede ikke som om, at han var synderligt begejstret.

"Hvad mener du med 'mh...'?"

"Kan du ikke selv se det?"

"Se hvad?" spurgte jeg og slog ud med armene. Hvad mente han?

"Hvorfor tror du, at Louis er så glad for at have dig hjemme igen og vil hjælpe dig, alt det han kan?" vrissede Niall og så på mig som om, jeg var dum. Jeg trak på skuldrene og sendte ham et forvirret blik. Jeg vidste ikke, hvorfor han var så hjælpsom. Sådan var Louis da bare? "Han er forelsket i dig!"

"I mig?" spurgte jeg og rynkede panden, mens jeg så på Niall med en forvirret og overrasket grimasse. Louis forelsket i mig? Det gav ingen mening! Han var kærester med Eleanor - min kusine - og kunne da umuligt være forelsket i mig! Jeg var bare... mig. Niall nikkede bare og så tomt på mig.

"Han er forelsket i dig" mumlede han dystert og så ned. Han smed resterne af sit stykke hen på bakken, hvorefter han igen vendte blikket mod mig. Hans blå øjne mødte mine, men de virkede ikke venlige eller kærlige på nogen måde. De skød lyn.

"Niall, er du... jaloux?" spurgte jeg og rynkede brynene igen.

"Jeg vil ikke miste dig" hviskede han og så lidende på mig. "Jeg har endelig fået dig hjem igen, og jeg er så bange for at miste dig" Jeg kravlede helt tæt på ham og lagde en hånd på hver af hans kinder. Først ville han ikke se på mig, men efter lidt stilhed mødte hans blik mit, og jeg kunne se, han havde tårer i øjnene.

"Du mister mig ikke" lovede jeg og så ind i hans tårevældede, blå øjne. "Jeg elsker dig for meget" Min stemme blev til ikke mere end en hvisken, mens jeg så på ham. Jeg ønskede for alt i verden ikke at miste ham. Han betød for meget for mig.

"Jeg elsker også dig, Kelly" hviskede han tilbage, og jeg kyssede ham blidt på munden.

"Du mister mig ikke" hviskede jeg igen og smilede skævt. "Det lover jeg dig"

 

* * *

 

"Hvad har du og drengene så lavet, imens jeg var væk?" spurgte jeg fraværende og så op i loftet. Niall lod igen og igen sine fingre køre igennem mit hår.

"Interviews, koncerter og sådan" mumlede han træt og nussede min hånd. Jeg havde min hånd i hans, mine fingre flettet ind mellem hans. Vi lå i min seng, mit hoved på hans mave. Han kørte igen fingrene igennem mit hår og nussede min hovedbund. "Du ved, det vi altid laver"

"Jeg var bange for, at du lavede noget andet" hviskede jeg.

"Hvad?" spurgte Niall. Han lød som om, at han bare ikke havde hørt det, og ikke at han spurgte 'hvad' til det, jeg sagde.

"Drengene passede godt på dig" omformulerede jeg det og smilede lidt.

"Ja, Liam havde vist lovet dig det, eller sådan noget"

"Ja" Der blev en lang stilhed, hvor ingen af os sagde noget. Nialls fingre kørte langsommere og langsommere igennem mit hår.

"Kelly, der er faktisk noget, jeg gerne vil fortælle dig" Jeg satte mig op og så på ham. Hans øjne virkede mørke og der var en sørgelig mine over hans ansigt.

"Hvad er det?" spurgte jeg sødt, hvilket virkede anstrengt. Hans sørgelige mine, de mørke øjne. Han virkede ked af det, men også rasende på samme tid.

"Kan du huske, at vi lovede hinanden noget?"

"At jeg skulle passe på mig selv"

"Og at jeg skulle komme videre" forklarede Niall, mens jeg så bare uforstående på ham. Hvad var der galt i det? At han skulle komme videre, ikke sidde derhjemme og tude - ligesom jeg havde gjort - og spille en masse koncerter med drengene og sådan.

"Ja, og?"

"Du sagde, at jeg skulle..." Hans stemme knækkede over og han så ned. Hans ansigt trak sig sammen i en smertelig grimasse, og han kneb en tåre ud af øjenkrogen.

"Niall!" hviskede jeg og trak hans ansigt hen til mit. "Hvad er der galt?"

"Jeg er virkelig ked af det..." hviskede han og kneb endnu en tåre ud. "Det var ikke meningen, at..."

"Niall, det er okay" hviskede jeg og strøg ham over kinden. "Du kan fortælle mig alt"

"Undskyld, Kelly" hviskede han, og jeg lænede min pande mod hans.

"Det er okay" lovede jeg ham uden at vide, hvad han havde gjort. Endnu flere tårer trillede ned af hans kinder, mens jeg blev mere urolig. Hvad var der galt? En klump samlede sig i min mave.

"Kelly, jeg har været sammen med en anden" slap det endelig over hans læber, og jeg gispede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...