DarkSide 2 {One Direction}

- Dette er 2'eren til DarkSide - Kelly er blevet sendt hjem til sine forældre i Manchester. Hun har slået op med Niall, hendes kæreste, og føler sig igen alene. Hun savner drengene helt sindssygt, men er tvunget til at blive boende, til hun bliver 18. Hun er kommet tilbage i skole, hvor hun ikke føler sig særlig godt tilpas. Hun savner London, drengene og Eleanor, men kan intet gøre. Da sommeren står for døren, venter den sommerferie, hun sent vil glemme. Hendes bror, Gayle, kommer ud af fængslet, men er en hel anden person. Kan Kelly klare presset fra skolen, fra Gayle og forældrene? Hvordan vil hun takle det, at drengene ikke længere er en del af hendes liv? Er hun kommet over Niall, og er han kommet over hende?Og får hun endelig flyttet hjemmefra? Følg med i 2'eren af: DarkSide.

338Likes
500Kommentarer
40946Visninger
AA

7. Hjemme igen

Jeg betragtede mig selv i spejlet. Jeg havde et smil plantet om læberne, hvilket jeg ikke havde haft i næsten et år. I hvert fald ikke et rigtigt smil. Mine øjne stråle som to sole, jeg var glad. Jeg var 18, jeg var glad og jeg var tilbage i London. Jeg lod mine fingre glide over sugemærket, Niall havde lavet på min hals. På en eller anden underlig måde var jeg glad for det. Det var som et mærke, der viste, at jeg var hans. At vi hørte sammen. Det var en underlig tanke, men i mit hoved passede den perfekt. Jeg smilede en sidste gang til mig inden jeg vendte ryggen til spejlet og gik ud fra toilettet.

"Hun kan bo her hos os, indtil hun flytter ind i sin egen" sagde El bestemt. Jeg stoppede op og blev stående og lyttede. "Hun kan sove i gæsteværelset"

"Der er ikke plads!" brokkede Niall sig" Hun kan bo hos Zayn og jeg på hotellet. Vi får bare et større værelse" Jeg hørte et fnys, der viste sig at tilhøre Zayn.

"Ellers tak!" brokkede Zayn sig, og de andre drenge grinede. "Jeg skal ikke være i nærheden af jer to 24/7. I æder jo bare hinanden, når i får mulighed for det!"

"Neeej" sagde Niall en smule genert og trak ordet ud i to. "Ikke hele tiden..." Det fik de andre drenge til at grine igen, og jeg følte, at det var på tide, at jeg gik ind.

"Hey" smilede jeg og gik over til Niall. Jeg havde godt nok min egen stol, men jeg ville hellere side hos ham. For at bevise, hvad Zayn havde sagt, hoppede jeg op på skødet af Niall og lagde armen om halsen på ham. Jeg placerede et stort kys på hans læber, og af erfaring vidste jeg, at Niall ikke kunne modstå mine kys. Han lagde også armene om mig og kastede sig ud i et langt, inderlig kys. Jeg nåede kun lige at liste min tunge ind mod hans, inden Zayns stemme skar gennem stilheden.

"Det er det, jeg mener!" hvinede han og slog i bordet.

"Lad dem nu bare" sagde Eleanor sødt. "De har jo tydeligvis savnet hinanden" Jeg trak mig langsomt væk fra Niall, der modvilligt lod sine læber slippe mine. Jeg gav ham et hurtigt smækkys på munden og så på de andre.

"Hvad så?" Jeg så rundt på dem, som om intet var hændt.

"Vi snakker om, hvor du skal bo" forklarede El og sendte mig et sødt smil. Harry og Louis sad og fnes ved siden af hende, hvilket fik hende til at sende dem et skrapt blik. "Lou og Haz, stop"

"Det gør ikke noget, El" smilede jeg afværgende og blinkede til drengene. "De kan jo ikke gøre for, at de er jaloux"

"Jeg er ikke jaloux!" udbrød Louis. "Jeg har El"

"Jeg har savnet dig utroligt meget, Kelly!" brød Eleanor sammen, og jeg så tårer i hedes øjne.

"Aww, Eleanor!" hvinede jeg og rejste mig. El kom mig i møde og lagde armene om mig.

"Vidste du godt, hvor svært det var for mig ikke at komme og hente dig?" spurgte hun og begravede sit hoved i min skulder. "Jeg havde ingen idé om... hvordan de behandlede dig"

"Som du kan se, så lever jeg stadig" hviskede jeg og trak mig en smule væk fra hende. Jeg lagde en hånd på hver af hendes kinder, så hun så på mig. "Jeg passede på mig selv" Jeg tørrede Eleanors tårer væk med tommelfingrene.

"Kelly, jeg er virkelig ked af det..." hulkede hun og brød sammen igen. Jeg trak hende ind i et knus og aede hende på ryggen. For et år siden havde det været mig, der var brudt sammen i hendes favn. Nu var det hende.

"Det er okay" hviskede jeg og så over på Louis. Han forstod mit blik og kom over.

"Kom, babe" sagde han og fik vristet Els arme af mig, hvorefter han overtog. Tårer løb ned af hendes kinder, mens Lou fik hende væk. Med et suk satte jeg mig på stolen ved siden af Niall.

"Vi smutter" mumlede Liam, der trak Harry og Zayn med sig. Jeg vendte blikket mod Niall, der sendte mig et skævt smil.

"Velkommen hjem, skat" smilede han og lænede sig mod mig. "Velkommen hjem" På få sekunder havde jeg trukket hans ansigt hen mod mit og lagt mine læber mod hans. Der hvor de hørte hjemme. 

 

 

* * *

 

"Så, det her er min lejlighed?" spurgte jeg måbende. "Alt sammen mit?"

"Jep!" nikkede Louis, der havde insisteret på at komme med. "Kan du lide den?"

"Nej" sagde jeg hårdt og så på ham. Louis tilfredse smil blev til en smertelig grimasse. "Jeg elsker den!" Jeg grinede stort, hvilket fik ham til at smile.

"Elsker du den?"

"Ja!" jublede jeg og krammede ham kort. "Tusind tak"

"Husk; det er en fødselsdagsgave!" mindede Niall mig om og lagde en arm om mig. "Fra os til dig" Han kyssede mig på håret og nussede min arm.

"Adr, kan i vente til jeg er gået?" vrissede Louis, hvilket bare fik mig til at grine.

"Og det er hvornår?" spurgte Niall flabet, hvilket fik mig til at grine endnu mere.

"Rolig nu, Casanova!" Jeg kunne ikke holde mit grineflip tilbage, så jeg brød ud i en latter, hvor tårerne næsten trillede ned af mine kinder. "Er jeg så sjov?" Mit latterudbrud falmede lidt, men jeg havde stadig tårer i øjnene.

"Nej, jeg griner bare af ren høflighed" mumlede jeg og rakte tunge af ham.

"Meget morsomt" sagde han dystert og rakte tunge tilbage. "Skal vi have flyttet nogle møbler, eller hvad?" Jeg nikkede kort og gik ud til opgangen. Opgangen var den ved siden af Eleanors, så lejligheden var næsten magen til hendes, bare spejlvendt. Det var rart, at den lignede noget, jeg kendte. Louis hoppede ned af trappen, mens jeg traskede ned sammen med Niall.

 

* * *

 

Efter fem timer havde vi indrettet det meste af lejligheden, men den var endnu ikke helt beboelig. Mit køkken var ikke kommet, så det eneste jeg havde, var en elkedel og en mikroovn. Takket være Louis og Niall havde jeg fået alle mine møbler ind på plads, og jeg havde nu en fuldt møbleret stue og soveværelse.

"Nå, jeg smutter over til Eleanor" smilede Louis og krammede os farvel. "Ses!" Idét jeg hørte døren smække, trak Niall mig ind i et kram. Jeg lagde min pande mod hans og mærkede hans varme ånde mod mit ansigt.

"Jeg har savnet dig"

"Er det derfor, du har kysset mig hver gang, du har kunne komme til det, siden jeg kom tilbage?" spurgte jeg drillende og kyssede ham hurtigt. Niall kyssede mig tilbage. "Det tager jeg som et ja" Da Niall ikke svarede, men bare så mig i øjnene, trak jeg mig fra ham. Jeg var stadig ikke helt vant til øjenkontakten, men måtte bare indfinde mig med det.

"Hyggeligt soveværelse" sagde han venligt og så rundt. Rigtigt nok, så var det hyggeligt. Det meste af værelset bestod af min store dobbeltseng, min lave kommode fra Eleanors lejlighed - den hun havde købt til mig - og de to natborde. På to sekunder havde Niall skubbet mig ned i sengen, hvorefter han lagde sig ovenpå mig.

"Du vejer, tykke!" grinede jeg og kyssede hans kind.

"Skal vi indgive sengen?" spurgte han med et sigende blik, hvilket fik mig til at stoppe med at grine.

"Ja" hviskede jeg og kyssede ham inderligt. Niall lod sin tunge skille mine læber ad, mens hans hænder havde travlt med at fjerne min t-shirt. Vi brød kysset og begyndte at klæde hinanden af. Så snart jeg kun sad i bh og trusser, Niall kun i boxers, mødtes vores læber igen. Selvom det hele gik hurtigt, gik det ikke for hurtigt. Det var perfekt, og jeg kunne ikke forestille mig at være sammen med nogen anden person i min nye seng den eftermiddag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...