DarkSide 2 {One Direction}

- Dette er 2'eren til DarkSide - Kelly er blevet sendt hjem til sine forældre i Manchester. Hun har slået op med Niall, hendes kæreste, og føler sig igen alene. Hun savner drengene helt sindssygt, men er tvunget til at blive boende, til hun bliver 18. Hun er kommet tilbage i skole, hvor hun ikke føler sig særlig godt tilpas. Hun savner London, drengene og Eleanor, men kan intet gøre. Da sommeren står for døren, venter den sommerferie, hun sent vil glemme. Hendes bror, Gayle, kommer ud af fængslet, men er en hel anden person. Kan Kelly klare presset fra skolen, fra Gayle og forældrene? Hvordan vil hun takle det, at drengene ikke længere er en del af hendes liv? Er hun kommet over Niall, og er han kommet over hende?Og får hun endelig flyttet hjemmefra? Følg med i 2'eren af: DarkSide.

338Likes
500Kommentarer
41031Visninger
AA

5. Fødselsdagsgave

Dagen kom, hvor jeg ville fylde 18 år. Jeg lå vågen klokken halv to om natten, men jeg ventede på at tiden ville gå hurtigere. Egentlig glædede jeg mig ikke, for jeg vidste, at Mary og Eric kun ville være glade på Gayles vegne. De var ligeglade med mig. Jeg kunne for deres skyld bare forsvinde om natten, så de ikke skulle se på mig. Forsvinde... Det var en mulighed. Jeg var jo officielt 18 år, så jeg var ikke længere tvunget til at blive hjemme. Jeg kunne bare flytte! Jeg hoppede hurtigt i noget tøj og satte mit hår op. Fast besluttet greb jeg om min kuffert og begyndte at pakke resten af mit tøj ned i den. Jeg prøvede ikke at larme for meget, så jeg ikke vækkede nogle af de andre. Efter jeg havde hentet min toiletting på badeværelset, låste jeg døren ind til mit værelse og pakkede de sidste ting ned. Jeg havde ikke så mange ting, da jeg aldrig rigtig havde fået noget. Jeg havde det tøj, jeg gad at beholde, men ellers kun min bamse, små souvenirs fra forskellige rejser og mine bøger. Jeg havde en serie på syv bøger, som jeg havde læst tre gange over efteråret og vinteren. De endte i kufferten sammen med bamsen Mico og min toilettaske.

"Kelly?" lød det svagt fra den anden side af døren, og jeg fór sammen. Fuck! Hvem havde jeg vækket?

"Ja?" hviskede jeg tilbage, mens jeg langsomt lynede kufferten.

"Hvad laver du?" spurgte han, og jeg kunne høre, at det var Gayle. Jeg sukkede og låste døren op. Gayle trådte ind på mit værelse og gned sig i øjet. Hans blik faldt på min pakkede kuffert og mig, der var fuldt påklædt. "Flytter du?" Jeg lukkede omhyggeligt døren efter ham, inden jeg gik tilbage til min kuffert og satte mig foran den.

"Flygter" rettede jeg ham med et lille smil og lynede det sidste af min kuffert. "Kan du ikke se det? Mary og Eric har det bedst med, at jeg ikke er her. Det har du også" Jeg sagde det sidste med en sørgmodig tone, som Gayle opfangede.

"Kelly" sukkede han og lagde en hånd på hver af mine kinder. "Jeg vil gerne have, at du er her i aften" Hans hviskende stemme tiggede og bad, mens hans brune øjne så bedende på mig.

"Jeg kan ikke" hviskede jeg tilbage og så ned. "Jeg kan ikke blive, Gayle" Jeg fjernede hans hænder og tog fat i kufferten igen. Jeg satte den op, hvorefter jeg ordnede min seng.

"For min skyld, Kelly?" spurgte han bedende og gik helt hen til mig. Han lagde armene om mig og holdt mig ind til sig. "Jeg ved godt, hvor meget du savner dem. Jeg forstår dig ikke, men jeg ved det. Men vil du ikke nok blive, for min skyld?" Jeg sukkede opgivende og nikkede så.

"For din skyld, men jeg bliver her ikke i nat"

"Kun til festen" mindede han mig om på vej ud af værelset. "Tak, Kels"

"Så lidt" halvt smilede jeg og så efter ham. Han lukkede døren efter sig, mens jeg stod tilbage og så ud i mørket. Jeg måtte gøre det for ham!

 

* * *

 

Der var godt gang i festen, da klokken var omkring 10. Jeg sad ved et bord sammen med to af Gayles venner. Jeg var overrasket over, hvor mange der var inviteret. Melissa, Kyle, Jack og Angelyn var også inviteret, men de havde ikke taget kontakt til mig. Det var jeg rimelig glad for. Jeg orkede ikke at snakke med dem, og specielt ikke at være i nærheden af dem. De to fyre jeg sad ved bord med, sad og snakkede lavmælt bag mig, mens jeg gloede ud over menneskemængden, der bevægede sig i takt til musikken.

"Skal vi danse?" spurgte den ene af dem, efter han tog en tår af sin øl. Jeg rystede på hovedet med et venligt smil og takkede nej tak. Vennen brød ud i et hånligt grin, hvorefter jeg igen kiggede ud over de andre personer. Fyren, der havde inviteret mig til at danse, gav ikke op og rykkede sin stol tættere på mig. "Er du single?" Han lagde en arm om skulderen på mig og nussede den blidt. Jeg så overbærende på ham, men rystede på hovedet. Hvor dumt! Hans blik lyste op og han smilede stort til mig. "Så er der ikke nogen, der har noget imod, at jeg gør sådan her..." Han lod sin hånd køre op af mit lår, mens hans anden hånd vendte mig hoved mod sit. Jeg kunne lugte hans ånde, der stank af øl. Et lille piv forlod mine læber, mens jeg afvisende skubbede ham væk.

"Lad min søster være, Mark" lød det skarpt fra Gayle, der var kommet til. Drengen, Mark, gjorde som Gayle sagde og slap mig. Jeg åndede lettet op og så taknemmeligt på Gayle.

"Tak" takkede jeg ham, da jeg havde rejst mig og gik over til ham. Gayle lugtede en smule af øl, men ikke så meget som mine to bordherrer.

"Altid" mindede Gayle mig om, og lignede igen min bror. Han smilede sit skæve smil, som jeg elskede, og krammede mig kort. "Alting for dig, sis"

"Tak" takkede jeg igen og så mig om.

"Ej, hvor er jeg dum!" udbrød han pludselig, hvilket fik mig til at se overrasket på ham. "Jeg havde totalt glemt min fødselsdagsgave til dig!" Gayle slog sig for panden, mens han jamrede sig. "Kom med!" Han tog min hånd og trak mig med ind på sit værelse. Lugten af mandeparfume overvældede mig, og jeg blev en smule svimmel. Gayles værelse lignede lidt mit, det var bare mere drenget, og så var det spejlvendt. Hans seng fyldte det meste af værelset, men der var også plads til et skab og en kommode. Jeg satte mig på hans seng, mens jeg så rundt i værelset. På væggene hang plakater med rockbands, nøgne kvinder og biler, motorcykler og fly. Gulvet, sengen og skrivebordet flød med tøj, men det gjorde åbenbart ikke Gayle noget.

"Hvordan kan du finde noget i det her rod?" spurgte jeg, mens jeg hørte musikken inde fra stuen. Bassen pumpede, og mit hjerte fulgte samme rytme. Gayle rynkede på næsen og sendte mig en grimasse.

"Jeg har styr på mit rod" sagde han med et smil, hvilket fik mig til at grine.

"Så siger vi det" fniste jeg, mens Gayle rodede igennem bunken af tøj på skrivebordet. Han fandt endelig det, han ledte efter, og holdt det op i vejret.

"Her!" udbrød han glad og hoppede ned i sengen ved siden af mig. Han holdt en aflang æske op foran mig og smilede stort. Jeg kendte formen, og jeg kunne gætte, at det var en halskæde. Jeg åbnede låget og så ned i en rede af rødt silke, en sølv kæde med et K som vedhæng. Jeg smilede til Gayle og tog halskæden op.

"Vil du give mig den på?" spurgte jeg og smilede endnu mere. Gayle tog halskæden op, og jeg holdt mit hår oppe. Hans hænder åbnede blidt kæden og gav mig den på. Den kølige kæde sendte kuldegysninger igennem min krop, og i det øjeblik var det som om, at der ikke var andre end Gayle og jeg. "Tusind tak" Jeg lagde armene om ham og trak ham helt ind til mig.

"Huks på; at jeg altid er her for dig, okay?" Hans ånde kildede mig i øret og sendte igen kuldegysninger ned over min krop. Jeg gøs kort, mens smilede så.

"Det lover jeg, Gayle" smilede jeg og slap ham igen. "Kom så tilbage til din fest" Gayle nikkede og rejste sig.

"Kommer du også?"

"Jeg kommer om lidt" smilede jeg, og Gayle forlod værelset. Jeg så tomt efter ham, da glæden forlod mig sammen med ham. Jeg havde fået én gave, - som jeg selvfølgelig var glad for - men jeg havde nu håbet på bare én gave fra Mary og Eric. Jeg havde ikke fået en eneste. Jeg rejste mig langsomt fra sengen og gik over til døren. Musikken var høj, og da jeg åbnede døren, blev jeg nærmest blæst væk. Jeg trådte ud i gangen og så mig omkring. Jeg mødte et ansigt, jeg troede jeg aldrig skulle se igen. Nogle blå øjne lyste op, da de mødte mine. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile stort. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg sprang glad hen til ham.

"Kelly!"

"Niall!" 

 

 

 

Årgh, hørte i lige det?! NIALL! Ej okay, jeg ved jo godt, hvad der sker næst, så shhh.... Faktisk har jeg de næste to kapitler liggende, hvilket er feeeedt! Jeg rejser - igen - på næste mandag, så jeg tror jeg vil skrive så meget på historien her som muligt inden. Håber i er glade for, at jeg har lavet en 2'er, og at i glæder jer til næste kapitel.

Nu har jeg udgivet to kapitler på to dage, er det for meget? Jeg mener, om der skal gå længere tid mellem hvert kapitel, så i kan gå og glæde jer? For jeg har alligevel kapitlerne klar, men det lægger også en hvis form for pres på mig, hvis jeg skal udgive hver dag. 

Og vil i ikke godt være søde at smide en kommentar, og hvis i endnu ikke har liket, så like! Det ville betyde meget for mig. Tusind tak! 

-Umuliiie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...