A Name And A Half Number - One Direction

Destiny er navnet på en simpel 18-årig pige, der er opvokset med sorg, had og ensomhed. Siden hendes forældre efterlod hende som 9-årig, har hun levet med sin storebror Anthony, som på det tidspunkt var seksten år, hos sin moster, indtil hendes storebror blev gammel nok til at få sin egen lejlighed. Hendes barndom var barsk - men da hendes højtelskede bror bliver ramt af en dødelig sygdom, og som på et tidspunkt mister livet, bliver hele hendes allerede dårlige liv vendt på hovedet. Alle de minder i huset har skåret et dybt hul i hendes hjerte, hvilket fik hende til at sælge huset. Hendes nuværende tilstedeværelse er på et firestjernet hotel, indtil hun finder en billig lejlighed til hende selv. Men det er ikke kun det hun skal nå. På hendes sidste hospitalbesøg blev der nemlig skabt et mysterium. Hendes bror gav hende et navn, og det halve af et telefonnummer. Mere nåede Anthony ikke at forklare eller give hende, inden døden greb ind...

65Likes
128Kommentarer
8183Visninger
AA

7. The Talk With Liam

Destinys Synsvinkel:

 

Jeg vågnede stille op, og gabede kort. Jeg så mig kort rundt. jeg sov på sofaen da jeg ikke gad have Liam, eller de andre drenge, skulle det.. jeg var jo gæsten så jeg kunne ikke bare smide dem ud af deres værelser. Men, sofaen var faktisk ret behagelig. Jeg satte mig stille op, og kørte en hånd gennem mit uglede hår. Jeg så mig lidt omkring igen og fik øje på en lille seddel på bordet, hvor der stod: # Undskyld, men vi skulle til et interwiew, vi er tilbage kl 14 cirka. Liam, Nialler, Zayn, Boobear og Hazza. :D #

Boobear? Hazza? Altså Hazza kunne jeg jo gætte var Harry.. Men Boobear er for underlig.. Alle navne stod der undtagen Louis, så det måtte ham der var Boobear. Sjovt nok. Jeg sukkede kort. Hvad lavede jeg overhovedet? Hvorfor sagde jeg ja til at sove her? Jeg skulle jo bare lede efter Liam.. Og så ender jeg med at sove hos ham.. Det var jo ikke meningen det skulle ske, jeg skulle jo finde ud af hvorfor det lige præcis var Liam jeg skulle lede efter.. Så måtte jeg jo bare snakke med Liam når han kommer hjem. Jeg gik over til en af min taske og åbnede den. jeg fandt noget tøj frem og tog mit nattøj af. Så tog jeg mit tog på og gaaaaab. Yeah i know. Jeg sukkede kort. Jeg følte mig altid så ensom, og nu er det blevet værre siden Anthony efterlod jorden.. Jeg kom i tanke om alt det der skete den aften han døde.. Tårene begyndte at komme frem, og begyndte at rende ned af mine kinder. Jeg lukkede kort øjnene, så begyndte snøftende at komme frem. Ærlig talt.. Jeg hader at græde. Hvor kommer al den vand overhovedet fra? Jeg sukkede og tørrede mine øjne, jeg skulle være stærk. For Anthony.

Nu jeg tænker over det, så er hele huset et rod. Skrald over det hele, madrester på bordene, puder flydende på gulvet osv. Det giver hellere aldrig et godt resultat at 5 drenge bor sammen. Jeg rystede kort på hovedet og begyndte så at rydde op da der ikke var noget at jeg kunne tage mig til.

Jeg satte mig endelig ned efter en halvanden times arbejde og sukkede lettet. Jeg så mig lidt omkring og smilede lidt stolt. Det så helt anderledes ud nu, det hele var rent.. Jeg sukkede lidt og lagde mig ned på sofaen. Jeg var virkelig smadret. Godt nok ville jeg vide at det ville være svært, men helt seriøst! Godt jeg ikke bor her.. Jeg orkede virkelig intet mere oprydning, selvom jeg ikke skulle det. Men, hvis i havde set det.. Så ville i sikkert flygte. Jeg smilede svagt af min tanke og lukkede øjnene i. Jeg faldte stille i søvn, på sofaen igen.

 

Jeg blev vækket af at der nogen der kom larmende ind i huset, hvilket fik mig til at sætte mig op. Jeg gabede og strækte mig. Drengene kom ind i stuen og kiggede måbende rundt. "Hvad er der sket her? Har du ryddet op?" spurgte de ret overrasket og kiggede på mig, jeg nikkede bare og smilede træt. Jeg orkede intet. Jeg stod stille op. "Hvordan gik interviewet?" spurgte jeg og kiggede rundt på dem. "Godt" sagde Zayn smilende. Jeg nikkede lidt og kiggede så på Liam. "Kan vi snakke? Under 4 øjne?" spurgte jeg og kiggede ret seriøst på ham. "Ehm.. Ja selvfølgelig." sagde han og tog min hånd, og trak mig med ind på sit værelse, hvorefter han lukkede døren. vi satte os ned på hans seng. Jeg vidste egentlig ikke hvordan jeg skulle sige det til ham?

"Liam.. Det var ikke meningen jeg skulle sove her.. Det var meningen jeg skulle finde dig og snakke med dig.." sagde jeg, og kiggede på Liam der bare sad og lyttede til hvad jeg sagde. "Hvad var der mellem dig og Anhtony?.." spurgte jeg stille og kiggede på ham. Jeg kløede sig lidt i nakken og kiggede så på mig igen. "Hmm.. Anthony var som en bror for mig.. Han er et par år ældre end mig, men han betyder nu en del for mig.. Han hjalp mig gennem hårde tider i skolen, hvor jeg blev mobbet.. Han forsvarede mig og opførte sig som min storebror..Og da jeg ikke kom gennem x-factor i 2008, så gad jeg ikke deltage igen, men i 2010 fik han min til at melde mig til igen.. Hvor jeg så kom videre.. Men.. Efter jeg kom med i x-factor, så stoppede Anthony med at kontakte mig.. Hvilket jeg ikke ved hvorfor.. Jeg prøvede at ringe men nummeret eksisterede ikke mere, så jeg troede han bare ville af med mig og ikke ville have noget med mig at gøre.." sagde han stille mens han tit kiggede ned på sine hænder.

2010?.. Det var der Anthony fik at vide at han havde kræft, måske var det derfor? "Liam, Anthony ville aldrig nogensinde efterlade sine venner bare sådan.. Der må der være en grund," sagde jeg og kiggede på ham. Han trak let på skuldrene og jeg kunne lige ane at han havde tåre i øjnene. Aww.. "Jeg ved det ikke.. Men jeg er virkelig taknemmelig over at han var der for mig.. Og jeg ville ønske han ikke havde fået den dumme sygdom.." sagde han og nogle tåre trillede ned af hans kinder, hvilket fik mig til at få tåre i øjnene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så jeg krammede ham bare. Her sad vi.. I hinandens arme.. Tavse..

 

Citat:

"We all have our time machines. Some take us back, they're called memories. Some take us forward, they're called dreams.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...