A Name And A Half Number - One Direction

Destiny er navnet på en simpel 18-årig pige, der er opvokset med sorg, had og ensomhed. Siden hendes forældre efterlod hende som 9-årig, har hun levet med sin storebror Anthony, som på det tidspunkt var seksten år, hos sin moster, indtil hendes storebror blev gammel nok til at få sin egen lejlighed. Hendes barndom var barsk - men da hendes højtelskede bror bliver ramt af en dødelig sygdom, og som på et tidspunkt mister livet, bliver hele hendes allerede dårlige liv vendt på hovedet. Alle de minder i huset har skåret et dybt hul i hendes hjerte, hvilket fik hende til at sælge huset. Hendes nuværende tilstedeværelse er på et firestjernet hotel, indtil hun finder en billig lejlighed til hende selv. Men det er ikke kun det hun skal nå. På hendes sidste hospitalbesøg blev der nemlig skabt et mysterium. Hendes bror gav hende et navn, og det halve af et telefonnummer. Mere nåede Anthony ikke at forklare eller give hende, inden døden greb ind...

65Likes
128Kommentarer
8071Visninger
AA

12. The Drunk Destiny

De tomme shots glas, der blev banket i mod bar disken, kunne høres på afstand. Ukendte der brækkede sig, udover alt, kunne høres på afstand. Bassen kunne mærkes på afstand, eller også var det bare mig? Jeg havde jo aldrig rigtig festet, drukket og alt det lort. Jeg havde bare for lang tid siden, besluttet mig for, at livet er for kort til det. Men altså, en aften skadede vel ikke? Nej, desuden vidste drengene hvad de gjorde, det håbede jeg da.

Det var faktisk ret ondt, drengene havde sagt, at vi skulle mødes her. Jeg kendte overhovedet ikke stedet! De fulgtes her over, fra deres koncert af, men jeg. Jeg skulle selv klare mig, tak! Det var egentlig ikke så svært, jeg kunne da allerede se den.. Helt dårlig, var min stedsans da ikke... Og det var slet ikke fordi jeg kunne mærke den tunge bas, musikken og skrigende, stive folk, som nok tydeligvis var gamle nok. Det skulle ikke undre mig, hvis halvdelen var seksten!

Jeg nåede til døren, og kiggede, men man kunne ikke se i gennem døren.. Så det hjalp ikke rigtig på noget. Jeg blev lukket ind, og kiggede mig med det samme omkring. Okay Des, vi tager lige dine ord tilbage, ikk’? Selv når drengene skulle feste, var det med klasse, stil, luksus. Fint med mig... Hey, kaldte jeg lige mig selv Des... NO, LOUIS!...

Hvorfor kaldte jeg egentlig Liam, Niall, Louis, Harry og Zayn, for drengene? Jeg tror det er fordi, at det er for langt, hvis man skulle nævne alle deres navn. Jeg havde også set nogle af deres interviews, ofte sagde interviewen: “Når, drenge-”. Se! Så du det? Drenge! Ha! Okay, jeg opførte mig totalt tumpet, hvordan var det lige jeg tænkte? Sikkert bare fordi jeg skulle på en klub, og det var første gang.

Måske skulle jeg egentlig gå, altså ikke hjem, men fremad. Jeg stod en halv meter fra døren, og hvis jeg blev stående, blev jeg nok banket ned. Det var ikke så underligt på klubber, fyldt med stive... Nej, nej! Fulde Destiny, FULDE!

Tilbage til emnet. Det var ikke så underligt på klubber, men som regel var det en en stor, fyr. Host host, mand? Men døre, den tror jeg var ny, så jeg besluttede mig for at rykke mig. Jeg tog langsomt nogle skridt længere ind, i mens jeg koncentreret kiggede efter drengene. Drengene eller Liam, Niall, Louis, Harry og Zayn.

Jeg så en gruppe drenge i et hjørne, det var ikke dem. Der var kun fire, med mørkt hår, som faktisk betød det kunne være dem! Det var dem, men hvor var Niall? Ja, jep, yes, hvem er lige klog her? Ja, du har ret, det er da DESTINY! Hov, bør det her ikke først ske, efter jeg havde drukket. Min hjerne er fuldstændig stået af, og tænker på alt muligt lort. Blev jeg stiv, jeg mener fuld, af at indånde stanken? Svagt...

Et stort bøøøh, lød bag min ryg, og jeg hoppede omtrent fem meter op. Jeg vendte mig om. “Niall, for fanden ‘da!” råbte jeg lige i hovedet på ham, ikke sur. Forskrækket. Han grinte stort, og det tiltrak en del opmærksomhed. Ingen fans, bare blikke. Og gudskelov for det, tænk hvis de skulle bruge deres aften på fans. Det var vel det sidste de ønskede, i hvert fald lige nu? Altså, måske ikke, de elsker vel også deres fans. Eller nogen af dem.. Lad være med at tænke mere på det Destiny, det er faktisk ret ligegyldigt.

“Hva’, Des Des? Har du allerde drukket?” spurgte han lumsk, og grinte endnu værre end før. Værre, nej, egentlig ikke. Hans latter var guddommeligt nuttet! Ved du hvad Niall, selv samme tanke havde jeg. Det var hvad jeg tænkte, men på ingen måde, ville jeg fortælle ham det? Han ville tro jeg var skør, selv jeg troede jeg var skør. Altså det gjorde jeg allerede, men det behøvede ingen at vide.

“Niaaaall!” sukkede jeg irriteret, men jeg var stadig ikke sur på ham. Man kunne da ikke blive sur af Niall, han var bare den der bedste ven type. Hey, det sagde magasinerne også.. Faktisk ret kloge magasiner, selvom meget andet bare er falsk. Tror jeg, jeg var jo ikke blandt stjerner, vel...

-Dyyyyt! Forkert svar, Des.

-DESTINY!

-Whatever, men det er stadig forkert!

-Klovn, det ved jeg.. Drengene, Liam, Niall, Louis, Harry og Zayn...

-Ding ding, vi har en vinder!

-Tusind tak indre stemme?

Det er så der hvor jeg rynker brynene, for så at samle op på min samtale, med mig selv?! Hvor dum er man så? Hvad sker der lige for mig, universitets kuller, fest kuller?

I mens jeg havde været fraværende, kun mentalt, havde jeg gået sammen med Niall. Vi havde rykket fra det ene til det andet hjørne. “Vas happenin’ Des Des?” kom det fra, eh, tydeligvis Zayn. Og Zayn’s stemme skar i gennem mine tanker, og det var jeg glad for. Mine tanker var underlige, måske var jeg alligevel psykopat?! OMG? Så ville Liam ikke kendes ved mig, det ville de andre nok heller ikke. Ellers ville jeg smadre deres karriere, og hvem gik og drømte om, at smadre andres karriere. STOP DESTINY! Stop, inden du måske kommer til, at sige dine tanker højt...

For sent!

“Hvis jeg nu var psykopat, ikke? Ville i så kendes ved mig?” spurgte jeg, og tænkte på ingen måde, på hvad jeg sagde. Jeg ventede bare på deres svar, og kiggede spørgende på dem. Endelig åbnede en af dem munden, Liam. “Undskyld, men sagde du lige psykopat?” som sagt, det var Liam. “Nej Liam, jeg sagde delfin! Hvad tror du selv, JA, jeg sagde psykopat. Jeg troede faktisk du var den kloge, ansvarlige?” sagde jeg ironisk. “Well?.. Jeg tror det komme an på, hvilken slags?” sagde Louis, med en lille rynke på panden. Jeg så undrende på ham. “Altså om du er den psykopatiske psykopat, eller en anden slags?” forsøgte han, men det ledte bare til mere undren. “Louis, er alle psykopater ikke psykopatiske? Altså det er vel derfor, at det hedder psykopat?” kom det fra Zayn. Ja, fra Zayn, ham den generte og mystiske, ifølge magasinerne. Sexy, han var godt nok alt, minus genert! Han var mystisk, men ikke genert.

De havde diskuteret et stykke tid, om hvorvidt psykopater var psykopatiske. Jeg havde stået og set til, men denne diskussion, så ud til at have lange udsigter. Niall kiggede på mig, han forstod mine tanker, for pludselig blandede han sig, og han deltog ligesom ikke før. “Okay Destiny, jeg er sikker på, at du ville være en dejlig psykopat, men kan vi ikke kommer videre?!” han var lidt anstrengt, så det ud til, men det var det værd. Straks stoppede drengene, men så begyndte jeg.

“Niall? Psykopater er ikke dejlige!” sagde jeg skrapt. “Nogle er da?” forsvarede han sig. “Nej, psykopater er ikke dejlige!” blev jeg ved, luk dog munden, Destiny. Yay, jeg sagde Destiny, ikke noget med Des, eller Des Des. “Destiny jeg sagde du ville være en dejlig psykopat, ikke andre psykopater!” rettede han mig. Okay, han vandt. Jeg var dejlig, og det var en sejr for mig...

 

 

Jeg tror der var gået to timer, og status var følgende: Harry, Louis og Zayn = Eh, ja, hvilket ord skulle jeg nu bruge? Stangstive, lød.. Ja, hvordan lød det egentlig? Fulde, de var MEGET mere end fulde. Og stive, det lød bare, SÅ forkert! Så det endte vist med stangstive, ikke at det ikke lød forkert. Der var jo både stang i ordet, og stiv! Omg? Jeg ved ikke rigtig, men jeg tror godt i forstod mig. Det håber jeg, for jeg siger det ikke igen! Niall havde drukket, men det var ikke så meget, så han var ikke påvirket. Lidt mere hyper og fjollet, end normalt, men ellers intet..? Liam havde ikke drukket. Han måtte ikke, altså var det ikke vildt kedeligt? Så skulle han jo, nej ikke noget. Måske var det derfor, han blev dømt som den ansvarlige? Ikke at jeg skulle tale, jeg måtte, men havde ikke gjort det. ENDNU...

Jeg begyndte faktisk at kede mig en smule, skulle jeg prøve, bare en lille smule? Jeg havde jo Liam, han ville passe på mig. Ikke også? Nej, hvorfor skulle han ville det, vi havde intet forhold. Bare bekendte, eller var vi venner?

Jeg sad sammen med Liam og Niall, så jeg kastede i kort blik på dem, og besluttede mig. Jeg gjorde det. Til at starte med, skulle jeg bare feste, som mig selv. Bagefter ville jeg drikke, KUN EN SMULE, bare så jeg kan mærke følelsen. Jeg ledte efter Harry, Louis eller Zayn. Helst Louis, for at være ærlig. Han var den jeg? Den jeg hvad, Destiny? Den jeg mest brød mig om, af dem.. Altså af dem tre, rent venskabligt! Og så stillede jeg mig selv spørgsmålet igen, var vi venner? Jeg mener det, var vi?

Mere spurgte jeg ikke mig selv, for jeg fik øje på dem alle. Altså, alle tre. De sad ved et bord, og jeg gik forsigtigt hen til dem. De havde set mig. For - så beruset de var, gav de mig alle elevator blikket, på samme tid. Meget ubehageligt. Nogle pifts, kunne så også høres, men jeg besluttede, at være ligeglad. De var i gang med et spil, og de var meget opslugte. “Hey boys!” startede jeg, og smilede stort. De svarede mig alle tre, og selv nogle andre af dem fra spillet svarede.

“Såe, kan jeg være med? Eller er det forbudt for piger?” spurgte jeg, og prøvede at virke flabet. Det gik vel okay?..

Jeg blev godtaget, og vi begyndte et nyt spil. Jeg var stangstiv, ja, nu skulle det ord fandeme bruges! Stangstiv, stangstiv, stangstiv.

Stangstive Destiny.

Destiny.

Destiny Lenard.

Altså selveste Destiny Lenard, fra London, atten år, stivstang og? Dejlig! Hah!

 

Jeg var stadig i gang med spillet, jeg var i finalen. Mod Zayn.

Zayn.

Zayn Malik.

Altså selveste Zayn Malik, fra One Direction, nitten år, mystisk og genert. Klart, ja, mystisk og genert.. Nej! Hardcore, kæphøj og forførende. Kæphøj og forførende i samme sætning, lød?... Jeg manglede hele tiden ord.

Hvordan kom jeg egentlig i finalen, ALLE her (udover Liam, selvfølgelig) drak MEGET oftere end mig. Ja det her, det var jo første gang. Fuck, jeg er sej.

Dejlige, seje og stangstive Destiny Des Des Lenard. Yup, det er mor her!

 

Okay, så laver vi lige en status opdatering. Så lyt rigtig godt efter, for dette vil chokere dig: Destiny Dejlig Sej Stangstiv Lenard, tabte til Hr. Fucking Zayn Dranker Malik, så nu er Zayn, Harry, Louis OG Destiny skide fulde. Skide fucking, mega meget stangstive faktisk. Jeps. Og det er jo bare toppen, eller var det? Jeg kunne ikke tænkte ordentligt, og det kom bag på: Ingen, kun Destiny. Altså ingen, der nogen sinde havde prøvet at drikke før. Zayn, Harry, Louis OG Destiny sidder i en klaaam sofa, som tusindvis formentlig har- ja du ved.. Og så sidder der mange, og flere piger rundt om os.. Piger, som er seksten, og mest af alt ligner de bitches. Ja, der sagde jeg bitches. Bare ét, af de fem ord, jeg engang sværgede ikke at sige. I får ikke lov at høre de andre, bare lige hvis nogen skulle spørge.

Så det var status.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...