A Name And A Half Number - One Direction

Destiny er navnet på en simpel 18-årig pige, der er opvokset med sorg, had og ensomhed. Siden hendes forældre efterlod hende som 9-årig, har hun levet med sin storebror Anthony, som på det tidspunkt var seksten år, hos sin moster, indtil hendes storebror blev gammel nok til at få sin egen lejlighed. Hendes barndom var barsk - men da hendes højtelskede bror bliver ramt af en dødelig sygdom, og som på et tidspunkt mister livet, bliver hele hendes allerede dårlige liv vendt på hovedet. Alle de minder i huset har skåret et dybt hul i hendes hjerte, hvilket fik hende til at sælge huset. Hendes nuværende tilstedeværelse er på et firestjernet hotel, indtil hun finder en billig lejlighed til hende selv. Men det er ikke kun det hun skal nå. På hendes sidste hospitalbesøg blev der nemlig skabt et mysterium. Hendes bror gav hende et navn, og det halve af et telefonnummer. Mere nåede Anthony ikke at forklare eller give hende, inden døden greb ind...

65Likes
128Kommentarer
8073Visninger
AA

11. The Concert.

Destiny's synsvinkel:

eg havde modtaget backstage pas fra drengene, og du kunne vist blive nødvendige. En hel masse pige, blev ved med at prøve at komme ind backstage. Jeg kunne lige skimme det, fra der hvor jeg stod. Jeg nærmede mig, med mere og mere hast, security'en der spærrede backstage til. Der gik ikke længe, og jeg stod overfor ham. "Og du vil også forbi mig, Frøken? Eller?" spurgte han, ret ligeglad. "Eh... Jeg er Destiny Lenard, mit bevis er her! Altså på, at jeg må komme ind, ikke at jeg er Destiny!" sagde jeg nervøst, og fumlede i min taske efter mit backstage pas. "Du sagde Destiny Lenard ikke?" spurgte han tomt. "Joo, ja det gjorde jeg," sagde jeg, uden at skænke ham et blik. Jeg ledte stadig efter passene. "Du kan komme ind!" sagde han, og lod mig komme ind. Det var lettende, hvad nu hvis jeg ikke fandt dem? Hvad hvis jeg havde glemt den, så kunne jeg ikke nå at komme! Eller det kunne jeg, men en del forsinket. Jeg gik ned af en lang gang, hvor der stod en dame. Hun så skarp ud, klædt perfekt til hendes profession. Udover jeg ikke vidste, hvad hendes professioen så var? Men stadig så hun skarp ud, intet der ikke sad perfekt.

Hun var vel i midt trediverne, tror jeg? Hun åbnede munden, og en perfekt stemme kom ud. Ikke så overraskende. "Destiny Lenard?" Hendes stemme? En perfekt stemme? Og da slog det mig, One Direction! Jeg havde hørt dem før! That's What's Makes Me Beautiful, ikk'? Nej nej, hvad? De var ikke selvglade! Jeg måske lidt, men ikke på den måde. What Makes You Beautiful, der var den! Den spillede de så tit i radioen, ikke at jeg hørte så meget radio, eller musik. Tilbage til stemmen, hendes klang i Destiny, den var? Så original, glidende og blød. Ehm, underlig beskrivelse! Høhø... Jeg nikkede blidt, og fik et svagt smil på læberne. Jeg havde næsten glemt at svare, lidt uheldigt, så jeg nikkede bare. "Det er den vej," sagde hun venligt og pegede til højre. Hun virkede perfekt, men hvorfor skulle hun ikke være det. Hun havde vel mere livserfaring end mig? "Når du ser døren, kan du ikke tage fejl!" afsluttede hun, og sendte mig et vink. Hun rystede hånden, ikke bøjede fingrene. Det plejede jeg også. Okay? Det er de særeste ting, jeg tænker på! Jeg begyndte at gå, langsomt. Til højre, i den retning hun pegede. Hun havde ret, ikke til at tage fejl af. "One Direction.." læste jeg højt. Det var hvad der stod på døren. Jeg bankede blidt på døren, og ventede anstrengt. Døren blev åbnet, og den første jeg fik øje på var en lyshåret dreng. Niall. Jeg fik stille et smil på mine læber. "Hey Nialler" sagde jeg og krammede ham kort. "Hey Des Des.." sagde han og krammede kort med, og lod mig komme ind. De andre drenge var i fuld gang med at tage tøj på, men heldigvis havde de fået bukserne på. "Hey drenge.." sagde jeg og smilede til dem, og gav dem et kram hver. "Heey!" sagde Louis. Fjollet. Som altid. "Vi skal op på scenen nu, vi ses når vi er færdige!" råbte de i munden på hinanden og løb op på scenen, efter de havde fået tøj på. Jeg nikkede bare og så ud på dem, da jeg kunne se dem fra hvor jeg stod.

 

Koncerten gik godt, drengene var virkelig gode. Deres sange var også gode, men jeg havde aldrig rigtigt hært dem alle synge alene men nu har jeg, og de synger allesammen virkelig godt! De har nogle unikke stemmer.Vi var nu på vej hen til den der afterparty, og jeg sagde til drengene at jeg skulle ind på et toilet først så jeg kunne tage min kjole og stilitter på, og så jeg kunne putte lidt mascara. Man skulle jo gøre noget ud af sig selv når man skulle til fest.. Eller.. Hvis man ville.

 

Undskyld for det korte kapitel! ;s

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...