Forbandet perfekt (En sommerferie jeg aldrig glemmer) ((1D))

Athenas liv er svært, men hun kæmper sig igennem det sammen med sin eneste, men dog bedste veninde: Clara. På sin første ferie uden sine forældre møder Athena den berømte Niall Horan. Udvikler Niall følelser for Athena? Går Clara i seng med Harry? Bliver det en sommerferie som Athena aldrig glemmer?

3Likes
5Kommentarer
1056Visninger
AA

2. "Du skal ikke til London med os!"

Navn: Athena Nielsen.

Alder: 16 år.

Skole: 10. klasse

Mors arbejde: Advokat.

Fars arbejde: Advokat.

Bolig: Bor hos mor og far.

Arbejde: Intet

Ja, sådan ligger landet. Mit navn, alder og alt det andet. Folk spørger altid: ”Hvad arbejder dine forældre med” Mit svar: ”Der er advokater begge to.” Så siger folk: ”Ej, hvor fedt!” Jeg vælger bare at smile til dem. Men i tænker sikker ”er det så fedt?” Nej, det er det ikke. Jeg ser næsten aldrig mine forældre. De arbejder hele tiden. De møder tidligt og kommer meget sent hjem. OGSÅ i weekenden. Det er forfærdeligt. Alle tænker altid at jeg er så perfekt. Mine forældre er ikke skilt, bor i et dejligt stort hus med en stor have. Jeg har altid styr på alting. Sådan noget som lektier, det er altid klaret. Men det er også kun fordi jeg har så meget tid. Jeg har intet fritidsjob og går heller ikke til nogen sport. Det med jobbet er fordi mine forældre ikke mener jeg bør tjene min egne penge endnu. Det er sport, fordi de ikke gider betale. Det er ikke fordi de ikke har pengene men de mener at det er for dyrt og man ikke laver noget i de timer man er der om ugen.    I sommerferien rejser jeg altid til udlandet, sammen med min mor og far. De fleste 16-årige jeg kender hader at skulle på ferie med deres forældre, men jeg elsker det. Det giver mig en chance for at se mine forældre i mere en et par minutter om dagen. Men selvom vi er på ferie, arbejder de selvfølgelig stadig. Arbejdsnarkomaner, ja det er hvad de er. Vi er altid på et hotel med en internetforbindelse. I tænker sikkert at sådan en pige må være totalt nedern! Og JA! Det er jeg. Jeg har én veninde, Clara. Jeg tror at hun kun er sammen med mig er fordi hun kender mig rigtig. Ikke som alle rygterne siger. Rygter? Ja, der går rygter rundt om mig på skolen.  Rygter er det værste der findes, men man er nød til at leve med det. Når folk møder mig tænker de: luder, rigmands datter, forkælet, frk. mønsterelev, forbandet perfekt. ”Athena, kommer du? Du går altid i dine egne tanker,” sagde Clara grinende til mig. ”ja ja,” råbte jeg efter hende. Vi skulle op på skolen til skole afslutning. Det var sidste dag på skolen. Efter sommerferien skulle vi på gymnasiet. Jeg fik indhentet Clara, lige da hun stillede mig det næste spørgsmål. ”Hvor skal du og dine forældre hen, her i ferien?” Hun kiggede forventningsfuldt på mig. Hun ville altid de steder hen, som vi skulle hen. ”Vi skal vi London,” svarede jeg hende smilende. ”Ej, hvor vildt! Det er jo der hvor One Direction bor!” Ja, ligesom så mange andre så har vi fået One Direction infection. ”I know that, men det er jo ikke derfor jeg vil derover. Jeg vil bare gerne være sammen med mine forældre, og det ved du også godt,” svarede jeg hende roligt.    Vi nåede op på skolen og alle de andre var allerede kommet. Klokken var næsten 19.00 og ”ceremonien” startede snart. ”Ceremonien” gik ud på et de 9. klasser der gik ud af skolen og så 10. klasse eleverne skulle møde op på skolen om aftenen og få deres karakterbog og afgangs bevis. Forældrene skulle også med, men mine arbejdede. Claras forældre var ude at rejse, Clara havde selv valgt ikke at tage med. Under ceremonien skulle Rektoren holde en tale. Klasselæren skulle også op og tale. De skulle tale om var dejlig en klasse vi var, og alle de sjove og skøre ting vi havde gjort. Hvilket var meget. To stive timer senere fik vi lov til at tage hjem. Clara tog med mig hjem. ”riing,”  sagde telefonen, da jeg lige havde låst hoveddøren op ”Det’ Athena.” Jeg smed min taske på gulvet. ”Hej skat, det er mor,” sagde stemmen i røret. ”Hej mod, hva’ så?” Imens jeg talte satte jeg mig op på køkkenbordet. ”Det bliver lidt ændringer i vores sommerferie planer,” begyndte hun. ”Hvad? Skal vi ikke af sted alligevel?” Jeg hoppede ned fra køkkenbordet, og stillede mig op af væggen. ”Jo, du skal.. Men ikke far og mig. Der er kommet en meget vigtig sag på arbejdet, og vi kan ikke bare tage til London midt i den. Derfor har vi snakket med flyselskabet og hotellet, og i stedet for 3 personer kommer der nu 2. Du sagde jo at Clara i skulle med sine forældre.” Fortsatte hun. ”Mor! Det gør jo ikke nogen forskel om Clara er med eller ej! Jeg glæder min til ferien hele skoleåret! Så jeg endelig kan være sammen med jer! I er her jo aldrig!” Jeg var lige ved at lægge på, men kunne høre min mor ville sige noget mere. ”Skat.. Jeg tænkte nok du ville reagere sådan, men hør lige på mig. Far og jeg har vidst i ret lang tid at vi ikke skulle med til London. Derfor har vi skaffet to koncert billetter med meet and greet. Det er One Direction så du er nød til at tage af sted!” Der blev lagt på i den anden ende. ”Jeg fatter simpelthen ikke at min mor prøver at bestikke mig!” Jeg kiggede over på en meget hyper Clara. Hun havde åbenbart overhørt samtalen. ”OMG! Vi skal møde One Direction! ARGH! Hvad skal jeg have på? Hvordan skal min make-up være? Hvordan skal mit hår sidde?! ARGH! Jeg når ikke at gøre mig klar! Jeg får dårlig hår dag! Mine bryster er nød til at vokse nu!! ARGH! De er nød til at syntes jeg er så lækker, at de vil se mig igen! OMG! OMG! OMG! OMG!” Hun hoppede rundt i køkkenet. ”Slap af, Clara! De spiller først i London på fredag, og det er lørdag i dag. Der er en uge til.” Jeg kiggede roligt på hende, men hun fortsatte i samme rutine resten af aftenen.  

Onsdag. En dag midt på ugen. Helt normal sommerdag for de fleste. Bare ikke for mig. Jeg skulle på den ferie, jeg havde glædet mig til hele året. Der manglede bare en meget stor ting. Mine forældre. Jeg stod i Kastrup lufthavn, i kø sammen med Clara. Køen til at, tjekke ens bagage ind. Min store, lyseblå kuffert, var godt proppet. Tøj, sko, make-up, hårprodukter, glattejern og alt andet der nu hører til. Clara stod oppe ved skranken. Hendes store sorte kuffert, blev kørt væk på et transportbånd. Den var sikkert proppet endnu mere end min. I kender sikkert alle den type der tage alt for meget med altid. Tænker i på sådan en person nu? Godt, for så har i godt billede af Clara. Kender i så også den type der flirter med alle lækre fyre hun ser? Jep, endnu en beskrivelse af Clara. Hun var godt i gang. Fyren bag skranken lod ikke til at høre hvad hun sagde men havde kun øjne for hende enorme dobbelt D skål bryster. De er ægte, men Clara mener de er for små. Clara tog sin hånd op til hendes lyse hår. Lod den så glide igennem det let krøllede på en sexet måde. Ikke at jeg syntes det er sexet, men jeg kender hende og det er et af hendes flirte tricks. Clara blev endelig færdig med hendes flirten og lod mig komme til. Jeg flirter ikke. Jeg satte min kuffert op på transportbåndet og viste min billet og pas. Han kiggede på billetten og passet og gav mig så en ny slags billet der var blevet printet ud af hans computer. Han puttede noget i håndtaget på min kuffert og så kørte den af sted. Jeg smilede til ham og gik så over til Clara. ”Er han bare ikke vildt nuttet?” Clara trak mig længere væk fra skranken, så han ikke kunne høre hvad hun sagde. ”Jo, jo,” svarede jeg hende fraværende. Vi kom hen til security og vi kom igennem uden problemer.  

Tre timer senere stod vi i Heathrow lufthavn. Vi var lige kommet af flyet og stod nu og ventede på vores bagage. Eller rettere sagt Clara ventede på sin bagage. Jeg havde fundet min for længst. Clara havde fundet en ny fyr at flirte med. ”Der er den!” Clara råbte lidt for højt. Flere hoveder kiggede op, men Clara var ligeglad. ”Lad os komme ud herfra,” sagde jeg smilende til Clara, hun stod og baskede med sin kuffert. ”Retarderede unge!” Clara fik styr på sin kuffert og grinede af min joke. Ude på gaden holdt der man sorte biler. Engelske taxaer. Vi gik ind i en og gav adressen til hotellet. Det tog noget tid at køre til hotellet, da det lå i den anden ende af byen. ”Så er vi her” forklarede taxachaufføren. Han vendte sig om mod os. Han ville have sine penge. Jeg gav ham dem og steg så ud af taxaen. Manden kørte væk. ”Wow,” udbrød Clara. Jeg vendte mig om os så på hotellet. Et firestjernet hotel. Jep, lige noget for Clara. ”Kom lad os gå ind.” Jeg trak i Claras arm, for at får hende med. Hvis jeg ikke havde gjort havde hun sikkert stået derude hele dagen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...