Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Et digt skrevet til min lillebror, som døde ved fødslen, men heldigvis blev genoplivet. Han var indlagt i næsten 2 mån. og blev testet og tjekket for alverdens sygdomme. Han var rask, og det her er til ham :)

20Likes
18Kommentarer
1052Visninger

1. Tristan

 

Du kom med sneen.

Som du tog dit første åndedræt satte det kolde ind over vores lille land, og sneen plantede sig, som et tykt, hvidt uldtæppe over det grønne græs, og den mørke asfalt.

Selv Buddha ønskede dig held.

Vi købte dig en lille Buddha. En blå en, som matchede dine øjne. og hver aften, før du skulle sove i din lille hospitalskrybbe, gned vi den på maven, og ønskede at du var rask.

Du var så stærk.

Du var så lille, men alligevel større end alt. Og du virkede så modig, selvom du ingenting forstod. Indimellem troede man at det var din skæbne, men du var stærkere end det.

Og du voksede.

Du voksede med sneen, som snart smeltede og igen blev til græs. Du kom hjem, og her voksede du med planterne, med solen og med os.

Du var modig.

Vi var bange, dengang. Men vi skulle se, at du var født med en styrke og et mod, som kunne besejre alt. Husk det.

Når du sover.

Når jeg sidder her, og kigger på dig nu, som du sover, og drømmer om, Buddha ved hvad, ved jeg med sikkerhed, at du en dag vil kunne alt hvad du vil.

Min surviver.

Du er alt hvad jeg nogensinde ønskede mig. Hvis Buddha ikke kan klare det, ved jeg at du kan. For du er en surviver. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...