dødens band

hvem drøber one directions bodygard?? det skal Noah McFox helt selv finde ud af.

2Likes
2Kommentarer
628Visninger

1. jeg er ny

Jeg hørte et brag og trak min pistol op. Jeg kunne ikke se noget i mørket. En lille bevægelse kunne ødelægge det hele. Der lugtede af brændt gummi i det store, forladte lagerhus, som nu var lavet om til et øverum til politistuderende. Jeg listede mig frem i ingenting. Pludselig kunne jeg høre højlydt ånde bag mig og en hånd rørte min skulder. Jeg viste, hvad jeg skulle gøre i situationen, ja faktisk var jeg sikker. Jeg vendte mig hurtigt om og skød et perfekt skud. Et skrig og et bump hørtes og lyset tændte. Det blændede mig helt, eftersom jeg, Noah Mcfox og mine medstuderende, havde gået rundt inde i lagerhuset i en time.

”Hey! Godt ramt Noah”, sagde Harry. ”Øvelse gør mester”, svarede jeg højlydt, så alle i lokalet kunne høre, hvor god jeg var. Jeg tog mine gennemsigtige beskyttelsebriller af, så man igen kunne se mine blå øjne uden fedtfingre på. Jeg gik ind i omklædningsrummet og tog mit kedelige og farveløse hverdagstøj på igen. I lang tid havde jeg trænet hårdt for at arbejde med mord i Las Vegas’ politi. Og en dag ville det gå i opfyldelse, det viste jeg bare.

Jeg gik langsomt ud af omklædningsrummet med min mobil i hånden (en gammel telefon uden nogen værdi). Den var slet ikke tændt, men af en eller anden grund kunne jeg godt lide at gå og lade som om, at jeg sms’ede med nogen. Nogen ville nok mene, at jeg er social usikker, men jeg mener det modsatte. For eksempel gjorde mine store blå øjne, mit slangekrøllede brune hår, mit perfekte smil og mine tynde lange ben mig til model. Det var godt nok ikke fordi, at jeg ville være model, men mine venner syntes det var sejt, og det er jo det vigtigste. Ja - jeg er da på mange måder perfekt.

Døren smækkede bag mig, og jeg smed taske, jakke og sko i gangen, der lå i min lille lejlighed midt i byen. Jeg bevægede mig ud i køkkenet, mens jeg nynnede min yndlingssang. Køleskabet åbnede med en høj lyd af knirken og madvarer kom til syne. Men så ringede telefonen: ” Ja hej, det er Noah Mcfox, kan jeg hjælpe?”. ”Hej Noah, det er mr. Tenson. Du er nød til at komme over på skolen nu, vi skal lige tale sammen om din fremtid og karriere”. Jeg trykkede hurtigt på den røde knap og var lige så hurtigt ude af døren.

”Hej Mcfox”, sagde mr. Tenson og satte sin store kaffekop fra sig. ”Goddag mr. Tenson, hvad var det, De ville tale med mig om?”, spurgte jeg nysgerrigt. Hans øjne var ligesom en film, det var tydeligt, hvad de viste. De viste, at det var alvorligt – meget alvorligt. ”Noah, Noah, Noah”, sagde han ironisk. ”Du er atten, du er en god politielev, og jeg tror, du kan mere. Jeg tror du kan meget mere”. ”Kan vi komme lige til sagen mr. Tenson?”, sagde jeg træt. Han grinte småt og lydløst. ”Hvis det er det, du ønsker Mcfox. Jo, nu skal du høre. Du er en meget dygtig politibetjent Noah – bedre end de andre på holdet, og jeg tror ikke rigtigt, at du lærer noget af at komme her”. ”Smider du mig ud, fordi jeg er for god!?”, skreg jeg nærmest. ”Jeg er ikke færdig. Jeg har meldt dig til at være en slags praktikant hos Las Vegas politi. Du skal styre den næste sag, der finder sted - på egen hånd”, sagde mr. Tenson. Jeg vendte om mod døren. ”Hos Las Vegas politi?”, spurgte jeg målløs. Han nikkede. ”Du møder i morgen klokken otte hos Las Vegas politi. Nyd det”. Jeg havde lyst til at skrige, men jeg var ikke så desperat.

Den bløde hovedpude beskyttede mit hoved, der var fyldt med tanker: var jeg nu god nok? Hvad nu hvis jeg fanger den forkerte? Er de andre professionelle mon søde? Ja alt dette tænkte jeg, men hvem gør ikke det? Jeg lukkede forsigtigt øjnene og slappede helt af og efter lidt tid sov jeg.

Solen kom frem fra sit skjul. Det klassiske, røde vækkeur, der stod på natbordet, viste seks:femogtyve. Jeg tog dynen af og plantede min fod solidt på det kolde gulv. Jeg gik langsomt ud på badeværelset og så det grimme morgenmonster i spejlet. ”Tænk at en perfekt pige som mig kan se så grim ud om morgen, men så se fantastisk ud resten af dagen. Det kaldes makeup, og det er sand magi!”, sagde jeg med min rustne morgenstemme. Jeg hev tandbørsten frem fra den højre skuffe og tog ”Colgate Ekstra White” på.

Efter lidt tid var jeg ude af døren og synet af gule taxaer, biler og en masse højhuse mødte mit syn. Jeg fik stoppet en taxa og sprang ind i den. ”Ja, og hvor skal du så hen frøken”, spurgte den sorte chauffør. ”Jeg skal til Las Vegas Politistation”, sagde jeg og kiggede i mit lille makeupspejl samtidig. Bilen begyndte langsomt at køre. ”Hvad hedder du?”, spurgte chaufføren. ”Jeg hedder Noah, hvad med dig?”. ”Jeg hedder Scotty Jackson”. ”Det er jo altid godt at kende en taxichauffør i Vegas”.  Bilen stoppede og jeg steg ud.

Jeg skubbede den tunge metaldør til side, og en kvinde på omkring de tredive kom til syne. ”Hej, er du Noah Mcfox?”, spurgte hun venligt. Jeg nikkede stille og hun fortsatte: ”Jeg er Summer Sunset, og jeg er kriminalassistent her på stedet. Følg med mig, vi har planlagt et møde nu, så du kan møde de andre”. Hun førte mig ind i et lille rum med nogle andre politibetjente. ”Hej Noah”, sagde de i kor. ”Hej øh kan jeg få jeres navne”, spurgte jeg meget genert. ”Ja altså jeg er Russel Cole, og jeg er chefen”, ”Nick Stander, efterforsker”, ”Jeg hedder Pete Dondrick, og jeg er også efterforsker”, ”Jeg hedder Lisa Mcson, og jeg er souschef”, ”Jeg er professor Georg Lansert”, ”Ja og hvis du ikke lkke lige kan huske det, så hedder jeg Summer Sunset og er kriminalassistent”.

Og der stod jeg helt fortabt med en masse navne, jeg skulle lære, og snart skulle jeg styre en sag! ”Okay, vi har et mord på et populært bands bodyguard. Lad os rykke”, sagde Nick. ”Hvem køre jeg med?”, spurgte jeg nervøst. Summer grinede og kiggede på mig. ”Ha ha, du får da din egen vogn”, sagde hun.

Jeg satte mig ind i den lille politibil og var væk med det samme. Det var den første bil, jeg nogensinde havde haft. Efter lidt tid var jeg der sammen med de andre. Blodbadet var det første mine øjne bemærkede og så liget. Jeg steg ud og gik hen til Nick. ”Du sagde, at det var et populært bands bodyguard - hvilket band er det?”, spurgte jeg nysgerrigt. ”Øh to sekunder jeg tjekker lige… åh nej”, sagde han. ”Hvad?”. ”Det er One Direction – min datters yndlingsband”, sagde han og kiggede på mig. Jeg grinte og gik hen til liget. Det så slemt ud, men som politibetjent må man kunne klare den slags.

Jeg begyndte at lede efter DNA. Det var nok det, jeg var dårligst til, men det var okay. ”Jeg har noget”, råbte jeg højlydt. Jeg scannede det ind i systemet og ledte videre. Jeg kiggede op til der, hvor hovedet lå og tog forsigtigt kuglen ud og kiggede på den, det var en ni mm. Summer kom lidt efter hen til mig. ”Nå, så har du fundet noget?”, spurgte hun. ”Ja, jeg har fundet et DNA og en ni mm. kugle”, sagde jeg tilfreds. ”Perfekt, kan du ikke lige finde ud af, hvem DNA’et tilhører?”. ”Jo”.

Jeg tog den lille tablet frem og undersøgte det DNA, jeg havde fundet. Efter noget research fandt jeg en person, som var Niall Horan. ”Hey Summer, jeg har fundet en person, det er Niall Horan fra bandet”. ”Fedt, tag ham ind på stationen og snak med ham”. Jeg gik igen ind i den lille bil, startede den og kørte.

”Okay Niall, vi kan starte med et nemt spørgsmål: dræbte du din bodyguard Lance Filtton?”. ”Hvad var du hed?”, spurgte han og kiggede op fra bordet. ”Jeg hedder Noah, vil du venligst svare på spørgsmålet?”. Et suk kom fra ham og en tåre, som piger ville betale millioner for, trillede ned af kinden. ”Jeg har ikke dræbt nogen og slet ikke Lance, han var en rigtig god ven, og det at han ville satse sit eget liv for min skyld, sætter jeg rigtig stor pris på!”, sagde han mens tårene løb ned af kinderne. ”Hør vi tror på dig – jeg tror på dig. Vi gør kun det her for at udelukke dig ”, sagde jeg beroligende. Han løftede ansigtet. ”Okay, hvor gammel er du? Er du ikke ret ung af en politibetjent at være?”, spurgte han. ”Jo altså, jeg er atten, men om jeg er for ung, ved jeg ikke”. Hans blå, krystalklare øjne ramte igen bordet. ”Niall, kan du fortælle mig lidt om dig selv?”, spurgte jeg meget pædagogisk.

”Jeg kommer fra en meget lille by, som ingen kender til: Mulingar, Westmeath Irland. Jeg fik en god opvækst af min mor Maura og min far Bobby, de blev skilt da jeg var seks år gammel så min bror Greg og jeg boede adskilt et par år. Min familie sagde altid, at jeg ville blive noget stort en dag, og det havde de vel ret i. Jeg har altid været meget glad for musik, og jeg sang også i skolekoret, hvor jeg blev bedre og bedre til at synge. Så jeg tog til England, hvor jeg stillede op i ”X factor”,  jeg gik videre efter min audition, men efter bootcampen var jeg ikke god nok, og det var de andre fra bandet heller ikke, så vi blev til en gruppe og endte på tredjepladsen i programmet”, sagde han stadig med tårer i de perfekte øjne. ”Vi fandt dit DNA på Lance, kan du forklare det?”, spurgte jeg. Han nikkede endnu en gang. ”Ja her den anden dag var mig og Liam, der også er med i bandet, ude at gå. Men pludselig blev vi omringet af en hel masse piger, der bare gik amok. Så Lance tog fat i os og fik os væk – hvorfor er det altid de gode, der dør først?”. ”Det var ikke dig, der dræbte ham, det ved jeg nu. Men ved du hvem, der var den sidste, der var sammen med din bodyguard?”, spurgte jeg meget seriøst.”Jeg tror nok, at det var Zayn, altså du ved Zayn Malik, der er med i bandet”.

”Hvad så, fandt du ud af noget Noah?”, spurgte Lisa. ”Ja, Niall siger, at han tror, at Zayn Malik var den sidste, der blev set sammen med mr. Filtton”, sagde jeg og tog mit lille spejl op. ”Okay jeg får ham ind på stationen”, sagde Lisa og gik ind på sit kontor.

”Goddag Zayn, vi har en person, der siger, du var den sidste, der var sammen med Lance”, sagde jeg og kiggede ham dybt i øjnene. ”Hvem er det, der siger sådan?”, spurgte han som en hver anden sanger ville have spurgt. ”Beklager det er fortroligt”, sagde jeg. ”Nå men jeg har ikke været sammen med Lance her på det sidste”, sagde han roligt, jeg himlede med øjnene men da, jeg så på ham græd han. ”Zayn, der er en ting, du er nød til at vide: man blive ikke bare glemt fordi, man græder.” Sagde jeg, og kiggede ud på Summer, som stod og så på ”jeg har ikke været sammen med Lance længe fordi min faster er død. Det har været en hård tid for mig okay?”, sagde han grædende. ”Kan du så fortælle mig hvor, du var i går?”. ”Jeg var på McDonals – alene”. Jeg gik ud til Summer som stod og ventede. ”Vi skal snart på Mcdonals men først, skal vi afhøre de andre fra bandet”.

En mørkhåret dreng, med blå øjne, et stort smil og en gulerod i hånden kom til syne. ”Hej, jeg hedder Louis, men man udtaler ikke ”s’et” så faktisk, hedder jeg bare Loui men, det staves Louis, du må være Noah?” sagde han energisk. ”Ja jeg er Noah. Okay første spørgsmål hvorfor, sider du med en gulerod i hånden?” Han kiggede ned. ”den havde jeg helt glemt, at jeg sad med. Viste du, at den også hedder daucus carota? Nå men jeg sidder med den fordi: da, vi var med i X factor, lavede vi videodagbøger hvor, fans kunne sende spørgsmål ind til os. Og så kom der et spørgsmål fra en pige, der skrev: hvilke slags piger kan I godt lide? Og så svarede jeg: jeg kan godt lide piger, der kan lide gulerødder”, sagde han forpustet, og tog en bid af guleroden. ”Det sjovt jeg kan ikke engang lide gulerødder”. ”Du må godt gå nu bare du ikke går for langt”, sagde jeg træt.

Jeg kiggede på mit lille ur, det viste seks: ti. Jeg gik ud af forhørslokalet og ind på Lisas kontor. ”Hej Noah hvad så?”. ”Efter bare fem minutters snak med Louis Tomlinson er man jo helt…”, sagde jeg med, lukkede øjne, Lisa grinte. ”Læg du dig bare ned på sofaen det er fint nok”.

Jeg vågnede ved en larm af en støvsuger. Det var rengøringen, der gjorde rent på Lisas kontor. Jeg rejste mig, og tog min telefon op af lommen. ”Hej er det Summer?”, spurgte jeg med morgenhår og morgenstemme. ”Ja lad mig gætte vi skal på Mcdonals?” ”Jep”, sagde jeg som om, jeg var frisk som en fisk.

Dørene gik til side, og skilte med burgers og sodavand på tilbud kom frem. Vi gik hen til kassen, og hev et billede frem af Zayn. ”Var Zayn Malik her i forgårs?”, spurgte Summer. ”Det tror jeg ikke, men det kunne have været fedt nok. Jeg mener, jeg er en virkelig stor fan men spørg Penny der ovre hun var der i går”, sagde den unge ekspedient. Summer gik hen til den blonde pige, der stod og lavede mad. ”Er du Penny?” Den blonde pige nikkede, og stoppede med at lave de sprøde pomfrits. ”Var Zayn Malik her i går?”, spurgte jeg, mens jeg viste hende billedet af ham. ”Nej det tror jeg ikke han var”. Vi gik ud af de automatiske døre igen. ”Hun var jo ikke sikker”.

Mine fødder løftede mig ind til Nicks kontor, og min mund formede ord som disse. ”Hun var ikke sikker! Så, vi ved ikke om han var der eller ej”.”Jeg tror ikke, at det var Zayn Malik”, sagde Nick selvsikkert. Han førte mig over til computeren. ”Se hvad jeg har fundet hjemme hos selveste kong gulerod.” Et billede af en gemt pistol kom frem på skærmen. ”Det var den pistol, der blev brugt til at dræbe Lance Filtton med”, sagde Nick sørgmodigt. ”Har du pistolen her?”, spurgte jeg Nick. Han nikkede, og gav mig den. Jeg tog mit DNA- udstyr frem, og begyndte mit arbejde. Efter noget tid fik jeg et resultat ”Nick jeg har fundet noget. Det er Zayn, jeg har fundet et firedages gammelt fingerprint på den”, sagde jeg stolt, Nick smilede og tog pistolen, men pludselig kom der et opkald, Nick tog telefonen, ”Harry fra bandet er blevet dræbt, med en kniv som stadevik ligger der og gæt hvis fingerprint der er på”, sagde han. ”Louis uden s”, sagde jeg sikkert. Lisa kom løbende ind i rummet, og var meget forpustet. ”Jeg tænkte på noget, siden at Niall sagde, at ham og Liam havde gået en tur, og så var blevet omringet af piger. Så ville Zayn ikke kunne, have siddet på McDonals alene. Det er ham der er morderen”, sagde hun. ”Så er det vel også ham der har dræbt Harry?”.

”Zayn du løj for mig. Du var ikke på Mcdonals i forgårs. Du var ude og dræbe Lance hvorfor?”, spurgte jeg. ”Han havde en gæld på titusinde dollars, og så fik jeg bare nok jeg gad bare ikke mere”, sagde han med et smil på læben ”hvorfor dræbte du så Harry?” ”Jeg har ikke dræbt Harry”, sagde han alvorligt. ”Nå men du har dræbt Lance Filtton”, sagde jeg, en politibetjent kom ind, og tog ham, og jeg gik ud og vandrede derefter ind på Nicks kontor. ”Det var ikke Zayn, der dræbte Harry så det vil sige at det var Louis”, sagde jeg og kiggede ned i bordet. ”Det er bare et held, at han valgte at sove her på stationen. Men så at dræbe Harry midt om natten det går bare ikke”, sagde Nick.

Jeg gik ind i venterummet sammen med en betjent. ”Hej Louis, vi ses på den anden side af fængslet”, sagde jeg tilfreds og gik.

”Noah, Noah”, råbte Russel. Jeg stoppede brat op, og kiggede tilbage. ”Hej Russel, nu har jeg klaret One Direction - sagen”, sagde jeg, og svingede mit hår tilbage. ”Godt gået Noah. Jeg har set et fremskridt i dig siden her i forgårs, og du er en rigtig betjent, og siden jeg er ved at blive ældre nu, så giver jeg dig min stilling som chef”. ”Hvad!?”, skreg jeg ”jeg har tømt mit kontor så værsgo og nyd det”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...