I´ll never let you go - 1D

Heather er en 18 årig pige som lever et normalt liv hos hendes højt elskede bedstemor i udkanten af London. Julemorgen går Heather en tur i en skov som næsten ingen mennesker kommer i. Hun støder på en mystisk person og noget helt uventet sker, noget som kommer til at forandre hele hendes fremtid. Hvad sker der når Heather kommer til at læse sin afdøde søsters dagbog? Og hvad sker der når hun finder ud af hvem den mystiske person i virkeligheden er?

28Likes
27Kommentarer
3288Visninger
AA

8. Kapitel 7

Jeg lukkede mine øjne og nød det øjeblik, jeg havde sammen med en der følte lige så stor smerte som mig. Ikke at jeg nød at han følte det samme som mig, men vi forstod hinanden, og det satte jeg pris på. Flere tårer trillede ned af min kind, og jeg følte mig tryg. Tryg ligesom når jeg var sammen med Niall, Sophie eller Bedste. Jeg tror vi stod der i nogle minutter før vi trak os tilbage. Jeg kiggede ned ad min arm, indtil mit blik nåede armbåndet. Jeg tøvede lidt, men tog det så af. Jeg tog fat i Louis' hånd, lagde armbåndet i hånden på ham, og lukkede den igen. "Nej, behold du det bare" sagde han og snøftede. Jeg rystede på hovedet og gav det til ham. "Du har mere brug for det end jeg har" sagde han og smilede til mig. Efter et øjebliks tøven nikkede jeg, og kom til at grine lidt af mig selv, eftersom jeg bare stod og tudede foran 5 mega søde drenge. Jeg tørrede mine øjne, og tog armbåndet på igen. "Heather, du ved sikkert ikke hvem jeg er. Jeg hedder Louis." Sagde han og smilede.  "Hej Louis" sagde jeg og smilede. Jeg kunne høre grin fra de 3 andre drenge og Niall. Jeg kunne egentlig godt forstå hvorfor, eftersom jeg faldt direkte i armene på en totalt fremmet, og først bagefter hilste jeg på ham. Niall brød ind og sagde "Du skal også lige hilse på resten af bandet. Det er Harry" sagde han og pegede på drengen med det brune krøllede hår, som lige havde skubbet drengen med det sorte hår på gulvet. Harry kom op og lagde en arm om mig. "Hey, babe" sagde han og smilede et skævt og fuldstændig uimodståeligt smil. Jeg kunne mærke mine kinder begynde at rødme, og jeg kiggede lidt ned for at skjule det. Da jeg endelig fik taget mig sammen, kiggede jeg ordentligt på ham og sagde "Hej Harry" med min mest forførende stemme, hvilket fik de andre til at grine helt vildt. "Det her er Liam" fortsatte Niall og pegede på ham, Louis lige havde snakket med. Han kom om og gav mig et hurtigt kram hvorefter han sagde "Hej, Heather" og smilede. Jeg smilede igen "Hej Liam" svarede jeg. Han gik over og stilte sig ved siden af Niall. "Og det der... Det er så Zayn" afsluttede Niall, og kiggede lidt bekymret på Zayn, som stadig lå med hovedet smasket ned i gulvet efter Harry havde skubbet ham på gulvet. "Han har tømmermænd" sagde Louis og kiggede på Zayn som nu var ved at rejse sig op. Han kom vaklende hen til mig og lagde en arm om min anden skulder og sagde "Hva så Heather, hvis' er du så?" sagde han, hvilket fik alle til at grine untagen Harry der kneb øjnene sammen, og lavede jeg-holder-øje-med-dig-tegnet. Åhh gud. Hvor var det pinligt. "Hvis jeg er nogen's, så er jeg Niall's" sagde jeg og klappede dem kærligt på skulderen, som en slags kom igen. Det fik de andre drenge til at grine endnu mere, sige "Ooooooooohh" og give hinanden highfive. Hvis de ville gøre mig flov, så skulle det squ ikke kun gå den ene vej. Men de virkede nu vældig søde alle sammen. "Så hvis i vil have mig undskyldt." fortsatte jeg og gik over for at stille mig ved siden af Niall. Det fik kun Liam og Louis til at grine endnu mere, og Niall til at rødme. Puha, jeg var heldigvis ikke den eneste der rødmede. Gad vide om han havde fortalt dem om episoden i skoven. Det havde jeg ikke fornæmmelsen af, men hvem ved. "Nå men hvordan kysser Niall så?" spurgte Zayn i et forsøg på at give igen. Okay. Min fornæmmelse var helt forkert på den. De andre så spørgende på mig. Åhh nej. "Fremragende, men hvis du er så nysgerig, hvorfor finder du så ikke ud af det selv." svarede jeg og smilede selvtilfredst. "OOOOOOOOOOOOOHHHH" begyndte Harry, Louis og Liam. Det fik kun Niall til at rødme endnu mere. Zayn kiggede lidt forskrækket på mig. Det svar forventede han vist ikke. Da han var kommet sig over chokket, smilede han bare igen og sagde "Ved du hvad? Det tror jeg også jeg gør". Han lænede sig hurtigt frem og gav Niall et smækkys lige midt på munden, hvilket fik mig til at måbe chokeret. Niall gik bare over til vinduet, åbnede det og gav sig til at lave bræklyde. Det fik Zayn til at række tunge af Niall. OMG! Hvor gammel var han lige? "Men vi kan da vist blive enige om Niall's bedømmelse" sagde jeg og sendte ham et blik der sagde "tag den" og smilede. "Okay, okay du vinder. Men KUN idag. DJ Malik kommer tilbage" svarede han træt og gik ind i et rum, jeg gættede på var badeværelset. Han smækkede døren hårdt efter sig, og få sekunder efter kunne man høre ham brække sig derinde fra. Mit ansigtsudtryk må have set mærkeligt ud, for alle drengene grinede. "Bare rolig. Han er ikke sådan hver dag. Han havde bare en lidt vild tur i byen igår." sagde Liam og smilede. "Lidt? Han fandt en død fugl på jorden, kastede den og råbte ANGRY BIIIIIIIIIIIRDS!!!" Sagde Harry og kiggede på Liam. "Det er squ da ikke værre, end den gang han..." forsvarede Liam sig, inden Niall nåede at afbryde ham og sige "Okay, jeg tror vi holder her" De kiggede undskyldene på ham. Og sådan forsatte vi egentlig bare, med at snakke og have det sjovt resten af dagen. Så sjovt at jeg glemte alt om alle mine ubesvarede spørgsmål.

 

"De er virkelig søde" svarede jeg Niall der lige havde spurgt mig om hvad jeg syntes om bandet, imens vi gik hen af den næsten mørke gade, der kun blev let belyst af gadelygterne. "Og højlydte" tilføjede jeg, hvilket fik Niall til at grine højt. Jeg fortrød overhovedet ikke at jeg tog med. De var virkelig nogle søde drenge, og vi havde aftalt at mødes dagen efter igen. "Var det rart at komme til at møde Louis?" spurgte han og kiggede på mig. Jeg tykkede lidt på spørgsmålet. Selvfølgelig var det rart at møde ham, men det var som om jeg stadig ikke havde fået svar nok. Han vidste selvfølgelig ikke at jeg vidste at de ville stikke af. Men hvordan skulle jeg få ham spurgt om de ting? "Heather?" brød Niall ind i min egen verden, og jeg kiggede på ham. Jeg havde glemt at svare på hans spørgsmål. "Ja, det var det, men jeg har stadigvæk bare så mange ubesvarede spørgsmål." sagde jeg og kiggede ned. "Jeg skal nok sørge for at finde ud af noget med de andre drenge, så du kan få snakket med Louis under fire øjne imorgen" sagde han og smilede et roligt smil til mig. "Tak Niall, du er den bedste" sagde jeg og lod ham trække mig ind til sig. Jeg smilede lidt for mig selv. Niall var den sødeste dreng jeg nogensinde havde mødt. Han var sød, charmerende, sjov, forstående, pishamrende lækker og mega nem at snakke med. Efter et par øjeblikkes stilhed, spurgte Niall endelig om noget jeg tit havde tænkt på, lige siden jeg havde mødt ham første gang. "Men hvor står vi så?" Spurgte han og stoppede op. Jeg vendte mig imod ham, og kiggede dybt ind i hans smukke krystalblå øjne. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og helt spontant lænede jeg mig pludselig ind imod ham og pressede mine læber imod hans. Han lagde armene omkring mit liv, og gengældte kysset. "Lige her" svarede jeg efter noget tid, og det fik ham til at smile. "Vi ses imorgen Niall" sagde jeg og gik ind imod vores hoveddør. Jeg kunne se ham smile i skærret af gadelygten. "Vi ses, Heather" sagde han, og jeg fik et pludseligt dejavu. Mine dejavu plejede altid at være forbundet med noget dårligt men ikke den her gang.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...