Den udvalgtes sten


0Likes
0Kommentarer
425Visninger

1. Prolog

 

Det bragede i jorden og Will greb ud efter Summers hånd, fordi han var klar over hvad der var på vej. Han elskede hende for højt til at stå ubeskyttet i mens jordskælvet bragede ind over landet, så var det ligegyldigt hvor meget de var uvenner lige nu og her. Summer var ligeglad med følgerne, hun vidste også hvad der var på vej. Hun rev sig løs og Wills stramme greb og løb ned af gangen i det dunkle hus, i mens hun skreg til Will: " Jeg kan sagtens klare mig selv, du skal ikke tro du skal passe på mig, lad mig være!" Hun løb og mærkede godt den sorg der nærede i hendes hjerte ved tanken om at forlade Will. Hun elskede ham jo, men hendes stædighed og hidsighed overvandt hende.

 Will stod kun få sekunder og kiggede efter hende, og løb så efter hende, som den forstående og kærlige kæreste han nu engang var. "Summer, jeg ved du er sur på mig, men det her er ikke tidspunktet, kom nu bare med..." Han så bedende på hende, men hun slog blikket ned. Han skulle nok komme til at tigge og bede hende. Det føltes dårligt, men hun kunne ikke lade være. Han bed sig i læben. Han vidste godt hvad hun ville have. "Summer..." Han tog forsigtigt hendes hånd, " Jeg elsker dig jo, det ved du, jeg lover dig, at meget snart skal vi nok snakke om alt det her, og jeg skal nok forstå det hele så godt som jeg kan, men ikke nu, vel? Jeg vil gerne være i nærheden af dig nu, så jeg er sikker på du er okay..." Han så hurtigt på hendes irritabelt ansigtsudtryk og tilføjede med det samme: "Jeg gør det ikke for at passe på dig, men fordi dit nærvær gør mig rolig..." De mærkede endnu et brag og Will tiggede Summer med sine øjne. Han var bange for hvornår jordskælvet ville tage til og ruske dem til døde.

De måtte væk, for hvis de blev her, ville de begge være døde i løbet af få sekunder. "Okay.." Hun nikkede og Will rev hende lettet efter sig. De løb hurtigt ud af døre, ned af gange, men noget stoppede dem, da de var få meter fra friheden, fra døren.  Gulvet foran dem, som normalt var gråt og knirkende, var nu én stor flamme. De mærkede begge heden fra ilden, og Will kiggede sig desperat omkring. Hvad foregik der? Det var da ikke normalt, at det brændte når der var jordskælv. "Summer, vinduet. Vi hopper, det er den eneste udvej." Will trykkede hårdt i Summers hånd. Han vidste hvor meget hun frygtede højder, men det var den eneste synlige mulighed han så. Den eneste synlige... Han så ikke de tusinder af huller i luften. De førte til helt fremmede steder, som ingen endnu kendte. Summer så dem heller... Endnu. Hun græd nu. Tanken om at springe fik hende til at falde i knæ og røgen fra flammerne gjorde dem begge døsige. "Nej, Summer.. Rejs dig, kom så. Jeg holder din hånd." Will hev Summer op, frygtløs. Hun hang slap i hans arme og han slæbte hende modvilligt hen til vinduet. "Jeg kan ikke.. Will.." Summer hulkede. ".. Summer..." Will tog en dyb indånding og gjorde noget han aldrig før havde gjort, i hvert fald ikke af Summer. Han råbte. "Tag dig sammen! Kom så, Summer, det er nu eller aldrig." Summer så overrasket til da Will hev hende op på hans skuldre og sprang ud af vinduet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...