Moon`s secret~Harry potter

Nick var knap elleve år da der kom en ugle

3Likes
2Kommentarer
672Visninger

1. Toget

Jeg sad i toget ved siden af Harry. Han var min bedste ven og jeg synes i det hele taget at det var sejt at have en berømt ven. Det tog altid evigheder at køre i toget til Hogwarts synes jeg. Det var så kedeligt at side i toget. Under halvvejs derhenne kom en pige fra 4 årgang. Det var derfra jeg kendte hende fra. Hun var dygtig til alt så jeg var faktisk ret misundelig på hende. Jeg kiggede hurtigt væk sådan hun ikke skulle se mit store fjæs. Men det gik ikke… ”Nick” sagde hun. Jeg sank en stor klump og vendte mig så om. Hun havde et sødt og venligt smil. Det føles så rart at se på hende. ”Jeg skulle give en besked fra Dumbledore.” sagde hun og afbrød stilheden. Jeg havde helt glemt at hun over hovedet var der. Jeg rakte hånden ud efter brevet. En stille blid følelse rørte mig. Den gav mig gåsehud og fjernede hurtigt hånden igen. Vi var i Hogsmead og jeg gjorde mig klar til at komme ud. Men lige i det sekund mig og Harry skulle ud af døren kom der nogen. Man kunne høre at de ikke var særlig langt væk. Vi tænkte ikke over hvad vi hørte og gik ud til gangen. Der stod Bill og hans venner og spærrede for vejen. Så var der det at vi havde taget de pladser helt nede i bunden så man kunne ikke komme nogen andre veje end den de spærret for. ”Expiliarmus” lød det fra Harry. Han var allerede i gang med at komme forbi. Når man tænkte over det var det overhovedet ikke svært at komme forbi nu når de var så dårlige til besværgelser. Vi kom forbi et par sekunder efter selvom jeg ikke spor havde brugt en eneste besværgelse. Jeg havde fået øje på noget der lignede lidt et kors, men på den anden side ikke. Jeg tænkte ikke på hvor vi var og hvad der skete for jeg var fuldt optaget af at tænke på noget. Det så heller ikke ud til at Harry kiggede sig om for… det gav et set i os da en lyd hørtes. Den kom fra vores karet, men det var ikke os to. Det kom fra spidsen af kareten. Det lød nærmest som en hest der var gået amok. Vi skyndte os at stige af og med mærkelige ansigtsudtryk gik vi baglæns videre. Vi var rigtig indespærret i en samtale ved spisebordet og den blev ved indtil vi var nået op til opholdstuen. For der stod et par piger og grinede af os. Vi skyndte os bare forbi og satte os i stolene tæt ved ilden. Det havde altid været vores ynglings pladser. Vi blev ikke særlig længe i opholdsstuen for efter den lange dag kunne jeg bare ikke mere. Jeg var i gang med at tage mit nattøj på da Harry kaldte på mig fra et hjørne i den anden side af sovesalen. Jeg gik hurtigt hen til ham. Han holdte noget stort i hånden. ”Hvad er det?” spurgte jeg. Han lavede en sprække i hånden og viste mig hvad det var. Det lignede en hund og en gris blandet sammen. Den var lyserød, havde en lang tunge og lange øre. I hovedet lignede den mest en hvalp. ”Hvad er det?” spurgte jeg Harry. Han svarede ikke med det samme, for han kiggede lige ordentligt på den og kiggede op igen. ”Aner det ikke.” Det var ikke fordi jeg synes det var kedeligt eller at jeg ikke interesseret mig for det, men jeg kunne ikke stå op længere så jeg gik tilbage til min drømmeseng. ”Jeg vil se på det i morgen.” Harry lagde sig så også ned i sin seng og meget hurtigt snorkede han. Jeg faldt godt nok ikke lige så hurtigt i søvn som ham. Jeg hørte på vinden blæse og de andre der snorkede. Solen var gået ned fra længst. Af en eller anden grund var jeg lige glad med at jeg ikke kunne falde i søvn. Som om det ikke gjorde noget som det egentlig gør. Jeg bliver ellers altid sur på mig selv når jeg ikke kunne sove. Natten gik og jeg havde sat mig op ved vinduet helt alene. Jeg havde aldrig opdaget et sted som var så stille og roligt hvor man kun kan høre vinden blæse og dørene knirke. Jeg kunne faktisk godt lide den følelse af fred. Den var dejlig. Rolig. Jeg havde ikke rigtig løst til at falde i søvn, men et par minutter efter lå jeg i min seng og sov som en sten. ”Harry Harry” sagde jeg. Han vågnede med et gab. ”Hvad er der? Jeg vil ikke op nu.” ”Se nu lige det her, du skal se det, du skal!” Han satte sig op og den lille hundegris stod og bed i et stykke kød. Der var et lille mærke på kødet. Et dødningehoved. Harry lænede sig lidt tilbage og gispede så. ”De..det er jo Voldemorts tegn det der” ”Det ved jeg og det er fordi at jeg er Voldemort. Ha ha… Harry og jeg vågnede begge i et set. Harry dryppede af sved og hans bluse var gennemblødt. Han så ikke særlig frisk ud. Jeg vågnede ved at han råbte nej, og han havde nok drømt en drøm. Hele vejen ned til spisesalen fortalte han om sin rigtigt gættede drøm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...