Maybe she just playing with you. {1D}

Atten årige Clarich Greech har aldrig oplevet den såkaldte kærlighed. Drengene render godt nok efter hende, men det er kun begrund af hendes udseende. Så snart de har været i seng med hende, smutter de og vil ikke kendes ved hende. Hun hader det, og vil prøve noget nyt. Det går dårligt, og hun ender med at skære i sig selv.

Men en dag siger hun stop. Inden hun vælger at forlade livet, vil hun prøve at føle hvordan det er at hoppe ned fra en bro, uden at dø. Desværre springer elastikken, men hun lander tilfældigvis på en bil. En kendt's bil. Måske bliver hun forelsket ved første blik, eller leger hun bare med dem?
Følg meeed.

7Likes
9Kommentarer
1542Visninger
AA

2. Flytning.

 

Fire dage tidligere.

 

 

”Clarich! Let din røv og kom herned.” Jeg lagde sukkende mit sanghæfte fra og gik op til Simo og Heath. ”Hvad nu?” Jeg kiggede irriteret på dem. ”Du skal ned og handle ind.” Simo, også kaldt min far, rakte sin hånd frem. Jeg stønnede irriteret. ”Skal jeg selv have penge med, eller hvad?” Jeg kiggede hen på Simo, der hurtigt nikkede. ”Her er sedlen.” Han lagde sedlen på bordet. Indkøbsseddel. Jeg vendte mig hurtigt om, og løb ned på mit værelse. Ja, mit værelse ligger i kælderen. Jeg tog min pung, mobil og headset. Jeg skyndte mig ud af mit værelse, og låste døren efter mig. Ellers vil Simo og Heath bare glo på mit værelse. Ja, jeg bruger deres navne i stedet for at sige mor og far. Jeg ser dem ikke som min mor og far. Jeg ser dem som fremmede mennesker.

Jeg løb hurtigt op af trappen, og ud i køkkenet. ”Jeg er hjemme om en time.” Jeg løb hurtigt ud og tog sko på også var jeg ellers ude af døren. ”Okay.. Cykel eller gå ben?” Jeg stod og trippede frem og tilbage, men valgte til sidst cyklen. ”Sådan noget lort.” Jeg sparkede til min cykel. Det skulle jeg aldrig have gjort. ”Arh!” Jeg tog mig til min fod, og støttede mig op af væggen. ”Hvorfor låste de min cykel?” Jeg sparkede irriteret til væggen, med den samme fod men ignorede smerten. Jeg haltede bare stille ned af gaden, imens folk kiggede dumt på mig. ”Så glo dog væk idioter.” Jeg havde lyst til at råbe af dem, men nøjes med at mumle det.

 

Okay.. Så jeg skal have chips, cola, lasagne, salat, tomater.. Grøntsager., og meget andet. Jeg prøvede så jeg kunne at finde tingene, uden at halte for meget. Lige på det tidspunkt fortrød jeg virkelig at have sparket den fucking cykel, og den dumme mur.

Jeg skyndte mig hen til kassen med min ting, og lagde dem hurtigt op på rulle tingen. Jeg nævnte alle tingene for mig, og nikkede tilfredst da jeg havde lagt dem derop. ”Det bliver 500 dollars.” Jeg sukkede irriteret. Jeg havde kun firehundrede. ”Fjerne slikket, chipsene og colaen.” Jeg mumlede stille til hende, men hun nikkede bare. ”400 dollars.” Jeg rakte hende pengene, sagde farvel og gik hurtigt ud derfra. Jeg lænede mig op af muren til supermarked, og gled langsomt ned. Jeg lagde mine arme rundt om mine ben og lagde min pande på mine knæ. Jeg sukkede træt, og holdte tårerne inde. Jeg tog en dyb indånding, rejste mig op, tog poserne og løb hjem. Min fod gjorde meget ondt, men jeg ignorede det og løb bare. Jeg smed vredt poserne på køkkengulvet og tog en kniv. Jeg løb hurtigt ned på mit værelse og låste op. Jeg smækkede døren i efter mig, og låste den igen. Jeg vendte ryggen til døren, og gled ned af den. Jeg strakte min højre arm, og lod kniven røre den. Jeg tøvede, med lavede så et lille snitsår. Jeg smilede forsigtigt og nød smerten. ”Ah..” Jeg satte kniven ned på min arm igen, denne gang havde jeg større mod. Jeg lavede et større sår, og smed kniven fra mig. ”Papir.” Jeg gik mumlende rundt og ledte efter noget. ”Forbandet!” Jeg kunne intet finde, så jeg blev nød til at tage en af min trøje. Jeg duppede forsigtigt på de to sår, og tog så noget plaster fra mit natbord. ”Sådan.” Jeg tog min top af, og tog en stor sweater på. 'Så opdager de intet' tænkte jeg, og smilede tilfredst. Jeg smed mig på min seng, og fandt min computer frem. En lille packard bell. Jeg sukkede og tændte den hurtigt. Jeg lagde den på min seng, og rejste mig for at finde mit sanghæfte. Jeg skriver selv sange, og det er jeg faktisk stolt af.

Kloden er så stor, så stor og drejer rundt og rundt.

Mennesket det drejer med men gør nu kloden ondt.

Jorden jordes alt for hårdt og skyen er beskidt.

Det skal bare stoppes nu, før jorden går fallit.

 

Tænk store skove bliver fældet og tårer ligeså.

Men man bar li'glad om verden går i stå.

Alle køber ind til vores alt for store forbrug.

Vi sku tænk os mer' om og så gå ind for genbrug.

 

Det er op til dig og mig,

at få ting på rette vej.

Vi må alle værne om vor natur.

Står det hele til forfald,

må det være alles kald.

Der skal gøres noget nu – det der' dur.

 

Jeg kiggede irriteret på sangen. Det lød jo dumt! Jeg smed surt mit hæfte væk, og rev min computer hen til mig. Jeg bankede vredt min hånd ned i tastaturet. Simo og Heath havde sat kode på. Jeg smed den vredt fra mig, gik hen for at låse min dør op og løb vredt op af trapperne. ”I fucking idioter! Hvorfor skal I ødelægge mit liv?” Jeg skreg vredt af dem. ”Hvad nu?” Simo så roligt på mig. ”I har fucking låst min cykel, OG sat kode på min computer!” Jeg ville sige det lavt, men jeg skreg det af dem. ”Sådan som du opfører dig, er det vist godt.” Heath så udtryksløst på mig. ”Fuck jeg hader jer! Jeg ønsker I dør.” Jeg vrissede det sidste af dem. Simo farede op fra sin stol, gik hurtigt hen til mig og tog fat ved kragen i min sweater og hev mit ansigt hen til hans. ”Nu holder du bare kæft din møgtøs. Du laver ikke andet end ballade, og nu står du og skriger af os. Jeg burde slå dig, men det gør jeg ikke. Du går ned på dit værelse, og bliver der. Så må vi se hvad din straf bliver.” Jeg skubbede ham vredt væk. ”Dø. I fucking nar røve.” Jeg sagde det roligt til dem, vendte ryggen til dem og gik. Min mor skreg et eller andet efter mig, men jeg lyttede ikke efter dem. Jeg gik med rank ryg væk fra dem, og ned på mit værelse. Jeg smækkede min dør i, og endte så med at låse den. De måtte bare banke på hvis de ville ind. Jeg smed mig i min seng, og begravede mit hoved i min pude. Jeg lod tårerne løbe, uden at gøre noget mod det. ”Clarich Clarrisa Greech! Åben så den dør!” Jeg kunne høre Simo råbe efter mig. Han bankede hårdt på døren. ”I må fandme selv låse den op, I narhoveder!” ”Clarich Clarrisa! Pak dine ting.” Min mor plejede aldrig at råbe af mig. ”Har I nu tænkt jer at sende mig på børnehjem? Kæft I er barnlige!” Jeg luntede hen til kælder vinduet, og åbnede det på klem. Jeg lod vinden komme herind, og ødelægge den dårlige stemmen. ”Kroossh.” Jeg vendte mig om med et spjæt og så hen på min dør, der lå gulvet. Jeg flyttede tøvende mit blik over mod min far, der var på vej hen mod mig. ”Clarich Clarrisa Greech! Nu er det slut.” Han tog hårdt fat i mine overarme og ruskede i mig. ”Du pakker dine ting. Nu. Vi flytter.” Han ruskede hårdt i mig, og skubbede mig ind i væggen. Han løftede sin pegefinger, og pegede på mig. ”Og hvis du ikke stopper din næsvished, og flabethed skal jeg love for at du kommer til at fortryde.” Han sluttede af ved at give mig en lussing. Jeg så vredt på ham, og vendte min anden kind til. ”Gå.” Jeg kiggede ikke på dem, men kunne ud af min øjenkrog se at de gik ud. ”Og forresten. Orden din dør.” Simo gik hurtigt ud af mit værelse, og op af trapperne. Jeg tørrede hurtigt mine tårerer væk, og tog mig til kinden. Jeg sukkede vredt og fandt mine kufferter frem. Jeg pakkede alt mit tøj, egentligt bare alt jeg skulle have med når vi flyttede.

 

Jeg rystede mit tæppe, min dyne og hovedpude. Jeg smed hurtigt mit tøj, og skulle til at tage nattøj på da jeg kunne høre nogen løbe ned af trappen. Jeg tog hurtigt fat i mit tæppe, og viklede det rundt om mig. ”Hvordan går det?” Glemte jeg at sige jeg har en bror? Luke. Han var der altid for mig. Jeg smilede forsigtigt til ham og smed tæppet. Jeg tog hurtigt mit nattøj på, og gik hen til ham. Jeg havde ingen hemmeligheder for ham, og han så mig tit nøgen og når jeg skiftede tøj. Jeg krammede ham hårdt. ”Simo slog mig.” Jeg gav min tårer frit løb. ”Det er ved at blive for meget Luke. Jeg kan ikke mere.” Hulkede jeg. ”Clari! Det må du ikke sige.” Han krammede mig hårdt. ”Men Luuke. Vi skal jo flytte.” Jeg knugede ham hårdt ind til mig, i mens jeg snøftende sagde sætningen. "Skal vi?" Han lød uforstående. "Jah.. Det sige Heath og Simo da. "Bare rolig." Han kyssede mig i hårdet, og nussede mig på ryggen.  "Vent lidt.. Hvad er det?" Han lød vred. Jeg sank en klump. "I..Ik..Ikke... No..Get.." Jeg stammede lidt, og rykkede mig væk fra ham. "Clari!" Han lød mere vred, og trak mig hen til sig igen. Han løftede op i min ene arm, og hev plasterene af. "Clari! Sådan noget her skal du jo ikke gøre." Han skubbede mig vredt væk fra ham, og begyndte at gå frem og tilbage. "Luke.. Gå i seng. Vi tager snakken senere." Jeg kunne se på ham at han havde det dårligt. Hans søster gør skade på sig selv, hvem ville ikke have det dårligt? Han nikkede, og krammede mig hurtigt inden han forsvandt. Jeg sukkede lettet, og lagde mig ind under mit tæppe og dyne. "Godnat Nick. Du er savnet." Jeg hviskede det stille

 

To dage senere! (-:

 

Vi var endelig flyttet! Simo og Heath havde låst mig inde på mit værelse. Som normalt i kælderen. Vi bor nu i det kendte London. Jeg havde råbt og skreget af dem da jeg fik af vide at Luke ikke skulle med. De kunne ikke bare lade ham blive, hvis jeg skulle med. "Clair? Er du klar? Du skal i skole!" Simo stod og bankede på døren. "Jaja." Jeg vrissede af ham, men det var hans egen skyld! Jeg tog min skoleuniform på, der bestod af en nederdel der gik til over knæene, som var blå og hvid. En trøje hvis ærmer kun var på skulderen, ligesom en top, der gik ned til nederdelens kant, og var ligeså blå og hvid. Jeg gik hen til min dør og bankede på. Der lød et klik, og min far åbnede døren. Han rakte mig min skoletaske, og pegede op mod stuen. Jeg sukkede, men gik så der op. "Idiot." Jeg mumlede lavt, så jeg håbede ikke at han hørte det. Jeg fik et hårdt slag i baghovedet, altså.. Han havde hørt det. Jeg løb op af trappen, hvis han nu ville slå mig igen.

 

"Jeg går!" Mine forældre ville have mig med skolebussen, men det vil jeg ikke. Jeg ville gøre alt for at undgå det. "Clair! Ud i den bus, nu! Ellers skal jeg da nok selv slæbe dig derud!" Min far pegede vredt på bussen, og begyndte at gå hen imod mig. "Fint!" Jeg kiggede vredt på dem, og gik så ud til bussen. "Jeg hader jer!" Jeg råbte det inden jeg gik ind i bussen. "Undskyld mig. Men vil du ikke gerne sætte mig af herhenne rundt om hjørnet? Jeg går selv hen til skolen?" Jeg smilede sødt til damen der styrede bussen. "Jo selvfølgelig." Hun trådte speederen i bund, og lidt efter var vi nået rundt om hjørnet. "Tak!" Jeg gik ud af bussen imens jeg vinkede til hende. Da de var nået et stykke længere hen, gik jeg den anden vej. Jeg havde penge gemt i min nederdel. Nu skal der spises.

 

_______________________________________________________________________________________

I må gerne like, og kommentere den tak! Også gerne sige hvad jeg kan gøre bedre. (-:

Tak på forhånd. (-:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...