Maybe she just playing with you. {1D}

Atten årige Clarich Greech har aldrig oplevet den såkaldte kærlighed. Drengene render godt nok efter hende, men det er kun begrund af hendes udseende. Så snart de har været i seng med hende, smutter de og vil ikke kendes ved hende. Hun hader det, og vil prøve noget nyt. Det går dårligt, og hun ender med at skære i sig selv.

Men en dag siger hun stop. Inden hun vælger at forlade livet, vil hun prøve at føle hvordan det er at hoppe ned fra en bro, uden at dø. Desværre springer elastikken, men hun lander tilfældigvis på en bil. En kendt's bil. Måske bliver hun forelsket ved første blik, eller leger hun bare med dem?
Følg meeed.

7Likes
9Kommentarer
1525Visninger
AA

4. Død. - Slut.

Jeg er ikke helt normal. Jeg er ikke perfekt. Jeg er bare mig.”

I saw her die!”

 

~ Zayns synsvinkel. ~

 

Jeg kiggede længselsfuldt efter hende. Hun skulle jo overnatte..”Claaaaaaari!” Det nyttede ikke at råbe efter hende, hun var gået. Jeg sukkede trist, og gik op til drengene igen. ”Hvad så?” Liam kiggede bekymret på mig ”Hun gik. Hun skulle ellers overnatte.” Jeg dumpede stille ned i sofaen. Harry klappede mig opmuntrende på skulderen. ”Skal vi ikke gå ud og finde hende?” Jeg sukkede stille, men nikkede så. ”Det er vel forsøget værd.” mumlede jeg. Harry gav mig en hånd op, og hoppede sig op på Louis' ryg. ”Hyp hyp! Frem ad din gamle torsk.” Han pegede hen mod døren, som om han var i krig. Niall og jeg gik bag ved og fniste af dem, Liam stod bare og rystede på hovedet. Jeg rømmede mig og gik hen og åbnede døren. Jeg lod Louis løbe foran, og ikke lang tid efter hørte man et faldt og Louis' tøseskrig. ”Jeg vædder på at en af dem har brækket noget.” ”Halvtreds på at de ikke har.” Jeg gav hånd med Niall. Jeg ved at jeg vandt. ”Hundrede på at de bløder et eller andet sted.” Selv Liam kom ind i væddemålet. ”Deal!” sagde Niall og jeg i kor. ”Hah! Forhekset.” Jeg kiggede tilfreds på ham, nu måtte han ikke snakke før jeg sagde til. Jeg satte hurtig i løb ned til Harry og Louis der lå og tumlede rundt nede på gulvet. ”Helt seriøst drenge. I er fandme voksne!” Liam stod ved siden af mig og skældte dem ud ”Og Louis!” Han gik hen til ham, og pegede ned på ham. ”Du er endda ældst!” Louis grinte lavt af ham. Han tog imod Nialls hånd og kom op og stå.

 

 

”Jeg gider ikke mere..” Niall satte sig sukkende ned på en bænk. Jeg kiggede omsorgsfuld på ham. ”Gå I bare. Jeg finder hende.” Jeg smilede til alle fire, og gik så videre. Jeg anede ikke hvor jeg skulle gå hen, før jeg så en pige ligge nede ved en grøft. Hun lignede meget Clari.

”Claaari! Kom med mig hjem.” Jeg løftede hende forsigtigt op i min favn. Hun lå sammenkrøllet på jorden, med blod ned af armene. Jeg begyndte at gå ned af mod Louis' og Harrys hus. Det var tættest på, og der var de nok alle sammen. Eller også var de stadig samlet ved den der bænk. ”Drenge. Vi har et problem.” Jeg kiggede alvorligt på dem, og viste dem hendes arme. De gispede alle på nær Niall der lukkede sine øjne. ”Sig det ikke er hvad jeg tror..” Liams stemme var meget lav.

 

~ Claris synsvinkel. ~

 

Hvorfor var jeg dog gået? De var søde. Bestemt Nail. Nial. Eh, ja. De var virkelig søde, og Harry blev nok lidt mere opmærksom på hvor stærk jeg er. Jeg skal jo kunne beskytte mig selv.

 

Jeg mærkede regnen sile ned. Jeg havde fundet nogen mønter på gaden, så jeg var på vej hen til en butik. Jeg ville købe en sodavand. Selvfølgelig med i en glas flaske, så jeg bagefter kunne smadre flasken, og resten ved I vel. Pigen ved kassen kiggede på mig som om hun vidste hvad jeg havde gang i. Jeg sendte hende et falsk smil, og løb over i parken. Jeg fik hurtig bundet flasken, og smadrede den så ned i en bænk. Jeg tog hurtigt et af glasskårende, og satte ned til mit håndled. ”Farvel.” hviskede jeg, og skar mig i begge håndled. Alt blev sort bagefter.

 

~ Nialls synsvinkel. ~

 

Jeg kunne ikke klare at se Clari. Hendes arme.. Hendes slatne krop. Jeg havde lukket mine øjne, og gemt mit hoved i mine hænder. Liam var straks ovre ved mig, og prøvede at få mig væk. Men hvem vil gå væk fra hende? Hun var blevet min bedsteveninde på ti minutter. Jeg sukkede stille, og tog mine ben op under mig. Liam stod stadig og aede mig på ryggen. Jeg lagde slet ikke mærke til at de andre begyndte at gå væk, før Liam talte til mig. ”Niall.. Vi går hjem til Lou og Harry.” Han kiggede lidt på, og trak mig op. Jeg faldt straks sammen igen. ”Men.. Hvad med hende.” Min stemme var grådkvalt. Ja, jeg havde faktisk grædt. Liam kiggede lidt efter dem, man kunne nemt se at han tænkte. ”Hende vil vi gøre glad.” sagde han lavt, og smilede stille til mig. Jeg rejste mig stille op, og gik slæbende hen ad mod Louis' og Harrys hus.

Drengene havde forbundet hendes sår, ufatteligt at de kunne det uden Liam. ”Læg hende i seng Harry! På gæsteværelset.” Liam kiggede alvorligt på Harry. ”Jam..” Harry stoppede straks sin sætning da han så Liams blik. Han sukkede irriteret, og samlede Clari op. Han gik roligt op ad trappen, og kom ned ti minutter efter. ”Gud du er langsom.” Louis kiggede tomt på ham.

 

Ingen af os havde sagt noget i lang tid nu. Vi reagerede først da en dør smækkede. ”CLARI!” Vi udbrød det alle på samme tid. Louis løb hurtigt på gæsteværelset, og kom ned igen med et brev. ”Hun.. Hun..” Han havde tårer ned af kinderne. ”Hun vil begå selvmord. Men først vil hun springe bungy jump.” Jeg havde svært ved at høre noget, men kastede nøglerne hen til Harry. ”Vi skal hen til den bro.” De kiggede alle chokeret på mig. Min stemme var hård, men også fuld af gråd. Harry nikkede stille og gik ud mod bilen. Vi fulgte alle stille efter.

”Hvad står der egentligt i brevet?” Zayn var meget nysgerrig lige på det punkt. Louis rømmede sig kort, og begyndte at læse op; ”Hej drenge. Jeg beklager meget, men jeg kan ikke blive her på jorden mere. Det er som om at min bror kalder på mig. Han begik selv selvmord. Jeg ønsker ikke at såre jer, så jeg håber ikke at jeg betyder for meget for jer. Undskyld. Jeres Clari.”

 

Tårerne strømmede ned af mine kinder. Jeg var jo blevet forelsket i hende. Og nu legede hun næsten bare med mine følelser. Jeg kiggede rundt på de andre. Harry havde travlt med at køre, men tørrede tit sine øjne. Tårerne stod ligeså ned af Liams og Zayns kinder. Jeg sukkede stille, og lænede mig op af sædet.

 

~ Claris synsvinkel. ~

 

Jeg gik med rolige skridt hen til kanten af broen. Jeg kiggede stille ned, og sank en klump. Bilerne kørte med fuld fart, nogen dyttede og andre råbte. Jeg tog en dyb indånding, og trådte et skridt tætter på. Ingen lagde mærke til mig. Jeg kiggede op mod himlen. Den var blå, ingen skyer og solen skinnede. Den blændede nok mange folk. Hun kiggede ned igen. ”Har du tænkt dig at træde ud over?” Jeg kiggede bag mig. Man kunne se hvordan min krop rystede, men til sidst nikkede jeg så. Jeg trådte hurtigt ud over kanten, lige efter jeg hørte et klik. Jeg lukkede øjnene stramt i, og mærkede hvordan luften nærmest omfavnede mig. Jeg ville skrige, men det gik for stærkt. Man kunne høre hvordan elastikken sprang, og ikke mange sekunder efter lå jeg på en bil. Jeg var stadig levende. Bilen stoppede op, og jeg røg ned af køleren. Man kunne høre bilbremser der hvinede, bildøre der smækkede og folk der løb. Jeg satte mig stille op, og kiggede op fra jorden. Jeg så ind i de flotteste blå øjne. ”J..eg..e..r..o...ka..y.” Jeg stammede lavmælt, imens tårerne rendte ned af mine kinder. Jeg satte mine hænder i jorden bag mig, og kom op og stå. Jeg gik nogen få skridt, og mærkede hvordan benene faldt sammen under mig. ”Ring efter en ambulance!” Kort efter blev alt sort, men jeg nåede og sige til ham at jeg elskede ham.

 

Det var så det. Ja den er meget kort, men jeg dur ikke til at holde datoer ellers. :-)

Den deltager i konkurrencen.

 

Men nu hvor jeg har jeres opmærksomhed, glug lige denne hjemmeside. :-) - http://www.bricksite.com/tohelpothers/velkommen

 

Og, skriv gerne en kommentar om der skal være en toer!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...