Så små chancer...

Sophie er bare en helt almindelig fan. En helt almindelig 17 årig dansk pige, som elsker One Direction, som ligesom alle andre Directioners er hendes største ønske at møde drengene. Men hvad er lige chancen for at det skulle kunne ske? Selv hvis de kommer til Danmark er det ikke engang sikkert hun kan nå at få billeter til koncerten.... Ja.. Chancerne er så små at det næsten er umuligt..

4Likes
4Kommentarer
740Visninger
AA

2. Kapitel 2.

 

”Ooooh fuck. Sophie… Se lige her,” sagde Trine. Når ja… Det havde jeg glemt at fortælle jer… Jeg har rent faktisk en veninde. Ja tro det eller ej. Hun er faktisk min bedste (og eneste…) veninde. Min mor tror ikke at jeg har nogen veninder... Mest fordi Trine er den eneste jeg har med hjem efter skole. Jeg tror grunden til at folk ikke gad være sammen med var fordi jeg var alt for stor fan af One Direction, og det forstår jeg egentlig godt for jeg taler om de… ”Sophie, jeg sagde altså noget til dig!” Trine afbrød mine tanker. ”Hvad?!” Sagde jeg forskrækket. ”jeg sagde bare at du skulle se det her,” Sagde hun og smilede lidt. ”Nårrh” Sagde jeg og kiggede på computeren. Vi var inde på Twitter. Eller rettere sagt MIN Twitter...”Hvad siger du til det?” spurgte Trine. Igen var jeg helt blank. ”til hvad?” spurgte jeg forvirret ”Ja, det her sagde hun og pegede på skærmen. Hvad er der galt med dig i dag?” spurgte hun og grinede lidt. ”Det ved jeg ikke” Svarede jeg lidt forvirret og prøvede at smile før jeg kiggede på skærmen.

One Direction(@onedirection)

Skynd jer at melde jer til #1D1Day så har DU måske chancen for at vinde en HEL dag sammen med One Direction og en valgfri veninde! Meld dig til her; 1d1daykonkurren.ce/winnow

1DHQ#

”Oh. My. God!” Nærmest skreg jeg og skyndte mig at trykke på linket. En hjemmeside med et billede af drengene øverst og teksten One direction dukkede hurtigt frem. Jeg udfyldte min E-mail Som der stod og trykkede på start. Det var åbenbart en slags One Direction quiz hvor man fik af vide om man havde vundet lige når man var færdig. Jeg fik hurtigt svaret på spørgsmålene(som for resten var rimelig nemme), så skulle jeg bare vente på svaret. Siden blev endelig færdig med at loade. Jeg kiggede på skærmen i lang uden enlig at læse svaret. ”Det var synd, me” begyndte Trine. Jeg afbrød hende ”Hvad var synd?” spurgte jeg mens jeg blev ved med at kigge på skærmen. ”At du ikke vandt…” Svarede hun. Jeg trak på skuldrene ”det er lige meget” Sagde jeg med trist stemme. ”Hmm. Du kan jo altid prøve igen,” sagde hun og tog musen fra mig og klikkede på prøv igen knappen. Jeg sukkede og tastede min e-mail adresse ind igen, og trykkede start. Siden var længere tid om at loade denne her gang end sidste gang. Da siden endelig besluttede sig for at blive færdig så siden anderledes ud end før. ’Du kan desværre ikke bruge samme e-mail adresse to gange’ ”årrh fucking lort!” sagde jeg og trykkede tilbage. Trine kiggede lidt underligt på mig. Jeg plejede ikke at flippe ud over sådan nogle små ting. ”Altså… Hvis du gerne vil have det kan vi bare bruge min e-mail adresse?” Spurgte Trine og løftede et øjenbryn. ”Kan vi godt,” svarede jeg og kiggede ned i jorden. Det var lidt pinligt at jeg flippede sådan ud.

Vi fik svaret på spørgsmålene og ventede på at siden med svaret. enlig blev den færdig med at loade ’Desværre prøv igen en anden gang’ ”Fuck det lort, Jeg gider ikke mere!” Nærmest råbte jeg.

”Hvad laver I?” spurgte min mor ”Jeg har taget kage med” ”Åh… Tak” Sagde jeg og  smilede lidt. Min mor kiggede ned på computeren ”Hvad er det for en konkurrence?” spurgte hun og smilede. ”ehmm… Om at vinde en hel dag med One Direction, man må tage en veninde med hvis man vil.” Vil de godt tage til Danmark hvis I vinder?” spurgte hun. Åh gud hvor var hun irriterende! ”Ja, alle fra hele verden må deltage” svarede jeg og smilede falsk. ”Skal jeg hjælpe jer?” Spurgte hun. Nej nej nej nej nej. Gå ud! Skrid. Væ… Vent sagde hun hjælpe… Altså, Det vil sige et mere forsøg ”Det må du godt” sagde jeg og forsøgte at fake endnu et smil. ”Okay, hvad skal jeg?” ”Bare skriv din e-mail her” sagde jeg og pegede på skærmen. ”Okay” svarede hun og smilede. Jeg fortalte hende de rigtige svar og trykkede færdig. ”Er det okay hvis jeg tager computeren med ind i køkkenet” spurgte hun. ”Jaja” svarede jeg.

 

Mig og Trine lå og snakkede da min mors mobil ringede. ”Trine! Kom lige herned. Din mor har ringet.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen:D Vil lige sige at jeg IKKE har tjekket det her kapitel igennem;) Håber det er okay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...